søndag den 21. januar 2018

Undervejsstatus

De sidste dage har jeg regnet på det økonomiske, og det ser ikke sort (men måske nok lidt gråt) ud. Jeg er tryg.

I går ordnede jeg de boligtilbud jeg har lagt billet ind på, og som der er en lille chance for kan resultere i et sted at bo, i et regneark. Jeg har overblik.

I dag har jeg skrevet alle de fordele der er ved min nye situation, op på en liste, og den blev lang. Jeg er lettet og tilfreds.

I nat sover jeg godt, og i morgen vågner jeg glad. Jeg er tilbage.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar