mandag den 11. december 2017

Skov


søndag den 10. december 2017

Adventsmåltid

Jeg laver varm mad for måske femte gang på treethalvt år, for jeg troede jeg havde opbrugt hele min kvote i løbet af 20 års familiehverdagsmadlavning. På det seneste har jeg dog opdaget at der måske stadig kan tvinges nogle få måltider ud af mig, og jeg vil næsten gå så langt som til at sige at jeg hygger mig i køkkenet i dag. Måske skyldes det tanken om at det med lidt koncentration muligvis kan lykkes mig at lave noget som mine drenge kan genkende og har lyst til at spise. Måske.




lørdag den 9. december 2017

Hjemve

Jeg er en skabning fra havet der har indvilget i at lære at klatre i træer. Forestil dig hvor smadret jeg er af at falde ned hele tiden. Hvor dum jeg føler mig i selskab med aber. Hvor meget hjemve der bor i mit hjerte.

Forestil dig.




fredag den 8. december 2017

-ring

torsdag den 7. december 2017

textus


onsdag den 6. december 2017

😊



Hærværk eller et forsøg på at juletræsbattle med Aars?

(I mine øjne er det her et dansende, spinnende juletræ, og jeg smiler stort til det hver gang jeg kører hjem fra arbejde. I dag var vinklen en lidt anden, men stadig skæv, og nu er jeg helt bange for at det vil lykkes for nogen at rette træet op og sætte en stopper for dansen).

tirsdag den 5. december 2017

Verden i farver

Jeg ser julekalender hvert år. Hvis det er en god julekalender, er det som en lille kontemplation over julens budskab hver dag, og det bliver ingen af os for gamle til at bruge 20 minutter af dagen på 24 dage i træk.

Indtil videre fungerer årets julekalender på DR1, Snefald/Snöfall, for mig som en daglig bøn sendt ud i universet om at ligegyldigheden, konformiteten, trøstesløsheden, verden i gråtoner må vige for kærlighed, engagement, vågenhed, liv, nærvær, en verden i farver. Det er lige præcis hvad verden har brug for.

Men ikke flere ord om det. Prøv at se det med egne øjne og mærk det med egen krop. Hvis du er for fin til at se den eftersynkroniserede udgave med danske tale, kan du se den norske original med undertekster her.



mandag den 4. december 2017

Fredsønske

"Skriv dit ønske for fred" eller noget i den stil lød oplægget til at skrive på et manillamærke og hænge mærket på et træ på trappen på Charlottenborg som led i udstillingen YOKO ONO TRANSMISSION.

Jeg skrev:
"Vid at alt vi ser i andre, findes i os selv. Omfavn det!"
Hvad ville du skrive?



søndag den 3. december 2017

Den første






lørdag den 2. december 2017

Frostklart



fredag den 1. december 2017

den anden side

jeg er også
som et snit med en kniv
et slag med en knytnæve
et svirp med en pisk

det er ikke kønt
men det er

torsdag den 30. november 2017

Stadig optaget ..

Er lige kommet hjem fra arbejde, og så snart jeg har smurt mig en mad og lavet en kop te, forsvinder jeg fra jordens overflade for en stund. Jeg har ventet længe på den her dag!



onsdag den 29. november 2017

tirsdag den 28. november 2017

Tryk


Har højtryksspulet for første gang i mit liv. 

Tiden er inde til power tools.

mandag den 27. november 2017

Forleden besøgte jeg et bibliotek jeg ikke kendte. Det var nok det lækreste bibliotek jeg har været på i min efterhånden lange karriere som biblioteksgænger.

Og så var der stille. Hvilken lise. Jeg blev der længe.

Lad dette være en hyldest til folkebiblioteker, kulturformidling og sidst, men ikke mindst, brugen af ord:


fra




søndag den 26. november 2017

Portræt


Rørhøg af Olav Johannisson. Farum Søsti.



--
Tilføjelse 27.11.2017:

lørdag den 25. november 2017

Om de meningsfulde sammentræf

Jeg lige givet et tip mere til noget der er værd at slå lyttelapperne ud for. Det handler om synchronicitet, og det er måske ikke den mest stramme eller seriøse samtale om det her emne, du nogensinde kommer til at høre, men der er alligevel noget tankevækkende at hente.

Det her kan - med den ene podcastværts ord - virke lidt fluffy, men det er en del af det univers jeg dybest set lever og føler mig hjemme i. Formentlig kan man det meste af tiden ikke se det bag min rationelle og målrettede fremtoning, men jeg ved det selv.

Hvormomaltinger. Lyt her: http://netudgaven.dk/2017/11/95-procent-5-kan-man-oeve-sig-vaere-heldig/. Det er ikke kedeligt.




Hvis du vil vide lidt mere, på den hurtige måde:



fredag den 24. november 2017

Når verden går i sort

Jeg går straks til bekendelse: Jeg bestilte garn i tre grønne farver til black friday-pris i går. Jeg ville have købt garn uanset hvad fordi jeg har sat mig for at hækle nogle juletræer, men valgte altså at købe nogle nøgler et sted med sort rabat.

Det er temmelig dobbeltmoralsk, for jeg har faktisk ingen lyst til at støtte den vederstyggelighed af en forbrugstradition som black friday udgør efter min mening. Hvis jeg skal sige noget til mit forsvar, er det at jeg i dag ikke har brugt penge på andet overhovedet end togbilletter, et par fiskefrikadeller, rugbrød og to kuglepenne. Ingen af delene var der rabat på. Derudover har jeg brugt tid på at reparere mine yndlingsvanter gennem mange år omhyggeligt.

