30. marts 2018

*

"Far, tilgiv dem. De ved ikke hvad de gør." 
(Lukas' fortælling om Jesus, 23, 34)


29. marts 2018

De to F'er

Dagen i dag er om noget fortællingen om Fællesskab og Forræderi. Det første kan vi ikke leve uden, og det andet må vi leve med (risikoen for) når vi er en del af det første. Det er et grundvilkår i livet, og det er et aspekt ved det at være menneske jeg personligt har bøvlet med hele mit liv.

Jeg ved at jeg selv har evnen til og risikoen for at forråde i et svagt øjeblik, for jeg har set mig selv gøre det. Jeg ved også at jeg har evnen til og risikoen for at blive forrådt i et svagt øjeblik, for jeg har oplevet at blive det. Jeg tænker for det meste at jeg hellere vil betale prisen for ikke at være med i et fællesskab end at løbe risikoen for både at forråde og blive forrådt, men det er som om det ikke kan lade sig gøre. Fællesskabet er der uanset hvad. Jeg hænger sammen med andre, og jeg kan ikke isolere mig (med mindre jeg dør, og spørgsmålet er endda om det så lader sig gøre?).

Jeg spørger mig selv om hvad der er mest smerte forbundet med: Isolation eller forræderi? Jeg hælder mest til det sidste hvilket er en udfordring når jeg har erkendt at jeg ikke kan opnå det første. Jeg spørger omvendt også mig selv hvad der så er det positive, glædelige eller opløftende der alligevel trækker mig ud i at vove fællesskabet frivilligt gang på gang, og her nøler svaret noget mere med at åbenbare sig. Måske er det glimtene af kærlighed der trods alt viser sig ind imellem, fra andre til mig og fra mig til andre? Måske er det en tro på at det trods alt er dét at kontakten lykkes i sjældne øjeblikke, der giver livet et formål overhovedet? At vi ikke bare lever, men ligefrem eksisterer for de øjeblikkes skyld?

Jeg ved det ikke. Jeg bliver ved med at spørge.

27. marts 2018

Serietip (og noget om næstekærlighed)

Jeg har set Pigen bag tremmer på dr.dk. Det skal I også bare gøre hvis I både gerne vil have kvalitetsunderholdning og at retfærdighed og barmhjertighed går op i en højere enhed.

(Og skulle jeg flytte igen (hvad jeg ikke håber jeg skal før jeg bliver for gammel til at gå op og ned ad trapperne i denne lejlighed, for nu har jeg snart fået nok og trænger til at slå rod), så kunne jeg drømme om at flytte til Island. Jeg ved ikke hvorfor. Måske har det oprindeligt noget med Karitas uden titel at gøre. (I må google det hvis I ikke ved hvad jeg snakker om ;-))).


26. marts 2018

Ord fra sofaen



Vigdis Hjorth: Arv og miljø, side 88.

For mig er det her så sandt og så præcist at jeg holdt vejret da jeg læste det. Og læste det igen. Men jeg er også skadet af at vokse op i en familie hvor jeg var på hårdt arbejde for at forstå så jeg kunne sørge for at stemningen var god og ingen følte smerte. 

Mon andre genkender noget?

25. marts 2018

Søndag på sofaen

Læg lige mærke til ordet 'sofa'. Sådan én har jeg ikke haft i flere år, men fredag aften finder jeg et suverænt godt tilbud på den blå avis. Der står 'Janne' skrevet hen over den én time gamle annonce med store fede bogstaver, og jeg kaster mig mere eller mindre hovedkuls ud i at lave en aftale om at købe den. Jeg skubber bekymringer om om jeg overhovedet kan få nogen til at hjælpe mig med at hente den, væk og beslutter at det løser jeg. Ellers kan jeg vel i sidste ende altid ringe efter 3x34.

