6. april 2017

Træk



Jeg er komplet tørlagt, eller måske snarere opdæmmet, jeg ved det ikke. Ordene er væk. Mine egne ord, dem der holder mig oppe og holder mig levende. Og det bliver ved og ved.

Det er så plagsomt at jeg overvejer hvilket af to ultimative træk der skal være mit næste: A) Følge lidelsens logik og standse lidelsen ved at skaffe den lidende af vejen, eller B) Sælge min sjæl til djævelen; afsværge min tro for at se om det eventuelt er den der har taget form af en prop.

Lige nu hælder jeg mest til B). Kønt bliver det ikke. Men måske levende.



---
Følg og kommentér på Google+.