Næste år må jeg holde min sti helt ren (igen. Det er min første bf-rabat nogensinde). Det tror jeg min samvittighed vil have bedst af.




torsdag den 23. november 2017

Duotasking



Jeg har fundet ud af noget smart: Det tager ungefär lige så lang tid at vaske op som at høre en radiofortælling, eller lige så lang tid at høre en radiofortælling som at vaske op. Det er den perfekte kombination, selv for en monotasker som mig.

PS. Alle burde høre fortællingen Flygtning fra en anden tid. Også Inger Støjberg.




onsdag den 22. november 2017

Min computer som lå i tasken, er okay. Min cykel er næsten okay. Min krop bliver snart okay.

Tog lige en tur ud over styret på min cykel i morges da jeg ramte en trafiklysstander på cykelstien. Regnvåde briller og blændende lys fra den modkørende myldretidstrafik. Kapau!

Nu forsøger jeg at dulme det hele, inklusive flovheden over min egen uforsigtighed, med en overdosis "Kender du typen". For første gang nogensinde har jeg stensikkert gættet en hovedperson i løbet af programmet. Måske fordi jeg bøjer mig i støvet for hans arbejde og hans dedikation og kunne mærke hans energi med det samme.

Selvom det føles som om det sidder forkert på min hals, må mit hoved stadig være okay.

tirsdag den 21. november 2017

👍


Havde kage med på arbejde i dag. Fordi.

mandag den 20. november 2017

Tragikomedie

Hørt et eller andet sted i livet:
(...) 
Den dumme mor: Godt, så fik jeg det på plads. Mit hoved er ved at eksplodere, der kan ikke være mere derinde. 
Den kloge søn: Det er da kun fordi du selv fylder det med så meget lort! 
Den dumme mor: Hvad mener du med det? Hvad er det jeg ikke fatter? 
Den kloge søn: At du siger nej til at være en del af noget. Dét fatter du simpelthen ikke! 
(...)

Efter den svada trænger jeg til et godt grin, eller nærmere to, og tyr til Steen & Stoffer, hvem ellers? (Selvom det sikkert er helt ulovligt, men jeg kan ikke modstå fristelsen):






søndag den 19. november 2017

Derude


grå dag
med udsigt til fremtiden
jeg ved at vandet
lysene
havnen
venter 
derude

lørdag den 18. november 2017

Det bedste ..

.. ved den her tid:



Det er en mangel ved nettet at det er lugtløst.


fredag den 17. november 2017

Nejnejnej ..



Stop. Jeg er ikke klar.


torsdag den 16. november 2017

På trods

Jeg kan, uden at overdrive eller lyve, sige at jeg er grim som arvesynden, fattig som en kirkerotte og selvtilstrækkelig som ind i helvede. Ingen af delene går mig synderligt på eller giver mig store spekulationer; det er bare sådan det er.

Hvad der virkelig udfordrer mig, er at universet synes at se helt bort fra dette og lader mig opleve og modtage både glæde, kærlighed og fællesskab alligevel.

Nogle gange må jeg knibe mig i armen ..


onsdag den 15. november 2017

Punktnedslag



Jeg er med i en gruppe der skal læse nogle tekster og rangordne dem. De to andre læser på linjerne med stor præcision; jeg læser (også, eller især) mellem linjerne. Jeg mærker 50 års anderledeshed som en bølge af skam og forkerthedsfølelse der skyller gennem mig, og slås lidt med mig selv om om jeg skal kæmpe for at blive hørt eller lade konkret sansning regere rummet. Jeg vælger det sidste, som så ofte før, og det udmatter mig. Det er krævende at indtage de andres perspektiv for at holde en dialog igang.




Hvad er det med de der signalfarver? Jeg har bestilt to bøger over nettet - den ene købt antikvarisk, den anden lånt på bilbioteket - og henter dem uden at vide hvordan de ser ud. Nu kan jeg kan se de RÅBER til mig!

(Og hvorfor er så mange bøger pink i disse dage. Er det bare moderne?).







Jeg lever på mange måder under en sten, men ind imellem kiler der sig ting og sager ind under stenen som får mig til at stikke hovedet ud og lytte nærmere. Det her nummer - tekst og musik i forening - med Karl William .. det kan altså noget. Endda hive en gammel kone ud fra under stenen for at lytte til et godt budskab ;-). Og så er det godt at cykle til!

tirsdag den 14. november 2017

Inter

"Nogen" sendte mig en video fordi "nogen" kom til at tænke på mig da de så den, eller fordi "nogen" kom til at tænke på videoen da de læste med her. Det er ikke helt til at vide, men jeg tillader mig at tage det som et skønt bevis på at denne blog trods alle odds faktisk er en interaktiv blog.

Det gør mig glad!


Handmade Portraits: YOKOO from Etsy on Vimeo
.

mandag den 13. november 2017

fem-syv-fem

rim på tagene
sollys spiller i gult løv
jeg tager afsked

søndag den 12. november 2017

Søndagstekst

🍂

"Kærligheden 
v1  Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. v2  Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. v3  Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. 
v4  Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. v5  Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. v6  Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. v7  Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. 
[...]

v13  Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden."
- Paulus (med stor sikkerhed) 


🍁




🍂




🍁


lørdag den 11. november 2017

Hjemmekamp




Lørdage med hjemmekampe er de bedste lørdage. Jeg har ikke en dyt forstand på fodbold, men måske nok på unge eller akkurat voksne mennesker. At se en gruppe af dem - inklusive, men bestemt ikke kun, nr. 3 som er min egen unge - kæmpe med alt hvad de har af krop og sjæl, dirigere hinanden, give en hånd eller et klap på skulderen til modstanderen, ærgre sig, juble, finde de sidste kræfter frem og ikke mindst være gode kammerater er måske en af mine yndlingsbeskæftigelser.

