31. januar 2018

Forårsskrig

Okay. Det er ikke forår udenfor, men inden i mig er det noget nær vår, og jeg vil lade Ronja skrige glæde og lettelse og kraft ud over verden på mine vegne! 
Alting lader til at falde ud til den totalt heldige side for mig nu. Min tid i limbo er udstået, og min husvildhedstrussel er afblæst. Det virker som om universet er med mig (hvordan kunne jeg tvivle?) og en ny begyndelse er i gang. 

Bare så I ved det. :-)

30. januar 2018

Guldkorn

   "Sluttelig krævede Nifinger ro. Vi kan ikke leve med tre eller fire sæt regler, påstod han uden begrundelse. Vi må finde enighed om en lov der skal gælde os alle. Som alle skal bøje sig for. Som herefter skal afgøre enhver tvist blandt os. Ellers ender alt i overråb og skamskrig.
   De kloge ord skabte ro. Men hvordan, lød nu spørgsmålet. Hvem, lød et andet, hvem skal være ansvarlig? Hvilke regler skal gælde for den der beslutter reglerne? Og hvem skal vedtage dem? Da rakte Nifinger hånden til uhjertesiden med alle fire strittende fingre i vejret. Alle fattede alvoren. Ro blev der.
   Så lad mig da indstifte den regel som skal gælde for os alle. I krat og i grotter, ved havet og på pladsen. Så ingen skal betvivle eller omtviste.
   Nu var roen så tæt og pågående at enhver undlod at drage ånde. I tavshed, uden at give det ord, tiggede man om at Den retfærdige skulle formulere sit bud.
   Dén regel skal alle følge, sagde Nifinger uden at hæve stemmen, og fem ord vil række. Så stille var der blandt dem at hans tale dog gjaldede: Man skal opføre sig ordentligt."

Femte slæt, Stams skrøne, side 93-94 i Af den anden verden af Svend Åge Madsen.


28. januar 2018

O




Der er simpelthen ikke mere strøm på mig efter en 10-timers-vagt med vildt mange gæster i svømmehallen, og jeg orker ikke at skrive noget som helst. Det har været en god dag, ingen tvivl om det. De bedste kolleger på holdet. Ingen alvorlige uheld, ingen alvorlige konflikter og ingen alvorlige tekniske problemer. Blot et jævnt, stort pres og en stædig kamp for få tingene til at fungere for alle.

Nu smider jeg mig i vandret stilling og læser lidt og ser lidt serier. I det omfang jeg kan holde mig vågen. Når det her går i luften, er jeg nok i drømmeland. Godnat.


27. januar 2018

Lørdag aften i eksil

Klokken er 19:37. Der er ingen strøm eller varme i min lejlighed på 5. time, så jeg er gået hen på det lokale bibliotek der er åbent fordi det også er biograf. Min telefon ligger til opladning på hylden bag mig med skønlitteratur af forfattere hvis navn begynder med G, fordi jeg skal på arbejde i morgen tidlig og har brug for at den kan vække mig. Jeg napper også lige lidt af bibliotekets internet med min bærbare, så jeg kan skrive det her indlæg.

Til højre for mig sidder en ældre herre og arbejder. Skråt foran mig til højre sidder en ung fyr med hovedtelefoner på og er dybt koncentreret om at skrive et eller andet. Til venstre for mig sidder en knægt med kasket og hovedtelefoner og spiller fifa. Og endnu længere til venstre sidder en dreng og hans far og skiftevis læser og leger. I læserummet sidder folk med næsen i aviser.

På den anden side af bogreolerne i biografenden kan jeg svagt høre lyden af mennesker der småsnakker og popcorn der popper. Om 13 minutter starter Darkest Hour, og jeg kan se mennesker på min egen alder gå rundt med overtøj på og fordrive tiden mellem afhentning og filmstart med at kigge lidt i reolerne.

Bortset fra drengens skærebrænderstemme er her sådan set hyggeligt nok. Nu henter jeg en kop varmt et-eller-andet som jeg har trængt til siden jeg kom hjem efter en halv dag i skoven, og måske en pose slik, og sætter mig til at læse mens jeg venter på at telefonen når de 100 %. Klokken er 20:04.

På vej herhen gik jeg forbi det stakkels "udrykningshold" der arbejder på
højtryk for at finde fejlen. De mente de havde lokaliseret den og var
ved at slå og bore sig vej gennem den nyanlagte cykelsti.
Jeg håber de rammer plet.

Opdatering 21:24: De ramte -- der er igen lys og varme, og
cykestien ligner et bombekrater.




26. januar 2018

Limbo

Jeg er i limbo. Jeg kan ikke røre mig ud af stedet, og det er en plagsom tilstand at være i, men jeg klarer det, og i samme øjeblik jeg kan så meget som løfte et øjenbryn eller vippe med en tå, skal verden få min vilje og mit organisationstalent at mærke.

Jeg troede først jeg var slået hjem som en ludobrik, men efterhånden som dagene går, forstår jeg at jeg måske snarere har fået et slag i den rigtige retning. Og med de fantastiske mennesker jeg har omkring mig som ikke er blege for at byde ind med hvad de har at gøre godt med, også selvom det medfører ulemper for dem selv, skal jeg nok finde kræfterne til at gå den mest konstruktive vej.

Jeg vil. Tag det som et løfte.


*
Og dyrk det her lillebitte klip bare for sjov (tilgiv mig hvis jeg har bragt klippet før her? Jeg husker ikke ..):


25. januar 2018

Mars

Hvis nogen havde spurgt mig tidligere i dag om jeg ville have en enkeltbillet til Mars, tror jeg nok jeg havde sagt ja. Nu er jeg ikke sikker på længere at det bliver nødvendigt, for jeg har gudskelov ind imellem lejlighed til at være sammen med personer der kommer fra samme planet som mig selv. Det er en stor trøst.




24. januar 2018

Mest for sjov

(Hvis du vil have et godt grin, skulle du prøve at læse med her hos Susan Storm der har lavet nogle fantasier over hvad man helt sikkert ikke skal gøre hvis man vil have noget godt ud af at se de forskellige mbti-typer.

INTJ'erens skrækscenarie rammer totalt plet, men jeg må indrømme at jeg bliver en lille smule skizofren her (mens jeg smiler stort), for jeg ville også brænde fuldstændigt sammen hvis jeg blev udsat for INFJ'erens gyser af en middag. Og pænt udfordret af ESFJ'erens katastrofeaftale og flere andre. Måske har de værste slags opførsler ikke nogen typekoder, men er rimeligt universelle?)

22. januar 2018

Blå time

Jeg holder pause på arbejdet. Jeg kan ikke nå at skrive hvad jeg tænker, men jeg kan tage et billede af et ur + ingenting, og det er, om ikke andet, egentlig en ret præcis beskrivelse af hvor jeg befinder mig.


21. januar 2018

Undervejsstatus

De sidste dage har jeg regnet på det økonomiske, og det ser ikke sort (men måske nok lidt gråt) ud. Jeg er tryg.

I går ordnede jeg de boligtilbud jeg har lagt billet ind på, og som der er en lille chance for kan resultere i et sted at bo, i et regneark. Jeg har overblik.

I dag har jeg skrevet alle de fordele der er ved min nye situation, op på en liste, og den blev lang. Jeg er lettet og tilfreds.

I nat sover jeg godt, og i morgen vågner jeg glad. Jeg er tilbage.




19. januar 2018

Tid


Når du ser det her, ser jeg det her:



😉

18. januar 2018

stof

jeg er arbejdsnarkoman
arbejde er mit stof
intet gør mig højere end at arbejde
jeg har bare det lille problem
at det rigtig gode stof
ikke synes at være 
inden for rækkevidde
og jeg bliver stadigt mere frustreret
og ubehagelig

det skal der laves om på

17. januar 2018

En grum historie

Forestil dig at en person har det som om han/hun har overlevet et skibbrud og reddet sig op i en jolle hvor der befinder sig et andet levende menneske. Den skibbrudne er så overvældet af angst og mangel på overblik at han/hun ikke ser anden udvej end at forsøge at slå det andet menneske ihjel og æde det for at redde sig selv.

Det kan man måske godt forstå hvis man vrider sin hjerne tilstrækkeligt. Man kan måske endda gå så langt at man spekulerer på om man selv ville have gjort det samme i den samme kombination af indre og ydre omstændigheder?

Hvem ved.

Men hvis jeg var det andet levende menneske, ville jeg aldrig lade den person komme ombord i den samme jolle som mig selv igen (forudsat at det var blevet ved forsøget, selvfølgelig).




16. januar 2018

Destillation


I dag har jeg talt med én der sagde: "Det er ikke umuligt!"

Det var bare det jeg ville høre. Resten klarer jeg selv.


14. januar 2018

Søndagsbrev

Søndag morgen. Jeg vågner tidligt, står op og skruer op for varmen. Går i seng igen og lægger mig til at læse mens der bliver varmt nok i stuen til at det er hyggeligt at stå op.

Jeg er stadig i gang med Af den anden verden af Svend Åge Madsen, nu på købt tid fordi jeg ikke nåede det på lånt tid. Jeg ligger i morgenmørket og klukker over nogle af hans finurlige indfald. "Kunst-færdig" - færdig med kunst. Haha. Eller hvad med en replik som denne: "Billedligt talt. Som om du vidste. Det skulle gå ud over mig? Du frygtede ikke. Selv at ende i baljen?" Hvem taler sådan? Det gør én der rider på en kænguru .. og snart i øvrigt skal overvære et "talespild". Hvem har sagt at stumme d'er aldrig siger noget?

Det her er bare løsrevne sproglige fragmenter. Hvad forfatteren vil sige med de 533 sider tilsammen er en helt anden og - er jeg allerede overbevist om - langt mere alvorlig sag. Og jeg tror den er vigtig.

Mens jeg skriver her, er jeg nået til kaffen og ostemadderne. Jeg har ellers droppet kaffen for en periode fordi jeg har haft den vildeste hjertebanken den sidste tid. Nu er den (hjertebanken'en) væk, og jeg ved ikke om det skyldes min kaffeafholdenhed eller at jeg ikke føler mig helt så chokeret og bange længere over min truende husvildhed. I hvert fald vover jeg en enkelt kop denne søndag morgen.

Små glæder kan nogle gange gøre den største forskel.

Havudsigt :-)

13. januar 2018

Tak

"Evnen til at vise taknemmelighed er en undervurderet egenskab."

Det hørte jeg engang nogen sige og tænkte at det virkelig var rigtigt.

I går oplevede jeg hele to gange at blive takket på en særdeles betænksom og omhyggelig måde for to vidt forskellige indsatser som jeg på min side havde lagt både hjerteblod og mange tanker i.

Og se, så bliver jeg meget taknemmelig, ydmyg og glad. Tænk sig.

12. januar 2018

.. Og nu til noget helt andet:

Jeg har opdaget at der er nye afsnit af Elementary på Neflix og er bidt på som en fisk på en sprællende orm på en krog. Der er mange usandsynlige udsagn og hændelser samt i øvrigt også kedelige passager i den serie, men det er alligevel en af mine favoritter fordi jeg er en sucker efter at se hvordan Sherlock og Watson agerer, både hver for sig og i forhold til hinanden.

Og nu siger jeg noget mærkeligt: Jeg har meget lettere ved at forstå Sherlock end Watson! Hvad har hun fx (fortsat) gang i med alle de der dyre, aldrig-før-sete outfits og høje hæle? Hvem ville prioritere sådan?


11. januar 2018

sådan ligger landet

jeg tror sådan set jeg er i sorg 
ikke over at miste det jeg alligevel ikke får
hvis nogen skulle tro det
men over at miste noget jeg allerede har
og som jeg har kæmpet for
det handler ikke om penge
hvis nogen skulle tro det
det handler om frihed

sådan ligger landet

10. januar 2018

Virkeligheden

Sidst i februar skulle jeg være flyttet til en anden by. Jeg skulle have haft en lille bil og en større lejlighed. Jeg skulle endelig have taget skridtet ind i en helt ny hverdag med lidt overskud, komfort, plads til mine drenge og ikke mindst badevand tæt på.

Det skal jeg så ikke alligevel fordi nogen (som ikke er mig) er løbet fra en aftale. Det eneste jeg stadig skal, er at flytte inden 1. marts. Hvorhen aner jeg ikke.