Det bliver dog ikke nødvendigt. Jeg bider hovedet af al skam og spørger et af de fem mennesker i hele verden jeg stoler fuldstændig på, om hun vil køre for mig med trailer. Hun skriver at det har hun aldrig prøvet før, så det klarer hun helt sikkert. Søndag morgen klokken halvti får hun hjælp til at sætte en trailer på sin bil og tænker en rute igennem inklusive hvordan vi kan parkere på både afhentningsstedet og hjemme hos mig uden at skulle bakke (ret meget).

Operationen lykkes uden problemer overhovedet. Jeg takker hundredetusind gange, men min Pippi-veninde griner og siger at det da bare var sjovt, og at hun er glad for at hun ikke længere er trailer-jomfru.

Nu står sofaen i min stue. Den er fuldkommen perfekt. Jeg skal ikke lave andet resten af dagen end at ligge i den!



23. marts 2018

Befrielse



Så blev jeg befriet! Det er jo ganske forskrækkeligt hvor store bunker reklamer og aviser jeg allerede har slæbt ned i papircontaineren på de fire uger jeg har boet her.

Jeg forsøgte faktisk en enkelt gang at kigge i udvalgte reklameeksemplarer, må jeg indrømme, for at se hvad jeg er gået glip af de sidste 15 år eller noget i den stil. Jeg gjorde præcis samme erfaring som jeg mindedes: At det er fuldkommen umuligt for mig at læse reklamer! Jeg kan simpelthen ikke opfatte hvad der står. Seriøst. Det er bare et stort rod af ord, tal og billeder som jeg ikke kan få hverken orden på eller mening i, og inden jeg har bladret to gange, er jeg overstimuleret og lægger ikke mærke til hvad jeg læser overhovedet.

Findes der virkelig mennesker derude der kan læse de der tryksager og få noget ud af det?

22. marts 2018

Løgn og Sandhed

I dag er en dag hvor jeg er så helt enormt træt af mine egne indbyggede begrænsninger at jeg er lige på nippet til at beslutte at det fandme skal blive løgn at jeg ikke kan finde ud af dét og dét og ikke magter dét og dét og ikke duer til dét og dét.

Lige på nippet. For hvilke nederlag kunne der ikke potentielt vente på den anden side af sådan en beslutning. Det kan jeg slet ikke overskue. Det er nok bedre at holde sig til sandheden.



21. marts 2018

C

En cirkel er brudt
det er ganske vist
for jeg kan ikke få enderne til at mødes


19. marts 2018

Jeg giver ordet ..

.. til Hillary Rodham Clinton i dag:

https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/clintonkvindekamp.

Fordi det fortjener at blive hørt, så vi kan blive bedre til at få øje på og tale om sexisme.

Fra Rodham Clintons tekst:

"(...)
 Hvilket får mig til at tænke på den vits, forfatteren David Foster Wallace åbnede sin tale med til eksamensdiplomoverrækkelsen på Kenyon College i 2005. 
To unge fisk kommer svømmende. De møder en ældre fisk, der kommer svømmende den anden vej, som hilser på dem og siger:

»Godmorgen, drenge, hvordan er vandet?« 

De to unge fisk svømmer lidt videre, indtil en af dem vender sig mod den anden og siger: 

»Hvad er vand?«

»Med andre ord,« sagde Wallace, »de mest åbenlyse sandheder er ofte dem, der er sværest at få øje på og tale om.«

Jeg vil mene, at det ganske fint opsummerer vanskelighederne ved at genkende sexisme, når vi møder den – særligt i politik.
(...)"



18. marts 2018

!


Via Susan Cain (Quiet Revolution).

17. marts 2018

13

Jeg tør godt stadigvæk. I det små. Friste skæbnen.

Jeg er ikke helt færdig endnu.



15. marts 2018

Tegn og underlige gerninger


Er kommet til at spise en hel mazarinkage i dag. 
Det er virkelig et sundhedstegn.
😋

14. marts 2018

Man kan ikke se det ..

.. hvis man ikke lige ved det, men de sidste to uger har været en ren nedstigning til helvede for mig. I søndags kiggede jeg lige akkurat op over kanten til jorden igen, siden er det gået fremad mod "okay", så nu skal I få historien.

Jeg har haft afsindige smerter i dagevis som ingen - og tro mig, jeg rendte diverse fagpersoner på dørene! - tog alvorligt, og som gjorde at jeg ikke sov i flere døgn. Jeg har været indlagt på hospitalet med udsigt til klitter og hav hvilket virkelig ikke hjalp overhovedet, ligesom det heller ikke hjalp at være overladt til fortsat ubarmhjertig pine og samtidig kaste op og være sløvet af medicin en nat igennem. Da jeg kom hjem og smerterne endelig aftog, blev jeg pludselig så svimmel at jeg ikke kunne styre mine ben og i øvrigt knaldede hovedet ind i væggen på badeværelset og måtte lægge mig på gulvet indtil jeg var frisk nok til at kravle i seng hvor jeg overvejede at ringe efter nogen. Jeg tog mig dog i det fordi jeg egentlig lå rigtig godt og sagtens kunne forlige mig med tanken om at det måske sluttede her, for jeg kunne helt enkelt ikke tåle flere tæv. Det gik dog ikke sådan, og 11 timer senere kunne jeg kravle ud af sengen igen og slukke lyset og musikken og rydde op efter mig.

"Det der, det burde slet ikke kunne lade sig gøre. Og man kan ikke se på dig at du har ondt", var der en der sagde da det endelig gik op for hende at hun måske havde overset noget. Nej. Men jeg sagde det jo!

Nu har jeg været tilbage på arbejde tre dage, og det er heller ikke nogen tur i himlen for der er nogle uheldige forhold jeg ikke længere kan ignorere, og noget er sat i gang allerede inden jeg flyttede. Uanset at jeg har ret (for det har jeg ;-)), ved jeg godt at jeg ender med at blive den lille i det spil, og det er ikke det fedeste i verden at gå at vente på.

Nu ved I det. Man skal ikke tro at alt hvad man læser på en blog, er hele sandheden. Og i øvrigt må I undskylde at jeg ikke helt passede tiden i sidste uge. Jeg havde helt ærligt ikke styr på en skid.

Bortset fra det begynder min lejlighed at ligne et hjem, og det er ene og alene af den grund at min eksmand og vores sønner har taget sig af både den og mig gennem alt det her. Jeg har ikke ord for hvor meget jeg har haft brug for det, og ej heller for hvor stor min taknemmelighed er. Også her er og bliver jeg den lille blandt kæmper.


13. marts 2018

Orcameditation

Jeg har en meget mærkelig teknik til at berolige mig selv når det hele bliver for meget: Jeg ser videoer med spækhuggere! Det virker hver gang, og jeg får hverken skrumpelever, rygerlunger, psykoser eller bliver overvægtig eller overtrænet af det. Den eneste uheldige følgevirkning er en mild fortrydelse ved tanken om at jeg ikke er blevet marinbiolog, men den har jeg lært at leve med.
(Videoen er bare et eksempel blandt alle de mange man kan finde derude ..).

11. marts 2018

Overskud

Jeg er flyttet ind i en bebyggelse hvor folk giver ting væk gratis til hinanden når de ikke kan bruge dem mere, via en facebook-gruppe. Alt lige fra støvsugerposer og ugeblade til sofaer og køjesenge.

Hvor folk kan skrive i en anden gruppe at de har brug for hjælp til at tilslutte nogle højtalere fordi de ikke selv kan pga. ælde, og så er der fluks én der tilbyder sig.

Og hvor en ung knægt banker på døren til lejligheden over for sin egen families og råber ind ad den ulåste dør: "Skal du have noget mad ind? Har du fået noget at spise i dag?"

Det synes jeg faktisk er rigtig godt at opleve. Jeg er tryg.

9. marts 2018

Stages Of An Intuitive Awakening

Jeg har nævnt før at den "komponent" i min personlighed set gennem en mbti-linse som jeg selv oplever som den mest afgørende i forhold til at jeg hele mit liv har følt mig anderledes, er at min foretrukne perceptionsfunktion er intuition og ikke sansning.

I den podcast fra Personality Hacker/Antonia Dodge og Joel Mark Witt jeg linker til herunder, bliver dette tema taget under særdeles kyndig, grundig og indsigtsfuld behandling. Det er virkelig stærke sager, i alle betydninger af ordet 'stærk', og jeg tør godt direkte anbefale at lytte til de vise ord. Uanset om man er en intuitions- eller sansetype.

https://personalityhacker.com/podcast-episode-0215-stages-of-an-intuitive-awakening/

8. marts 2018

8. marts

Èt resultat af frigørelsen er at de kommende generationer siger for eksempel:

"Der er ligesom ikke forskel på piger og drenge",
"Piger er ikke mindre værd end drenge" og 
"Det har ingen betydning om man er dreng eller pige"

.. og mener det!


Jeg ved selvfølgelig godt at den her video fra Finansforbundet i Norge er lavet efter alle kommunikationskunstens regler, men alligevel .. prøv at se på deres kropssprog hvor meget de her skønne unger vrider sig da de får at vide i både slik og tale at deres arbejdes værdi afhænger af deres køn.

Et andet, mere luftigt resultat er for eksempel at vi som både som samfund og individ får adgang til mange flere ressourcer fordi der ikke bliver lagt et låg af androcentrisme og/eller fordomme om hvilke egenskaber mænd og kvinder besidder hver især, på den udfoldelse der er mulig for hvert enkelt menneske.
 


Citatet fra i går var forresten fra denne her artikel: www.kristeligt-dagblad.dk/menneskerettigheder/10-staerke-citater-af-kendte-kvinder som også indeholder andre stærke og kloge udtalelser.


7. marts 2018

Opvarmning

"Dette er en besked til amerikanske feminister og andre feminister i Vesten: Det bedste, man kan dele, er resultatet af frigørelsen."
- Ayaan Hirsi Ali

5. marts 2018

Mellemrum

natten kommer ilende
jeg går den i møde
brugt af dagen i dag
ivrig efter dagen i morgen
jeg lægger mig i mellemrummet
hviler
dér er godt at være

4. marts 2018

Fridag 6

Da jeg havde pakket alle mine ting, var jeg helt flov over hvor meget jeg ejer. Det er jeg måske stadig, men nu er flovheden blandet med forundring over hvor lidt alt det jeg ejer, fylder mit nye sted. Alt er virkelig relativt.

For første gang i mit liv skal jeg fylde et meget stort rum ud, og jeg kan konstatere at opgaven er vildt svær og at jeg ikke aner hvor jeg skal starte eller ende. Sammenlignet med hvor god jeg er til at få indrettet små rum funktionelt og hyggeligt med hvad der nu lige er til rådighed, og stille mig tilfreds med lidt, så er jeg da helt ude på dybt vand her.

Nu skal man jo passe lidt på med underlige overførsler mellem praktiske anliggender og indre mekanismer, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på om jeg generelt har et problem med at fylde noget. Hø. Det her bliver virkelig en øvelse!

2. marts 2018

Fridag 4



Ikke flere måltider på sengen. Det bliver så godt!

1. marts 2018

Fridag 3




Jeg så en film i går: Locke (HBO Nordic) - den var helt særlig og helt særligt god.

Den handler om pligt, valg og ansvar. Om eksistentiel ensomhed. Og om hvad vi kan miste og hvad vi kan vinde når vi vælger ud fra vores egen indre etik.

Altså om de vigtige ting i livet, med andre ord. Den gjorde stort indtryk på mig.

Og så synes jeg at Tom Hardy spiller helt i særklasse dygtigt, med stemmen som sit vigtigste virkemiddel.

Bare så I ved det ;-).