27. april 2019

Rust

Hvis noget ruster, kan det være fordi det ikke har været vedligeholdt og/eller ikke er blevet brugt til det som det er beregnet til. Det er forsømt, glemt og ved at forsvinde.

Men rust kan også være en farve der føjer varme til det kolde metal, en velkommen og smuk overfladebehandling.

Forleden var jeg så heldig at blive taget med på tur til det spritnye tårn i Haslev. Det er genialt konstrueret i cortenstål, og det løftede mig op over hverdagens begrænsede udsyn hvor jeg ofte ikke kan se skoven for bare træer. 

Det var dyrt som bare fa'en at få lov at komme op i, og det var tillige helt ærligt meget mærkeligt at skulle forstå det som en kommerciel seværdighed at få lov at gå gennem en dansk bøgeskov. Men tårnet i sig selv: Majestætisk. Æstetisk. Magisk.





Jeg bor selv i et byggeri hvor rust udgør det dominerende udtryk, hvilket trofaste læsere her på stedet vil have set mange eksempler på. Rustenborg bliver bebyggelsen også kaldt. Jeg kan lide det og føler mig hjemme i det. Det er råt, ærligt og naturligt.

25. april 2019

Perspektiv*


Det skal nok gå altsammen.



24. april 2019

Loven om mestring

✋SPOILER ALERT: Indhold fra afsnit 1, sæson 8 af Game of Thrones bliver afsløret nedenfor.

👀



Man bliver god til det man gør. Hvis man gør noget man har talent for, bliver man måske meget god til det. Så simpelt er det.

Jeg tror jeg bliver meget god til at se tv-serier.

Daenerys: Go on!
Jon: I don't know how to ride a dragon.
Daenerys: Nobody does. Until they ride a dragon.

Jon: What if he doesn't want me to?
Daenerys: Then I've enjoyed your company, Jon Snow.

Jon: What do I hold on to?
Daenerys: Whatever you can.

22. april 2019

Adskillelse

Jeg læser en bog om adskillelse. I mange betydninger af ordet. Og det er en virkelig god bog. En helt særlig bog. Jeg har vist aldrig læst noget som den før.

Adskillelse.

Det er ikke sikkert andre ville sige det samme. Vi bliver optaget af dét i andre og i omverdenen vi ikke er parate til at se i os selv, men som vi godt kunne have brug for at se (for at blive mindre adskilt).

Adskillelse.

Bagest i bogen finder jeg en gul post-it. Der står 'Kasserer', et navn, et telefonnummer og '18-19' på lappen. Jeg bliver nysgerrig, googler og finder frem til en haveforening på Amager. Der har siddet et menneske engang og læst nøjagtig den samme bog og haft et ønske om at få en kolonihave, fantaserer jeg. Godt valg. En have kan redde livet for dem der bliver ramt af adskillelse. Haver spiller en stor rolle i bogen.

Adskillelse.

Jeg har ingen have. Mit terrasse er en gold ørken bortset fra ukrudtet i altankasserne, og det ligger ikke til mig at mage det anderledes. Ind imellem har jeg den glæde at opleve skønheden og afgrøderne fra andres haver, men for det meste nøjes jeg med at sidde i min ørken og læse virkelig gode bøger. Bøger spiller også en stor rolle i bogen.

Adskillelse.

17. april 2019

16. april 2019

Skyggespil

Jeg forsøger at tæmme det stærke lys der vælter ind ad vinduerne og generer mig. Udsigten bliver erstattet af fine skyggebilleder. En due lander, pudser sine fjer og viser sin ikoniske silhuet før den letter igen. Kort efter bliver mine skråvinduer sæbet ind et efter et og skrabet rene igen af vinduespudsere med moppe og skraber i præcis den rigtige bredde oppe fra taget uden for mit synsfelt.

Jeg går i stå midt i ansøgningsskriveriet og følger fascineret den sorthvide forestilling på lærredet over mit hoved. Det er absurd teater, og der er ingen mening at finde. Alligevel slår det mig at der er noget ved det her skyggespil som siger mig et og andet. Hvad kan jeg finde i skyggen? Fred og en klarere udsigt?




13. april 2019

Gud er i detaljen


Den her lille refleksstrop! Efter at have knoklet rundt i min på alle måder funktionelle træningstrøje siden 2014 (jo, jeg husker præcis hvornår jeg købte den), har jeg pludselig fattet hvad stroppen i nakken kan/skal bruges til. Det er fabelhaft. Jeg har aldrig bøvlet mindre med mine hovedtelefoner. Ha. 

7. april 2019

Weekend


Lørdagsløb. Tilfredshed. Målet er nået.

Søndagstur. Bristefærdige knopper. Et insekt summer.

Kaffe. Tætsiddende lycra og jakker med rygskjold. Glor på mennesker.

5. april 2019

Krop

Min krop har to sider.

Den ene kan ikke ses med det blotte øje, men kun mærkes og opleves af mig selv. Den er derinde bag overhuden, eller derude mellem aktiviteten i hjernen og overhuden, alt efter hvordan man ser det. Den side af min krop er ifølge min egen opfattelse helt som den skal være. Jeg er stolt af den, egentlig, og jeg kunne ikke ønske mig mere af den end det den er og kan. Det siger jeg uden vaklen. Den formidler kontakten til følelser jeg ikke er bevidst om, gennem kropslige fænomener, så jeg kan blive klogere gennem livet. Den kan udføre fysisk arbejde der påvirker mit nære miljø efter mine ønsker og behov. Den har udført sin biologiske funktion på alfaniveau: problemfrie graviditeter, stående, naturlige fødsler og effektiv amning. Den er hjemsted for sanselige oplevelser som giver nydelse og lommer af ren væren. Den har altid været og er indtil videre ved godt helbred og har et godt energiniveau. Den kan lege og generere mentalt overskud gennem forskellige idrætter. Jeg kunne blive ved. Der mangler ikke noget i denne helt private verden som det i øvrigt føles grænseoverskridende at beskrive her, hvilket jeg vælger at trodse for en gangs skyld.