"I ved det jo godt. I ved jo godt at når der bliver fløjtet til halvleg, så skal I ud og have en skideballe fordi I FUCKING UNDERPRÆSTERER!" råbte en træner i frustration.

Det var måske hverken diplomatisk eller pædagogisk formuleret, men hør bare efter alligevel, Unge Mennesker. I skal ikke tillade jer selv eller hinanden nogensinde at underpræstere på noget som helst for jer vigtigt område i livet. Ever. I er SÅ meget mere værd end det!

fredag den 10. november 2017

JOMO

Bagedyster. Pigeaftener. Småsnak. Julefrokoster. Krimier. Vild med dans. Madlavning. The more the merrier. Ugeblade. Telefonsamtaler. Kaffemik. Knus. Gruppearbejde. Lange besøg. Fællestræninger. Møder. Fester. Shopping. Likes og røde hjerter.

I giver den bare gas. Imens læser jeg en god bog, hører lidt radio, går en tur eller skriver til én jeg holder af. Og er lettet over at slippe for al den formålsløse uro.


torsdag den 9. november 2017

Noter


Note til mig selv

Link til lige-i-skabet-beskrivelse af den kognitive funktion 'introverteret intuition' i Jungs typology, mbti-systemet og andre systemer med samme fundament:
https://www.psychologyjunkie.com/2017/11/03/10-intuition-hacks-infjs-intjs/.



Note til de læsere der på trods er nået helt herned

Introverteret intuition er INTJ'erens og INFJ'erens hovedfunktion eller dominerende funktion. Det er de to typers ofte meget skjulte "general" som sætter sit præg på personlighedens øvrige "funktionsstab"* og deres måde at fungere på.



Note til de ustoppelige

*
INTJ:
1. Introverteret intuition (Bilmodellen: Fører)
2. Ekstraverteret tænkning (Bilmodellen: Co-pilot)
3. Introverteret følelse (Bilmodellen: 10-årig på bagsædet)#
4. Ekstraverteret sansning (Bilmodellen: 3-årig på bagsædet)

INFJ:
1. Introverteret intuition (Bilmodellen: Fører)
2. Ekstraverteret følelse (Bilmodellen: Co-pilot)
3. Introverteret tænkning (Bilmodellen: 10-årig på bagsædet)#
4. Ekstraverteret sansning (Bilmodellen: 3-årig på bagsædet)



Note til dem jeg ikke engang har ord for

#
Alt efter hvilken retning man bekender sig til, kan den 3. funktion (den 10-årig på bagsædet) eventuelt veksle mellem indstillingerne introverteret/ekstroverteret efter situationen. Det er nu ikke noget jeg tænker med.



Bonus til de fuldstændigt ukuelige (= mine fantasilæsere)
"You know you're an INTJ when sometimes, it literally takes you days to work out what you're feeling". 
- Ukendt (for mig, i det mindste) 

onsdag den 8. november 2017

Tiden og dens afslutning

"At skrive, i modsætning til hvad jeg troede til at begynde med, hjælper ikke mod noget, tager ikke hul på noget, tømmer mig ikke for noget. At skrive gør det modsatte, det fylder mig bare med endnu mere. Endnu mere jeg skulle have fortalt. Endnu mere jeg skulle have skrevet. Endnu mere jeg med skræk tænker på om jeg skulle komme til at brænde inde med. Egentlig burde ingen skrive. Egentlig skulle man aldrig begynde, for er man først begyndt, er det umuligt at slutte.  
Skrive er det man gør når man ikke elsker."* 
- Stig Sæterbakken

Det er forstemmende sort og mørkt, det her citat, ligesåvel som resten af den udsendelse jeg har hørt det i (bortset fra et meget livsbekræftende indslag), men jeg kan ikke undgå at mærke at jeg genkender et og andet. Jeg skriver ikke litteratur, hvis man overhovedet kan sige at jeg skriver, det ved jeg med pinlig klarhed, men måske er der alligevel noget med nogle processer eller nogle måder at (turde) bruge tiden, for ikke at sige livet, på som ringer en klokke i mig.

Det vil jeg lige vende med mig selv en ekstra gang .. det kommer sikkert til at tage et par dage ;-).



______

*Min tegnsætning og med forbehold for både oplæsnings- og aflytningsfejl, da jeg kun har hørt tekststykket blive læst op i Skønlitteratur på P1: Det litterære selvmord, fra 27:20, og ikke selv set det på tryk.


tirsdag den 7. november 2017

'slavegjort'

I søndags så jeg udstillingen Bag guvernørens spejle på Christiansborg. Ved at gå rundt i en udstilling af nogle (kopier) af Generalguvernør Peter von Scholtens møbler, blandt andet, får man som besøgende et indblik i kolonitiden på de vestindiske øer. En guide gav en god og velformidlet rundvisning, og under den brugte han konsekvent udtrykket 'de slavegjorte' om det vi normalt kalder 'slaver' med henvisning til at det var en vedtaget konsensus omkring formidlingen af kolonitiden i forbindelse med 100-års-jubilæet for salget af de vestindiske øer til USA. Lang historie kort.

Jeg tænkte med det samme at det selvfølgelig handler om at markere en afstandtagen til forestillingen om at nogle mennesker er slaver (fra fødslen, altid, uundgåeligt) og dermed at de ikke er mennesker på samme måde som os - en komplet uhyrlig opfattelse som enhver formidler naturligvis må tage afstand fra.

Her til morgen måtte jeg lige google lidt. Jeg fandt blandt andet denne artikel på politiken.dk hvor samme tanke bliver udfoldet sammen med nogle rent sproglige overvejelser. At et menneske ikke er slave, men gjort til slave. Til det sidste bemærker artiklens forfatter at 'slavegjort' er sat sammen af et substantiv og 'gjort', og at det en sjældenhed. Hun spekulerer selv lidt videre over det .. skulle vi måske sige 'kvindegjort' og 'jydegjort' i stedet for 'kvinde' og 'jyde'? (Samt et eksempel mere, men det holder altså ikke til substantiv+'gjort'-reglen så vidt jeg kan slå op, så det udelader jeg her).

Under alle omstændigheder: Jeg finder tanken æggende og kan ikke lade være med at tænke videre:

slave > slavegjort

syndebuk > syndebukgjort

monster > monstergjort

leder > ledergjort

overmenneske > overmenneskegjort

helgen > helgengjort (det findes da, gør det ikke?)

undermenneske > undermenneskegjort

.

.

.

.. jeg lader listen stå åben. Der er mange andre forestillinger om mennesker et menneske burde tage afstand fra :-).

mandag den 6. november 2017

He.




(Set tilfældigt og sporet hertil).

søndag den 5. november 2017

Perspektiv



"Meningen er ikke at vi skal gå og skamme os, men at vi skal blive kloge på historien så vi kan undgå gentagelser". 
- Lukas, Christiansborg 

lørdag den 4. november 2017

Resterne

Forestil dig at 2 procent af alle mennesker pludselig forsvinder sporløst fra jordens overflade i en begivenhed der efterfølgende kaldes The Sudden Departure, og at du er blandt de 98 procent der er tilbage, og som skal finde en vej gennem resten af livet på trods af de uforklarlige tab uden fortilfælde. Måske var du så heldig at ingen af dine allernærmeste var blandt de 2 procent, men så var din nabos datter eller søsters mand eller måske en bekendts hele familie blandt dem. Ingen lades uberørt.




Og hvad har du og alle de andre leftovers at gøre godt med for at klare jer og leve videre? Kynisme, sindssygdom, tro, selvophøjelse, vrede, misbrug, vold, plattenslageri, gentagne selvmord, kærlighed.

Jeg snakker om serien The Leftovers hvor alle coping-strategier kommer i brug i det vilde tankeeksperiment som serien udgør. Den er som en filosofisk undersøgelse i "praksis" af hvad der sker med mennesker efter en kollektiv ekstremt traumatisk hændelse, og det bliver gjort meget gennemført og gennemtænkt. Hver gang man har været vidne til et menneskes, eller en gruppe menneskers, tilsyneladende helt vilde og uforståelige handlinger, skifter perspektivet, og man ser på den samme hændelse med helt andre øjne og må til sin egen forbløffelse endnu engang revidere sin dom over det man så.

Til sidst er man meget rummelig over for de her martrede mennesker og deres gerninger. Ens fantasi - måske endda ens evne til empati - bliver strukket til det yderste, ligesom man har stof til eftertanke til lang tid efter at man har set sidste afsnit til ende. Et afsnit jeg i øvrigt så med åben mund og polypper. Ikke en sk.. havde jeg kunnet regne ud, ha. Det er altså meget godt lavet, efter min mening.




fredag den 3. november 2017

Energi

Hvoromaltinger. Jeg skulle lige søge efter noget i mine mails, og i alle de mails der dukkede op, havde jeg brugt ordet 'træt' om mig selv. Og pludselig kunne jeg se det: Hver gang jeg har haft fri de sidste tre år, har jeg været træt som ind i helvede og ikke holdt mig tilbage fra at sige det.

Det skal være slut. Jeg er træt af at høre mig selv sige at jeg er træt. Fra NU af findes ordet ikke længere i min ordbog, og jeg vil aldrig mere beskrive mig selv som det unævnelige.

Jeg må have trukket søm ud hos mange udover mig selv. I sidste ende ender det med at vi falder fra hinanden, og det går jo ikke. Så nu slår jeg sømmene i igen ved at sørge for at bruge mig selv på jobbet så jeg får energi af det. Jeg har forsøgt mig lidt med det i løbet af ugen, og det mærkelige er at der ikke er nogen der har slået mig oven i hovedet for det.

Dét overrasker mig, for jeg har lært hjemmefra at det skal være svært og helst gøre lidt ondt at arbejde, ellers er det jo ikke arbejde, men fornøjelse, og det kan man ikke (tillade sig at) tage penge for.

Det begynder at dæmre for mig at det måske ikke er rigtigt.


🍂


torsdag den 2. november 2017

Efterårsmånen




Der er blus på derude, men gudskelov får vores kunstige belysning kamp til stregen af naturen i aften. Jeg glæder mig over at uanset hvor grimt vi indretter os her på kloden, kan vi stadig få et glimt af den skønhed der ikke kan købes for penge eller skabes af mennesker, men som bliver givet os helt uden at vi gør hverken fra eller til.

onsdag den 1. november 2017

PS.

Min adfærd på diverse sociale medier er måske lidt løjerlig i de her dage, men vid at jeg også forsøger at tilpasse den del af den ydre verden til den jeg er (efterhånden som jeg får mod til at være ærlig). Jeg tror på at det vil resultere i både at jeg bliver gladere for at være i verden og at verden bliver gladere for at jeg er i den. I længden.

Jeg forsvinder ikke. Jeg er her.

tirsdag den 31. oktober 2017

mandag den 30. oktober 2017

Nyt ord 👍

Jeg har lært et nyt ord i løbet af weekenden der lige er gået, og det er helt og aldeles skønt efter min mening:

"At "afvenne" betyder at vælge en ven fra. På engelsk kaldes det at "unfriende", og på dansk bliver det for omstændeligt at skrive "stoppe med at være venner med"".
Trine-Maria Kristensen: 
Få mere ud af (den tid du spilder på) sociale medier, 
side 84, note 39 

Det lyder fuldstændig som både "afvende" og "afvænne"; ingen kan høre forskel; jeg kan i hvert fald ikke. I mit hoved kommer ordene til at udgøre en vældig fin treenighed når jeg rumler lidt over dem. Jeg kan sagtens forestille mig en sætning hvor de alle sammen indgår, og som giver mening. Prøv selv ...

Jeg har sendt ordet ind til ordnet.dk. Det skal med i ordbogen, synes jeg. 

søndag den 29. oktober 2017

Mere pink




I dag har jeg tilbragt en del tid i denne bogs gode selskab. Jeg bliver klogere med raketfart på især forholdet mellem mennesker med forskellige personligheder og sociale medier efterhånden som jeg sluger kapitlerne, og der falder virkelig nogle brikker på plads i mit forvirrede og ambivalente hoved. Blandt andet bliver jeg mere og mere sikker på at det helt rigtige for mig er at lægge hovedparten af min tilstedeværelse på sociale medier her på denne weblog, som Trine-Maria Kristensen kalder det.

Det er her jeg hører hjemme, og det er her jeg vil kunne findes af dem der orker det og er oprigtigt interesserede i indholdet. Jeg ønsker ikke at stoppe noget ned i halsen på nogen.

Jeg ønsker også at alle der vil, skal kunne læse med her uden nogensinde at føle sig forpligtet til at give nogen form for respons eller fortælle nogen som helst at de gør det. Præcis som når man læser en bog eller en avis eller ser en film. Det skal være toldfrit at læse med her. Det siger jeg fordi jeg selv er en person der hurtigt bliver drænet og overstimuleret af kontakt, interaktion og synlighed, og jeg bliver virkelig irriteret når der er lagt op til - i det mindste mellem linjerne - at jeg skal like dit og kommentere dat, eller når informationer om mine aktiviteter siver ud af privatsfæren.

Jeg er desuden heller ikke meget for at initiere hverken hårde diskussioner eller løs småsnak; jeg vil faktisk bare gerne dele lidt af mig selv. Det er processen indtil udgivelsen der er den primære grund til at jeg blogger. Eventuelle meningsfulde og respektfulde samtaler i et overkommeligt mål og et langsomt tempo efterfølgende hvor en læser fordyber sig i sine tanker omkring det jeg har skrevet, har også en tårnhøj stjerne hos mig - det er det fineste jeg kan modtage fra andre, og til min store glæde genererer nogle af mine blogindlæg faktisk sådanne samtaler. Samtalerne udspiller sig dog ikke så tit her på selve bloggen hvor jeg har haft kommentarer slået fra i perioder, men på andre medier eller "bagom" (også Trine-Maria Kristensens udtryk) via private mails, og det passer mig storartet.

Udover det er jeg egentlig bare glad for at vide at "nogen" følger med, og det ved jeg at "nogen" gør fordi "nogen" fortæller mig det, og fordi jeg kigger i bloggens besøgsstatistikker.

Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om bogen, kan du finde en del omtale af den på nettet; blot googl "Trine-Maria Kristensen Få mere ud af (den tid du spilder på) sociale medier".

Jeg er med garanti den første låner af det afbildede eksemplar - som biblioteket har skaffet mig også med raketfart - men jeg håber at mange kommer til at læse den efter mig fordi det kan gøre de sociale medier til et bedre sted at være for mange. Jeg skal nok skynde mig at blive færdig og få den afleveret.



lørdag den 28. oktober 2017

Det derude




Jeg fik lige øje på den ultimative skraldespandsudfordring for sultne krager i dag, og hvis der havde været en krage i nærheden, ville jeg have sagt: Se at komme væk før dine kræfter er helt brugt op, og find et sted at lede efter føden hvor opgaven ikke er umulig med de egenskaber du har!

Jeg er ikke helt sikker på at jeg selv er en halvgammel krage, jeg er vist bare halvgammel, men ellers kunne jeg måske finde på at give rådet til mig selv.

Uanset hvad, så er der simpelthen så smukt i verden omkring mig ligenu. Efteråret er absolut min yndlingsårstid. Jeg valgte at holde mig ude af skoven i dag af frygt for at få en gren eller det der er værre, i hovedet fordi det blæste ti pelikaner. Jeg tog kun chancen at gå i skovbrynet for en kort bemærkning, men også det var et flot syn at skue.




Hurra for lange lørdage hvor man har tid til at opholde sig derude og trække den friske luft ind indtil ens blod er tilstrækkeligt iltet til at man kan gå videre.

Mens jeg skriver dette, er det sort og mørkt udenfor. Ingen måne, intet lys, og alligevel skal I lige have et billede af månen her også, som en ven har sendt mig:
"The harvest moon has no innocence, like the slim quarter moon of a spring twilight, nor has it the silver penny brilliance of the moon that looks down upon the resorts of summer time. Wise, ripe, and portly, like an old Bacchus, it waxes nigth after night."
- Donald Culross Peattle

Jeg er taknemmelig.

fredag den 27. oktober 2017

🐑🐑🐑



God fredag, god weekend. Jeg er helt på hælene.
"Let me be weak. Let me sleep and dream of sheep".

torsdag den 26. oktober 2017

Bro over vand


I sommer drønede jeg over mit barndoms vand med toget. Jeg mærkede hvor meget det trak i mig og havde omkring tre minutter til at beslutte om jeg skulle stå af toget og gå en tur eller om jeg skulle suse videre efter den plan jeg havde lagt, mod det mål jeg havde sat mig. Jeg kørte videre, for nogle beslutninger tager det mere end tre minutter at tage, men i dag har jeg tænkt på om jeg af og til selv bygger en bro af ustoppelig målrettethed hen over det jeg i virkeligheden gerne vil opleve, simpelthen fordi jeg føler mig tryggere når jeg fokuserer på hvad der kan komme hvis jeg går efter det, end hvad der er her og nu når jeg bare tager imod.

Måske kunne jeg lære noget. Måske står jeg af toget næste gang. 



onsdag den 25. oktober 2017

Frihed med afgrænsning




Fri til hvad? spørger jeg. To express yourself?

tirsdag den 24. oktober 2017

Hvad ville du være hvis ..?

Jeg er stadig dybt begravet i typologispekulationer og tanker om robusthed og skrøbelighed og flere andre langsommelige og indadvendte processer, og det må være som det er, selvom det ikke kan undgå at sætte sine spor i strømmen her på en måske irriterende måde.

"They are built like arthropods, and have an exoskeleton", skriver Antonia Dodge om INTJ'ere et sted og uddyber det grundigt. Jeg forstår hvad hun mener, og det er et rigtigt godt billede (selvom jeg aldrig selv ville have fundet på at sige 'krebs' eller 'edderkop' eller et andet leddyr (ledt dyr?) hvis nogen for eksempel havde spurgt mig 'hvad ville du være hvis du var et dyr'?).

Jeg tager ideen om et leddyr med udvendigt skelet og en blød kerne til mig. Det passer fint til mig. Og det begynder at dæmre for mig hvorfor jeg helt intuitivt er blevet ansporet til at forfølge det med den robuste skrøbelighed (og det generøse lederskab). Jeg er ved at grave guld op her, jeg er ikke i tvivl.

Jeg har aftalt med mig selv for et stykke tid siden at hver dag klokken 21 kommer der et indlæg her på bloggen, i hvert fald i en periode så længe det giver den ønskede effekt ;-) som er at jeg tager mig selv alvorligt og ikke lader mig definere af den måde jeg pisker af sted i hamsterhjulet på hver eneste dag. Det betyder at jeg ikke altid når at få den distance til det jeg skriver om, som jeg bilder mig ind jeg plejer at have. 

Men som sagt: Det må være som det er. Bær over med mig mens jeg svinger skovlen. 

mandag den 23. oktober 2017

Mandag



søndag den 22. oktober 2017

Sjæl

Det lakker mod enden, sagde manden. Han hældte fernis ned ad ryggen.

I morgen er det mandag, og det ligger som en skygge hen over denne ellers fine søndag, hvis jeg skal være ærlig. Meget mere har jeg ikke at sige, men I kan lige få side 79 i Robusthed, skrøbelighed og det generøse lederskab af Ole Fogh Kirkeby. Den kan passende udgøre en slags søndagsprædiken, synes jeg.




Om et øjeblik sætter jeg mig til at binge-watch'e den serie jeg ser for tiden, for det kan være godt for sjælefreden og skidt for stressen (hvis man vælger den rigtige serie). Det ved jeg af egen erfaring, men i dag har jeg fået belæg for min opfattelse. Se bare i denne artikel på dr.dk!




lørdag den 21. oktober 2017

Ro

Støvregn. Ingen drømme om en bro med bruser i dag.



Løvfald. Ruten er pyntet med efterår.



Fred.



Jeg lagde vejen omkring min gamle skov hvor jeg engang genfandt mig selv, skridt for skridt. Hvor jeg gik mig til indsigt og erkendelse der til sidst førte til handling. Jeg forstod at mit territorium ikke er blevet et andet, men udvidet, og det gør mig taknemmelig.

Jeg havde min yndlingskasket på, og jeg blev hilst på af så mange mennesker at jeg var helt overvældet. Løbere, travere, hundeluftere, ryttere, mountainbikere. Hej. Godmorgen. Et nik. Et vink. Før jeg selv gjorde noget som helst, jeg svarede bare. Der er sikkert ingen sammenhæng mellem de to ting, altså kasketten og hilsnerne, men jeg kan godt lide at lade som om der er. Måske ser andre mennesker mig på en anden måde når jeg går med fred. Hvem ved?


fredag den 20. oktober 2017

Hvem er jeg?

Hvis du ikke interesserer dig for MBTI, kan du springe dagens indlæg over og holde tidlig weekend, for det bliver meget nørdet og meget indforstået. Men jeg kan ikke dy mig.

🍁🍂

At finde den mbti-type der bedst beskriver hvad der er ens foretrukne kognitive funktioner og hvordan de er ordnet, kan være en årelang proces. Det er sjældent gjort med en test fordi en mbti-test bygger på hvad du selv oplever foregår i dig selv. Det er der selvsagt mange faktorer der kan have indflydelse på, både midlertidige og mere varige, og det kan være en virkelig langvarig proces at finde ind til kernen i ens kognitive supermotor. Man skal finde uden om diverse filtre som fx vigtige voksnes meninger om én som barn, traumer, periodiske krav til præstationer og endog dagsform, og nogle af os er ret mærkede og har nærmest fået filtreret os selv helt fra.

En test kan være startskuddet til at søge efter sig selv hvis man er nysgerrig og i øvrigt har fået færten af at det her system virkelig kan bruges til noget godt, hvilket for mig betyder at bidrage til et mere bevidst og harmonisk liv præget af oplevelsen af at være sig selv og at kunne bruge sig selv bedst muligt - og have indsigt nok til at bakke andre op i samme henseende.

Jeg har selv været meget i tvivl om min egen bedst passende type, og jeg har gennem mange år penduleret mellem INFJ og INTJ i en grad som virkelig udfordrede mig. Jeg holdt det ret meget for mig selv og kaldte mig bare INFJ'er fordi jeg syntes at det var skamfuldt egocentrisk, grandiost og usympatisk at tro at jeg måske var INTJ'er - mine filtre i en nøddeskal, for at gøre en lang historie kort. Jeg har endda gået hos en jungiansk terapeut gennem 8 år som flere gange antydede forsigtigt at jeg havde en præference for tænkning, men hver gang reagerede jeg med irritation (læs: slet skjult vrede) - alene den reaktion skulle have været nok til at vække mig, men jeg sov for dybt.

Så læste jeg noget i en bog af Preben Grønkjær engang som fik et lys til at gå op for mig, og jeg vendte mig mod INTJ. Siden den dag har jeg følt at livet som mig bare blev lettere og lettere. Det har i bund og grund været en kolossal lettelse endelig at give mig selv lov til at forstå hvordan jeg fungerer uden om mine tætte, personlige filtre. Jeg er hverken et større eller bedre menneske end jeg var før, men jeg blevet mere mig selv alene i kraft af at jeg har overgivet mig til den jeg er, og hvilken lykke det er, trodser enhver beskrivelse jeg kan komme op med lige nu.

I går landede en podcast fra Personalityhacker.com/Joel Mark Witt og Antonia Dodge i min feedlæser. I den gennemgår og sammenligner de de fire vurderefunktioner (introverteret følelse (authenticity), ekstraverteret følelse (harmony), introverteret tænkning (accuracy) og ekstraverteret tænkning (effectiveness)) på en virkelig gennemtænkt og gennemlevet måde, og det er en sand gave at lytte til. Jeg har gjort det to gange. Det er en guldgrube af forståelse og formuleringer.

At kunne spotte sin foretrukne vurderefunktion (ekstraverteret tænkning (effectiveness), i mit tilfælde) er naturligvis ikke det samme som at finde ud af hvilken typekode der er ens bedste match, men hvis man kender mbti-systemet, sin opfattefunktion og sin overordnede præference for introversion eller ekstraversion, kan man godt konstruere sin typekode alene ud fra det. Dét er måske virkelig nørdet, men ligeud ad en landevej for mig, må jeg indrømme.

Og aldrig igen vil jeg være i tvivl om eller kæmpe imod den erkendelse at den typekode der bedst beskriver mig, er INTJ.

torsdag den 19. oktober 2017

Grænser

Klokken er lidt i otte, og vi finder vores pladser midt for lærredet på næstbageste række. Vi har bestilt billetterne for flere dage siden, og i det hele taget har vi forberedt os godt og glædet os meget. Vi skal se Blade Runner 2049, og forud har vi tilbragt en eftermiddag sammen for et par uger siden med at se den oprindelige Blade Runner fra 1982 og snakke om handlingen. Vi har også hver især læst lidt rundt omkring på nettet, fulgt med i anmeldelserne og skrevet lidt sammen omkring filmen.

Nu sidder vi her, min søn A og jeg, og vi er klar. Folk vælter ind i salen, og jeg tænker sikke en interesse og tror at alt er godt. Det skal vise sig at være en ret fejlagtig læsning af hvad der foregår. At det med interessen kan gradbøjes ganske betragteligt, og at alt bestemt ikke er godt.

Den sædvanlige, midlertidige uro der altid er lige i starten af en film når reklamerne er slut og lyset bliver helt slukket, aftager bare ikke. Selv under de mest poetiske og lydmæssigt dæmpede scener knitrer folk hæmningsløst med deres slikposer og snakker med hinanden, og jeg sidder og tænker NU, lige om to sekunder, råber jeg ud i rummet om folk godt gider vise lidt respekt. Jeg gør det ikke, for jeg er pænt opdraget og tilbageholdende, men jeg må indrømme at da jeg midt under en stille passage kan høre mindst to personer åbne dåser med høje pft, og en anden tabe et eller andet hårdt, måske sin mobil, på gulvet og give sig til at lede efter den så man ikke kan undgå at høre det, er jeg tæt på at være rasende og lige ved at glemme hvem jeg er. Lige ved, for jeg bliver afbrudt i mit raseri af at den ældre herre i stolen ved siden af mig, som gennem hele filmen indtil nu har kommenteret højlydt med ord og grynt, vender sig mod konen (eller hvad hun er), prutter umiskendeligt og indleder en samtale. Da erkender jeg overmagten og mit raseri forvandler sig til resignation.

På et tidspunkt går det op for mig at A konsekvent sidder lænet ind mod mig hvilket er et noget usædvanligt kropssprog fra hans side, og selvom det på sin vis er helt hyggeligt, begynder jeg så småt at undre mig. Da vi går ud, fortæller han at der sad to mennesker på min alder ved siden af ham, og at de konstant sendte slik frem og tilbage mellem sig, prikkede hinanden i siden og fnisede, så han var ved at få spat.

Vi går frustrerede og skuffede ud i mørket. Vi snakker mere om de andre i biografen end om filmen, men i bilen hjem sidder vi dog lidt og er stille hver for sig, og selve filmoplevelsen baner sig vej til min bevidsthed. Jeg siger en bemærkning om den overordnede handling som jeg ikke vil gentage her for ikke at spoile noget, og det bliver mødt med et "Det er sgu rigtigt. Det var faktisk en rigtig god film. Og flot, helt vildt flot. Hvis bare man havde kunnet få lov til at se den i fred".

Ja. Hvis bare vi havde fået lov til at se den i fred. Jeg er faktisk stadig vred, kan jeg mærke, og generelt er min tålmodighed med al den grænseoverskridende opførsel jeg skal finde mig i, i biografen, i toget, på biblioteket og mange andre steder i det offentlige rum, ved at være opbrugt.

onsdag den 18. oktober 2017

Inden for rækkevidde



Snart er jeg klogere. Snart forstår jeg mere. Min lykke er gjort.


(Jeg har sagt det før, og det gælder endnu: Pink er en signalfarve!).


tirsdag den 17. oktober 2017

Anagram


R O B U S T   S K R Ø B E L I G H E D

G O D T   B R U S   I   H E K S E B R Ø L


mandag den 16. oktober 2017

Overspring

Jeg er den mest troløse og ambivalente facebookbruger i verden, tror jeg. Lige for tiden er min profil aktiveret, og det hænder at jeg hænger lidt ud derinde. Lidt.

Og nogle gange, hvis jeg virkelig er ude i en seriøs overspringshandlingsbytur, kommer jeg endda til at lave sådan nogle nametests. De er altid meget præcise, synes jeg, og fortæller mig sandheden om mig selv som kan sammenfattes til at jeg er et fuldstændigt fantastisk menneske og i en klasse helt for mig selv!

Som om.

Den her rammer til gengæld hovedet på sømmet. Blot er jeg ikke helt klar over hvad det der "We" laver på dørmåtten; pluralis majestatis er det næppe i mit tilfælde, så det har jeg rettet. ;-)



søndag den 15. oktober 2017

Forsvar for den robuste skrøbelighed og det generøse lederskab



I Politiken var der i går et interview med Ole Fogh Kirkeby om indholdet i hans bog Robusthed, skrøbelighed og det generøse lederskab. Ud fra artiklen er jeg helt overbevist om at Ole Fogh Kirkeby har fat i nogle meget lange ender omkring de ledelsesmekanismer på arbejdsmarkedet, især det offentlige, som beslutningstagere og ledere støtter og fremmer lige nu.

Jeg vil læse bogen, men indtil da kan vi da lige dvæle ved et par af Kirkebys udtalelser fra artiklen her:
 "Når man fremhæver robusthed som et ideal, så smider vi det vigtigste ud med badevandet. Sensitiviteten, kreativiteten og empatien. Altså forståelsen for andre mennesker. Det er det gode arbejdsmiljø, men også de rigtig innovative kræfter, som smides ud".
"(..) Siger medarbejderen fra over for det pres, kan politikerne ikke udøve deres nye bureaukratiske herredømme. Derfor er man tilbøjelig til at ønske ansatte, der vil påtage sig den uriaspost at gennemføre en arbejdsdag på de urimelige arbejdsvilkår, som fastlægges af politikkerne. Det er et skråplan".
"Den danske model er i store træk blevet tegnet af fagbevægelsen, som langt hen ad vejen har en stor grad af arbejdspladssolidaritet. Bliver robustheden norm, hænger det også sammen med den største trend på alle danske arbejdspladser, nemlig selvledelse. Det etablerede man i håbet om, at ledelsen, særligt mellemlederne, blev aflastet, og at medarbejderne fik dækket et behov for at tage mere ansvar. Det fører til at medarbejderne slås om, hvem der skal have de bedste arbejdsopgaver og slippe for de værste. Det giver dårlige og konfliktfyldte arbejdspladser. (..)".
"Påtager men sig lederskabet, så må man vide hvorfor. Lederne vil gerne have magt, men de fleste vil gerne hjælpe folk med at blive bedre til noget, de i forvejen er gode til. Men det kræver, at de kan beskytte medarbejderen. Generøsitet skal være en paraply mod det, der regner ned oppefra. Lad dem være, tro på dem og vis dem tillid til, at de selv kan løse opgaven bedst muligt. Men vi ser desværre alt for ofte det omvendte, at paraplyen er foldet sammen, selv når det styrter ned". 
Jeg kan kun sige at jeg selv har set hvordan de her pointer er en akkurat beskrivelse af virkeligheden alle de steder jeg har arbejdet de sidste 3 år. I mit hoved ser jeg også hvordan vi som kollektiv rutsjer med raketfart ned ad skråplanet.

Jeg har også kaldt mig selv robust, men uden at forklare hvad jeg mener med ordet i mit eget tilfælde. Jeg er robust på den måde at jeg lige præcis er skrøbelig når det kommer til dårligt arbejdsmiljø, konflikter, hakkeorden og i særdeleshed mangelfuld ledelse og kan tage konsekvensen af det når jeg mærker jeg er ved at gå i stykker. Som sagt før: Jeg er ikke typen der får stress, men typen der får nok, og det er en robust skrøbelighed der formentlig ville skræmme de fleste ledere der leder efter robusthed og selvledelse, hvis de forstod den.