Jeg spekulerede seriøst på da jeg fik det at vide, om det ville blive denne gang belastningen blev for stor og jeg gik i hundene. Dét ved jeg nu at jeg nok ikke gør. Jeg kommer dog ikke til at klare mig fordi jeg er stærk nok til at tåle belastningen, men fordi jeg har mennesker omkring mig som kan og vil flytte en del af belastningen fra mig og over på sig. Selvom meget af det jeg har bygget op de sidste fire år, kommer til at gå tabt, og jeg i en vis forstand skal starte forfra, så kommer jeg igennem det og formentlig også et godt sted hen herfra. Fordi jeg ikke er alene.



---
PS. Måske læser du det her og tænker: Hvorfor har jeg ikke fået det at vide? Det er underligt jeg skal læse det her!
Vid da at jeg ikke har orket at skrive til nogen. Jeg har hengivet mig til min nye hobby, nemlig boligsøgnig.

9. januar 2018

Startpakke



(fra SPASigma Personality Quotient som jeg ikke aner hvad er -- men startpakken er lige i øjet!)

8. januar 2018

!

I dag har nogen rost mig for altid at være så ærlig.

Siger det bare.

Der er måske håb endnu.

7. januar 2018

Håndgribelighed

Når jeg kigger på mine hænder, ser jeg min mormors. 
Neglene, blodårerne, pletterne.
Jeg ved hvor jeg kommer fra. 
Og jeg ved hvor jeg skal hen.

6. januar 2018

I dag



I min fantasi sætter jeg mig lige ved siden af R. Arnold eller en lignende sjæl en stund.

Jeg har været på arbejde 11 timer i dag, og nogen god arbejdsdag har det ikke ligefrem været. Hvis jeg skal tage en eneste beslutning eller ytre en eneste tanke mere i dag, tror jeg jeg brænder sammen. Alvorligt talt. 

5. januar 2018

Berlinerfandenkuchen

Har spist en berliner pfannkuchen for første gang i mit liv i dag. Med fingrene. Hvem fa.... har opfundet en så irriterende kage?

😏

4. januar 2018

Nyt bekendtskab

   "Skal jeg så væk fra jer andre? spurgte Sui betænkelig. Være helt alene?
   Du blir omgivet af alle de dyr som du vogter.
   Når jeg er sammen med jer, forstår jeg mere og mere. Det kan jeg godt lide. Hvis jeg kun er sammen med hoppende og kravlende dyr, vil jeg ikke lære mere, måske blive ligesom dem.
   Du vil lære andre ting ved at være alene, ved at tale med dig selv.
   Det forstår jeg ikke. Når der er noget jeg ikke forstår, hvordan kan jeg da få det forklaret ved at spørge mig selv, der jo heller ikke forstår?
   Du vil finde svaret når du er alene. Fordi du er alene."

- side 47-48 i Af den anden verden af Svend Åge Madsen

Jeg bliver nødt til at lære ham der Svend Åge Madsen at kende. Jeg tror det er en fejl i min dannelse at jeg har alle hans bøger til gode. Eller næsten alle, for jeg synes jeg kan huske at jeg engang læste en af hans bøger og skrev en opgave om den i forbindelse med noget uddannelse. Den sluttede med at en person står ved stranden og erkender et eller andet ved at høre rytmen fra bølgeslagene. Måske husker jeg helt forkert eller måske er det rigtigt. Anyways, jeg husker det som en rigtig god oplevelse, for hvad det så er værd.

Nu starter jeg bagfra med den nyeste. Så må vi se.

1. januar 2018

Fortsættelsen

"Ærlighed er også kærlighed", er der en eller anden som jeg ikke ved eller husker hvem er, der har sagt. Det har jeg tænkt længe over. Jeg har altid haft en fornemmelse af at min ærlighed, inklusive min oprigtighed og autenticitet, var en egenskab hos mig som gjorde mig til et monster i andres øjne, muligvis fordi andre ofte ikke kan lide det de møder, når jeg er ærlig.

Sådan forholder det sig måske virkeligt. Og måske er det noget jeg forestiller mig at andre tænker fordi en del af mig selv ikke kan lide en anden del af mig selv. Det er aldrig helt til at vide med den slags. Men når alt kommer til alt: I mine egne øjne er min ærlighed noget nær det bedste og i en vis forstand også det kærligste jeg har at give, og jeg vil fortsætte med at forfølge og forfine den egenskab frem for at fravige og nedtone den. Take it or leave it.


Billedet er lånt her.