Den anden side af min krop begynder ved ydersiden af overhuden. Det er den side jeg ser i spejlet, og som andre ser når de ser mig. Den jeg forholder mig til at andre mennesker forholder sig til. Den side af min krop der også kan lugtes, høres, smages og opleves ved berøring, af både mig selv og andre, og ikke mindst er tilgængelig for vurdering af gud og hvermand. Om den side har jeg kun én ting at sige: Den er virkelig ikke for køn. Min facon er helt til (flod)hest og min hud er - så vidt jeg ved - det eneste organ i min krop der ikke fungerer ordentligt, foreløbig kun med kosmetiske konsekvenser, men jeg frygter det er en stakket frist. Det er sagt helt nøgternt og objektivt.

Jeg overvejer om universet har givet mig en krop med to så forskellige sider som en mental, måske endda spirituel øvelse der skal lære mig noget vigtigt. Måske skal jeg forstå at jeg er et menneske der ikke er designet til at gøre sig gældende i den udvendige, spejlreflekterede verden vi lever i lige nu, og at jeg har en opgave i at sætte fokus på den indvendige side af kroppen for at bidrage til en slags balance i universet. Jeg vil til enhver tid af egen drift vælge at fokusere på indersiden frem for ydersiden, det er i hvert fald givet. 

Jeg værdsætter i sandhed det der foregår på indersiden, og indtil videre og på gode dage har jeg ikke tænkt mig at skubbe mig (for langt) ud af verden fordi jeg på ydersiden ikke er køn at se på og ikke vil ses på. Jeg kommer aldrig til at flashe mit flesh for andre; en vis blufærdighed på min krops vegne vil jeg altid have og i øvrigt mene er helt på sin plads. Men den værste skam over den her udvendige sides forkerthed, som også er der ind imellem, vil jeg forsøge at holde i ave. Fanden tage den! 

3. april 2019

Grønt er godt for ..

Mens vi er ved det med kroppen, vil jeg også lige oplyse at jeg har ladet mig inspirere af udsendelsen "Rigtige mænd" på DRTV. Jeg så et enkelt afsnit, måske fordi jeg tænkte at det måtte være noget for mig. Jeg har på en måde altid følt mig som lidt af en rigtig mand, uden at der nu skal gå nymodens queer i det hele.

Men altså, jeg så det her afsnit og konkluderede at jeg nok på flere måder kunne have gavn og glæde af at indtage en greenie hver dag. Så det har jeg gjort siden. Og med masser af ingefær smager det fantastisk; jeg drikker det med nydelse og fornøjelse.

Grønt er godt for øjnene, hørte jeg tit i min barndom, og det kommer vist fra Den grimme ælling af H.C. Andersen. Jeg ved ikke hvad det betyder i eventyret, men jeg er helt sikker på at de voksne der sagde det dengang, mente at grønt var beregnet til at kigge på og netop derfor ikke til at spise. Jeg kan - uden at jeg forhåbentlig forfalder til at lyde madreligiøs, hvilket jeg ville hade - sige at jeg tror at grønt er pænt at kigge på fordi vi skal få lyst til at spise det. Det har jeg tit tænkt, men i morges syntes jeg lige det blev meget tydeligt:



*
Jeg googlede 'greenie opskrift' og fandt frem til Madbanditten som hjalp mig til at forstå grundprincipperne i at sammensætte en god greenie/green smoothie. Bare hvis nogen skulle være lige så meget madlavningsanalfabet som mig ..

1. april 2019

Optøning

I morges cyklede jeg hjemmefra i sommerjakke og uden vanter. Mit hoved var sat på forår, og jeg fik et chok da jeg trådte ud i en dybfryser med rim på alle overflader. Jeg kunne ikke mærke mine fingre da jeg låste cyklen ved svømmehallen, og vandet føltes som om det var mindst 35 grader varmt de første mange meter i bassinet.

Men vinteren holdt op mens jeg svømmede, og jeg kørte hjem med åben jakke og varme hænder. Inden frokost satte jeg mine havemøbler ud på terrassen.

Verden åbner sig, og jeg håber at mit eget system endelig og omsider også begynder at tø lidt op. Der er så meget jeg gerne vil, alene dét er nyt og varmere end det der har været, selvom det stadig kniber med for alvor at sætte mig i bevægelse.

Jeg gør hvad jeg kan, dog. Jeg er startet et sted hvor det er forholdsvis ligetil og uden risiko at sætte nogle mål og gå efter dem: I min egen krop. De sidste mange uger har jeg systematisk øget min træningsmængde (hvilket er nemt når man starter i nærheden af nul ;-)), og jeg er kun få dage fra at have nået det første delmål. Det giver mig en oplevelse af handlekraft, styrke og mestring. Jeg skal nok tø op og komme tilbage i den form jeg har det bedst i. Jeg tror på det. Jeg ser det ske.

Der findes ikke den ting eller det fænomen der får mig at føle mig bedre tilpas i den her mærkelige verden, end når jeg arbejder mod et forholdsvis langsigtet mål jeg selv har set og sat. Og når jeg ikke kan det - af ydre eller indre omstændigheder - bliver jeg frustreret og nedtrykt. Planløse aktiviteter og fravær af visioner er iskold nedkøling for mig. Hvis jeg vil passe på mig selv, må jeg tage ansvar for at jeg har det sådan, og indrette min verden i verden efter det. Selvom det bliver svært.

Også det begynder jeg at se for mig.