30. september 2017

Migmigmig



Så er dét ligesom på plads.




(Bare i tilfælde af at det gik i glemmebogen: katarinaduedal.com)

29. september 2017

Tommelfinger op!



Whut! Er der en pointe med at poste det billede?

Ja, det er der. Jeg samler ikke på modeltog, men lykken må være at have sådan en passion eller nørdet hobby som man kan handle ind til i sin yndlingsbutik på en fredag og lønningsdag. Så må weekenden være reddet! I kan ikke se det for refleksionerne i vinduet, men der var faktisk kunder i butikken, og jeg forestiller mig og håber at snakken gik livligt om ting jeg ikke engang ved eksisterer.

Jeg gik udenfor og ventede på at cykelsmeden i forretningen ved siden af skulle blive færdig med at reparere min cykel. Det er en helt anden historie som dog også har en pointe: Min cykel er mit mest sårbare materielle punkt, og jeg går gerne hvileløst frem og tilbage uden for cykelsmedens værksted som en pårørende uden for en operationsstue, når der er noget galt med den. Jeg kunne endnu engang ånde lettet op i dag. Min weekend - og mere til - er også reddet!

28. september 2017

Små rum

Tankevækkende nok
advarede jeg en bekendt
mod at gøre det
jeg selv gjorde senere.
Jeg sagde:
Du kommer til at føle dig spærret inde!

Turen kom til mig.
Jeg er anderledes
jeg er mindre
jeg passer ind i små rum
tænkte jeg.
Og kom til at føle mig spærret inde.

Jeg er tilsyneladende en bedre ven 

for mine bekendte end for mig selv.

27. september 2017

Paradoksalitetsophævelse

Jeg skylder ikke nogen en interaktion,*

og

Jeg vil svare.**


---
*Caroline Garnet McGraw og ægtefælles gode råd til en overhøflig superpleaser (mig) som har behov for at lære at beskytte sin tid og sin energi.

**Et af Karen Blixens mottoer der altid har ringet en klokke klart hos mig, forklaret fx her: "I Afrika overtog Karen Blixen et motto fra Denys Finch Hatton: “Je responderay” – Jeg vil svare. Hun understreger mottoets etiske indhold: “Jeg vil svare for hvad jeg siger eller gør; jeg vil svare til det indtryk, jeg gør. Jeg vil være ansvarlig”".

26. september 2017

Rengøring

Her kommer et foto af indholdet i en skuffe der udgør en lillebitte del af en installation der udgør en lillebitte del af udstillingen "The Cleaner" på Louisiana Museum of Modern Art (indtil 22.10.2017) der indeholder en lillebitte del af Marina Abramovićs værker . 

Alt i alt fuldstændigt sindsoprivende og kropsligt overvældende. Der er et før og et efter den udstilling, og man bliver aldrig den samme igen. Jeg har været der to gange, og jeg spekulerer stadig over hvad der skete. 


25. september 2017

På den anden side ..

"Græsset er grønnest der hvor man vander det." 
- Ida Auken, Mads & Monopolet på P4 23.09.2017

24. september 2017

Søndagsprædiken

Hvis der var nogen der spurgte mig om der er noget ved min krop jeg er utilfreds med, ville jeg svare ja, udseendet! Men det er kun et problem i det omfang det vækker opmærksomhed, simpelthen fordi jeg hader at tiltrække mig opmærksomhed.

Ellers er jeg på alle måder meget, meget tilfreds med min krop. Den er stærk, og den har gennem livet været min nærmeste allierede og ven. Sammen med den har jeg for eksempel haft glade oplevelser med forskellige idrætter, båret, født og ammet mine børn, kunnet transportere mig selv, modtaget præcise signaler når jeg var på afveje i mit liv, oplevet nydelse, haft spirituelle oplevelser og været i stand til at udføre tilfredsstillende fysisk arbejde.

Set med mine øjne og oplevet indefra er der absolut ingenting galt med min krop. Derfor vil jeg tillade mig at gøre den kraftanstrengelse at se bort fra dens udseende. Jeg tager dog mine forholdsregler og undlader at udstille den mere end højst nødvendigt for at bevæge mig så ubemærket som muligt rundt i verden. Der er jo ingen grænser for hvor grimt folk kan tale om andres og egne kroppe for tiden, og det skal vi se at komme væk fra hurtigst muligt efter min mening.

At være et ordentligt menneske har aldrig haft noget at gøre med hvordan ens krop ser ud.

