23. marts 2018

Befrielse



Så blev jeg befriet! Det er jo ganske forskrækkeligt hvor store bunker reklamer og aviser jeg allerede har slæbt ned i papircontaineren på de fire uger jeg har boet her.

Jeg forsøgte faktisk en enkelt gang at kigge i udvalgte reklameeksemplarer, må jeg indrømme, for at se hvad jeg er gået glip af de sidste 15 år eller noget i den stil. Jeg gjorde præcis samme erfaring som jeg mindedes: At det er fuldkommen umuligt for mig at læse reklamer! Jeg kan simpelthen ikke opfatte hvad der står. Seriøst. Det er bare et stort rod af ord, tal og billeder som jeg ikke kan få hverken orden på eller mening i, og inden jeg har bladret to gange, er jeg overstimuleret og lægger ikke mærke til hvad jeg læser overhovedet.

Findes der virkelig mennesker derude der kan læse de der tryksager og få noget ud af det?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar