fredag den 29. december 2017

Ensomhedens væsen

"Ensomhed er ikke det samme som at være alene. Det er der mange, som har det fint med at være. 
Derimod betyder ensomhed, at man ikke har de sociale relationer, som man gerne vil have. Derfor kan man også være ensom sammen med andre". 
-  fra artiklen Kan du dø af julen? af Kim Rathcke Jensen

Dét synes jeg er så fin en formulering at jeg havde gemt den i mine noter indtil i dag. Nu står den her.

Ensomme mennesker bliver ikke mindre ensomme af at omgås hvemsomhelst, men af at have kontakt med netop det eller de mennesker de gerne vil, og som de for eksempel har en fornemmelse af at være på bølgelængde med, som de har en særlig forbundethed til eller som de føler de bliver set og spejlet af. For nogle er det - af mange forskellige grunde - så svært at finde andre der giver én oplevelsen af fælles bølgelængde, forbundethed eller sethed, at ensomheden er et uundgåeligt vilkår i livet.

Måske en provokerende tanke for nogle. Men ikke desto mindre sand for andre. For eksempel mig.

Se måske også: http://jannessted.blogspot.dk/2012/02/udholdenhed.html.