23. september 2017

Rapport over en lørdag

♥ Morgen
Vågner først klokken halvni ved at en nabo larmer, og opdager at jeg har sovet 10 timer i træk. Det har været en lang uge, og jeg har set frem til at få weekend. Jeg skiftede arbejde for en måned siden, og det er stadig svært at finde mig til rette, så jeg går ud fra at min hjerne har brug for meget tid til at gøre rent derinde. Jeg kan ikke huske mine drømme for tiden, men har på fornemmelsen at det måske er meget godt og en naturlig beskyttelse mod at blive konfronteret med stof jeg ikke magter.

♥ Formiddag
Har en aftale om at hente en forsinket fødselsdagsgave til mig selv, men billedet står nænsomt arrangeret blandt andre udstillede billeder, så skønt i sig selv og fint rammet ind, at jeg ikke nænner at tage det med. Vi laver en ny aftale om afhentning, og jeg "nøjes" med snak og kaffe og en god travetur.


Kilde og kunstner: Katarina Duedal
I denne weekend er der Åbne Atelierdøre i Gladsaxe


♥ Eftermiddag
Jeg har billet til et kulturtilbud til mennesker der kan sidde stille og lytte, og møder nysgerrigt op. Jeg har altid været meget glad for at høre radio, og nu skal det komme an på en prøve om man kan gå ud i byen og sætte sig til at høre radio i selskab med andre.

Vi lytter til nogle klip og udsendelser som to podcast-værter har valgt. De giver en kort introduktion i lyset fra en standerlampe, men når radioen spiller, er der helt mørkt. Uden at kunne se hinanden overhovedet, men nok høre et suk, et fnis, et tilbageholdt åndedræt med mellemrum, rejser vi sammen i en verden uden overflade. Lige først er det lidt mærkeligt, men så indtræffer virkningen: Det føles rigtigt og stærkt. Jeg gør det gerne igen.




♥ Sidst på dagen
Hjemme igen laver jeg te og rister brød, tænder et lys. Skriver til mennesker jeg er midt i en samtale med på nettet, og som jeg har tænkt på i løbet af dagen. Pusler lidt med det her indlæg. Og bestemmer mig for at høre noget mere radio og finde ud af hvor mit nye billede snart skal hænge.


22. september 2017

For mig

Jeg har altid kendt de mennesker
jeg ville komme til at elske,
på lugten
Det mener jeg også bogstaveligt
Fornuftsægteskaber virker ikke
for mig



21. september 2017

Vejene



The Road Not Taken


Two roads diverged in a yellow wood,
And sorry I could not travel both
And be one traveler, long I stood
And looked down one as far as I could
To where it bent in the undergrowth;

Then took the other, as just as fair,
And having perhaps the better claim,
Because it was grassy and wanted to wear;
Though as for that the passing there
Had worn them really about the same,

And both that morning equally lay
In leaves no step had trodden black.
Oh, I kept the first for another day!
Yet knowing how way leads on to way,
I doubtet if I should ever come back.

I shall be telling this with a sigh
Somewhere ages and ages hence:
Two roads diverged in a wood, and I ---
I took the one less traveled by,
And that has made all the difference.




















Robert Frost: The Road Not Taken and Other Poems
Edited with an introduction by David Orr
Designed by Sabrina Bowers
Penguin Books 2015

---
Opdagelsesrejsen er startet ...

20. september 2017

Kraftudfoldelseslogik

skulle jeg beskrive det for dig
ville jeg sige
at det er som at kaste grus
i mit maskineri
hvis du iagttager mig overvåger mig kommenterer mig
du skal vide
at mit apparat kører på nedsat kraft
at du får en dårligere ydelse
hvis du ikke giver mig albuerum
og passer dig selv
som også jeg vil passe mig selv

19. september 2017

To i ét

1. Titeldigt



TIDLIGE FORTÆLLINGER
ALT DET JEG IKKE HUSKER
ALT DET LYS VI IKKE SER
FRYGT OG BÆVEN
HER ER JEG! HVEM ER DU?



2. Find fejlen!




18. september 2017

Overgang

"One gets used to the state of affairs for such a long time. It is easy to forget that they are all transitions. Specks of dust suspended in the air until a strong enough gust comes along and rearranges everything.

A strong gust has come to this place. The men can feel it. Now it will upset everything they thought they understood just a few days ago. They will need to lean on something solid. On the men that can reassure them that in times like these there are some things that can be counted on. They will look to me for that.

But they will also look to their new quatermaster".

- Captain Flint til Mr. Silver i Black Sails, sæson 2, episode 10, fra 45 minutter.

17. september 2017

Fra den ene ... til den anden

Det var det fineste efterårsvejr da jeg gik hjemmefra. Nu kommer jeg ud af skoven og får øje på at himlen er grå og tung og ser ud som om den kan falde ned på jorden hvert øjeblik det skal være.

Jeg tænker at der er mere vand på vej end min jakke kan holde ude, og at jeg hellere må søge ly. Det tordner også. Jeg sætter farten op og svinger op ad stien til et overdækket traktørsted. Jeg køber is og kaffe for at have hjemmel til at sætte mig ved et bord i drivhuset.

Mens jeg spiser isen, der smager som om det er sæsonens allersidste rest der er klemt ud af maskinen, kommer der flere folk til. Det lyner skarpt nu også, og det ene tordenskrald afløser det andet. Et af børnene spørger om det er farligt? Nejnej, siger faren. Vil du have pomfritter eller is?

Alle snakker om vejret, og jeg finder en bog* frem fra rygsækken og går med Tomas og Petrarca og broren på opdagelse. På side 53 støder jeg på mit eget navn ved foden af et bjerg som man ikke kan bestige ved at gå ned, så er man gået vild.

Jeg kigger op fra bogen og er heldig at tage et billede næsten uden at få nogen personer med. Det vrimler nærmest nu, med mennesker og hunde, gæster og værter. Der bliver tændt op i gasvarmerne. Mens regnen buldrer på glastaget, får jeg en sms fra Novafos om at der er overløb af spildevand ved Charlottenlund, og nu ved jeg at det her virkelig ikke bare er en almindelig byge.

Jeg er færdig med kaffen, som ikke smagte bedre end isen. Der er dog dejligt lunt under gasbrænderen, og jeg læser videre og tænker at jeg har tid nok. Til at vente på opklaring.

Og pludselig er den der, opklaringen, og nogle gæster råber op om en regnbue. Jeg pakker sammen og rejser mig, og så vidt jeg kan se, er der hele to regnbuer over Furesøen.

Jeg går ned til Mølleåen og følger strømmen et stykke, mens både himlen og træerne drypper af. Jeg går ad smattede stier, og snart skinner solen varmt og stærkt igen. Jeg tager jakken og min halsklud af. Sveder. Og tænker på at den her dag har været god ved mig med alle sine yder- og inderligheder.





*Tomas Espedal: Året.

16. september 2017

På bunden

Hver gang jeg skriver et indlæg, tænker jeg: Sikke noget bras! NU har jeg nået bunden!

Og hver gang jeg bladrer tilbage i bloggen og læser mine egne indlæg, bliver jeg meget glad og tænker: Har jeg virkelig skrevet det? Med få undtagelser. Der er altid undtagelser, uden dem ville man ikke være menneske.

Så jeg fortsætter.

Skulle du have behov for at kvaliteten blev sat op selvom du finder et eller andet ved denne blog som interesserer dig, kan jeg anbefale at springe fx hertil: amandakrause.com/intj-conceit-part-ii/. HØRT!, siger jeg.

Og ellers kan jeg bare meddele at jeg har taget to vigtige beslutninger i dag:
  1. At jeg fremover vil droppe at give julen ret megen opmærksomhed, og i hvert fald ikke en opmærksomhed der involverer forventninger til og fra andre mennesker.
  2. At jeg fremover vil passe bedre på mit bankende og varme hjerte fordi jeg har opdaget at der er grænser for hvad jeg synes det bør lægge/lække hjerteblod til. 
Jeg forestiller mig at punkt 1 forskrækker mest, men på sigt vil punkt 2 sende nogle bølger gennem universet som ikke lader nogen i min omgangskreds uberørte, det er jeg ret overbevist om. So be it.

Og NU har jeg nået bunden. Igen. ;-)




15. september 2017

Håndværk

"Hold op, du skriver hurtigt!"

Den bemærkning har jeg fået utallige gange de sidste par år når jeg ind imellem har skullet bruge en computer på mit arbejde og har tampet løs i nogle kollegers nærvær.

"Ja, hvis jeg ved hvad jeg skal skrive, så går det vist ret hurtigt", plejer jeg at sige, og så fortæller jeg historien om hvordan jeg havde maskinskrivning som valgfag i en af de ældste klasser i folkeskolen. Hr. Thurah sad ved katederet og overvågede at vi beholdt pladen over tastaturet på hvert vores hakkebræt og forsøgte at skrive meningsløse tekster af uden at kunne se tasterne, men ved at placere hænderne præcis rigtigt til en start, og så finde de rigtige taster ved at kigge på en oversigt over hvordan de var placeret, og hvilke fingre man skulle bruge til hvilke bogstaver og tegn. 

Disciplin har aldrig været mit problem hvis jeg har kunnet se den tjente et formål, så jeg gjorde præcis hvad jeg skulle, én eftermiddagstime hver uge et helt skoleår igennem, og jeg er troligt fortsat med at bevæge fingrene på præcis den måde oversigten foreskrev, hver evig eneste gang jeg har siddet ved et tastatur siden. Med tiden er der kommet genvejstaster og andre computerrelaterede teknikker til.

Det kan lyde røvsygt i nogles ører. Men det har resulteret i at der er et redskab - tastaturet - som jeg behersker brugen af, og det er næsten som at have et håndværk. Jeg er faktisk lidt stolt af det.

Jeg blev spurgt om forleden om jeg havde en hobby som jeg gik meget op i. "Næ", svarede jeg da jeg forstod ud fra sammenhængen at en idræt som svømning ikke lige var det der blev spurgt ind til. Men det var bar' løgn. Hvis jeg skulle pege på én beskæftigelse (som ikke er et lønarbejde), som jeg går meget op i, så er det at skrive. Og jeg vil være evigt taknemmelig for at hr. Thurah og folkeskolens daværende bestemmelser førte mig frem til at kunne beherske de allermest grundlæggende teknikker til at udføre den hobby i praksis, og at jeg forholdsvis ubesværet kan give mit indhold form. 

14. september 2017

Ild

Jorden brænder under mig
jeg har selv sat ild til den
fordi jeg var træt af at stå stille
og trængte til ny næring

Nu er spørgsmålet bare
om jeg kan flytte fødderne
hurtigt nok
til at undvige
ødelæggelse
og 
langsomt nok
til at mærke
varmen

13. september 2017

Efterårsfridage

I et indlæg med forslag til efterårsaktiviteter for hver enkelt mbti-type skriver Susan Storm:

"Read “The Road Not Taken” in a Quiet Forest Nook 
For the INTJ, exploring the wilderness while pondering the deeper significance and meaning of life is ideal. Robert Frost’s poems are dense with meaning and lyrical beauty and symbolism. So find a quiet spot to take in the changing of the seasons and fill your mind with the beauty and depth of some excellent poetry."
Jeg kunne faktisk ikke komme i tanke om meget andet der ville være bedre at bruge en efterårsdag på. Måske ville jeg ikke af egen drift have fundet på at læse Robert Frost fordi jeg har mine egne lyrik-favoritter, men ved nærmere eftertanke er tiden måske lige præcis inde til det.

Vi må se ..

11. september 2017

Perspektiv

Jeg går gennem dameomklædningen. En voksen kvinde og en mindre pige er ved at tage tøj på, og kvinden er nået til undertøjet: trusser og en enkel sports-bh.

Pigen: "Din undertrøje er godt nok kort! Den er jo ALT for lille! Du er vokset HELT VILDT!"



10. september 2017

Søndag morgen

Det er søndag morgen. Jeg vågner langsomt af mig selv, ser hvad klokken er på min telefon og glider ind i søvnen igen. Jeg har god tid. Klokken halvni har jeg vasketid, der er lidt over en time til.

Jeg står op, vasker mig og klæder mig på, samler vasketøjet sammen og præcis klokken halvni starter jeg maskinen. Jeg henter min cykel i kælderen og kører til bageren. Køber et brød og en croissant og cykler hjem i den friske efterårsmorgen hvor solen står lavt og luften lugter af noget jeg ikke ved hvad er, men som jeg holder meget af.

Jeg laver kaffe. Spiser lunt brød med smør og ost og pålægschokolade. Til sidst croissanten. Festmåltidet er fuldendt, ligesom morgenen er det.

I tankerne deler jeg begge dele med min familie.



9. september 2017

Regnvejrsgaver til mig selv

"Nu kommer regnen", skrev jeg engang hvor jeg læste om at gå mod naturen. I dag kom regnen også, og jeg besøgte et indkøbscenter. I to af butikkerne sprang noget mig i øjnene og fristede mig.

Bogen må jeg læse igen fordi jeg husker hvor meget jeg nød den, og hvor meget den ramte mig. Også jeg gik engang mod naturen.

Sommerfuglene skal flagre omkring mig for at minde mig om at en forvandling er mulig .. og naturlig.