30. oktober 2018

Mandag morgen

Jeg kigger ud over bassinet for at få et overblik. Der er ingen svømmere i bane 5, så det ser lovende ud. Da jeg nærmer mig, opdager jeg dog at en anden person også har fået øje på den ledige bane og er ved at gøre sig klar med badehætte og briller og andet gear.

Bane 5 er den eneste enkeltbane der er til rådighed for offentlige svømmere denne morgen. Bane 1 og 2 samt 3 og 4 er slået sammen til to dobbeltbaner, og det fungerer fabelhaft til brystsvømmere og svømmere med meget forskellige tempi fordi der er god plads til at overhale i midten. Men jeg vil hellere svømme i en enkeltbane fordi det er nemmere at vende og fordi jeg så ikke skal svømme zigzag frem og tilbage.

Så jeg sigter mod bane 5. To personer i en 50-meter-bane er under ingen omstændigheder et generende eller hæmmende antal, faktisk vil jeg betegne det som den rene, vilde luksus - uanset hvordan og hvor hurtigt de to svømmer hver især.

"Godmorgen. Mon ikke vi kan deles om den her bane?" spørger jeg retorisk med et smil.

Den anden person måler mig nedefra og op og svarer: "Nu er det bare sådan at jeg svømmer meget hurtigt."

Jeg scanner ansigtet for tegn på humor, men det er blankt. Øjnene stirrer insisterende på mig. Jeg ved nu at dette menneske umuligt kan svømme hurtigt. (Og at jeg ligner lige præcis det jeg er: en 55-årig kvinde med skjulte talenter).

"Og så svømmer jeg butterfly nogle gange, det laver bølger."

Jeg undertrykker et fnis og siger: "Okay, det er nok ikke smart at være i nærheden af. Du må hellere få banen for dig selv!" 

Jeg springer i 3-4-banen. Vandet er dejligt, og der er en stille, overskudsagtig fred i dobbeltbanen hvor vi alle zigzagger og skråvender det bedste vi har lært, uden at genere hinanden overhovedet. 

Ind imellem vender personen i bane 5 nogenlunde samtidig med mig, og så opstår der en lille venskabelig battle som ikke kræver den store indsats fra min side. Jeg kan simpelthen ikke lade være. Og jeg vender først i den anden ende hver gang.

25. oktober 2018

Tændstikmanden

Hej Alle,
Jeg gik en tur i skoven her til formiddag og fik lyst til at prøve noget nyt. Jeg hakker løg med fødderne her, så bær over med mig .. 


PS. Beebe skal ikke tages til indtægt for hvordan jeg bruger hans tændstikmandsbillede her, kun for at "tegne" selve billedet. Beebe har selv en masse andet at sige om sin tændstikmand, blandt andet er de to akser (vandret + lodret) en helt central pointe i hans typologiske verdensbillede, men det kan jeg måske sige mere om en anden gang. Hvis jeg tør.

22. oktober 2018

Retro

Jeg har skruet tiden tilbage her på bloggen og skiftet til en gammeldags skabelon, et åbent kommentarfelt og et oldfund af en bloggerprofil. Nu ser her ud næsten som i de gode gamle bloggerdage hvor vi besøgte hinanden og fulgte med i hinandens liv og tanker. Det var tider! siger jeg der ellers aldrig ser mig tilbage.

Måske tager jeg sorgerne på forskud i forbindelse med Google+' varslede delvise bortgang, måske keder jeg mig bare fordi jeg ikke kan finde nogen nye interessante og relevante jobs at søge eller få nogen gode ideer til hvordan jeg ellers kan forsørge mig selv på en meningsfuld måde (det kommer nok ikke som en overraskelse, men hvis jeg kunne finde ud af hvad jeg ville (/turde) beskæftige mig med, var jeg selvstændig i morgen).

Jeg er skabt til at arbejde. Jeg elsker at arbejde. Jeg mangler bare en vision at arbejde ud fra.

Lige nu.


19. oktober 2018

17. oktober 2018

Får, får ikke




Jeg afspadserer og søger job. Monotasker som jeg er, har jeg fuldt fokus og koncentrerer mig ikke om andet. Heller ikke når jeg lige går en tur for at lade tankerne vandre af sig selv og bringe nye ideer og indsigter.

Jeg er SÅ klar til nye udfordringer.



14. oktober 2018

Skæringsdag


Måske var det sidste svømmetur i åbent vand i år. Måske.

Solen skinnede fra en skyfri himmel, vandet var lunt og søerne lige akkurat ikke større end at de var svømbare. Opholdet i havet var endnu en gave. Men jeg var træt som sjældent før og måtte lade min makker vente. Jeg har forsømt at holde mig i form, og jeg har brugt alt hvad jeg havde i mig, for at komme igennem de sidste ugers arbejde.

Foran mig ligger det store tomme rum af resten af et liv som jeg har givet mig selv opgaven med og friheden til at udfylde. Jeg håber jeg lykkes. Og hvis jeg ikke gør, ved jeg med mig selv at jeg gjorde hvad jeg kunne. Det tæller også.



13. oktober 2018

2. oktober 2018

Fri


Det pisøsregner, jeg har tændt for varmen og taget et tørklæde over skuldrene. Jeg har det som blommen i et æg. Det er lige min idé om den perfekte frieftermiddag.