29. november 2019

Kvinder og kasketter


Fredag aften. Jeg vasker. Orker ikke at gå frem og tilbage, så jeg har medbragt proviant. Og Peaky Blinders på telefonen. Sæson fire.

Kvinderne og musikken. De to ting gør den her gangsterhistorie til noget helt særligt. Jeg er solgt.

Tak til min søn for anbefalingen. Han ved hvad der er godt.

18. november 2019

18 toiletter og 26 håndvaske

Jeg gør 15-18 toiletter rene hver hverdag, alt efter hvilken ugedag det er. Og 23-26 håndvaske. Det er der ikke noget som helst svært ved; udfordringen består udelukkende i at have disciplin til at gøre det.

(Svært bliver det heller ikke selvom jeg også nævner de store gulve, kontorerne, værelserne og køkkenerne jeg skal holde rene, og opvasken jeg skal tage to gange om dagen. Det kræver også kun én ting: Pisken over egen nakke).

Jeg ved ikke hvad jeg vil sige med det her. Måske bliver jeg selv helt fascineret af tallene. Det er fandme mange toiletter og mange håndvaske! Det kan man (jeg, du) godt lige tænke på når man sidder i sofaen og skal hives op ved hårene for at gøre badeværelset rent (inden der kommer gæster).

Måske spekulerer jeg også lidt på hvordan det er kommet hertil for sådan en som mig der egentlig trives bedst med udfordringer der kræver både hjerne og nosser. Helt ærligt. Hvad har jeg tænkt på?

(Mad på bordet og tag over hovedet, formentlig. Det vilde er at jeg får så lidt penge ud af al min møje at det ville kunne betale sig bedre økonomisk at være på dagpenge. Så igen: Hvad har jeg tænkt på?).

12. november 2019

With a little help ..

Jeg har været til fernisering på udstillingen "Kun Kærlighed" af Katarína Duedal i Bagsværd Kirke. Jeg fik lov at låne en telefon, to kunstværker, en svømmeven og kunstneren selv i hvid skjorte. Det fik jeg en lille skat ud af som jeg nu sidder og summer over mens jeg venter på at få lov til at vise den her.

Nu må jeg godt! Se, så:



især med hjælp fra gode venner,
men først må du spørge dig selv:


Jeg sidder med ansigtet mod vinduet, og fuldmånen skinner klart og direkte ind på mig. Den kræver opmærksomhed; den er så intenst kaldende at jeg umuligt kan ignorere den. Når den er i det humør, plejer det at gå sådan at jeg sover let og min bevidsthed væver billedtråde ind og ud mellem hinanden som jeg kan kigge på og undersøge. Jeg er klar. Skulle jeg være så heldig at få hints om hvad jeg vil, ved jeg allerede at jeg ikke behøver være alene om det. 

Mere kan man ikke ønske sig som menneske.