25. marts 2016

Eventyret


Jeg synes Fredrik Backman er en stor fortæller, og at gode fortællinger er meget vigtige. De fortæller os om og befordrer at vi bliver os selv, finder vores personlige værdier og egen etik og mønstrer mod til at leve netop vores liv og kæmpe for det vi holder af. En bog som 'Min mormor hilser og siger undskyld' kiler sig direkte ind i en tradition hvor fantasien og eventyret rører os på det dybeste niveau og bliver livgivende. Det mener jeg helt seriøst

Bogen ligger ikke længere i min vindueskarm, men står nu i min stadig ret tomme reol. Det er totalt på sin plads og gør mig glad. Jeg har fået den foræret med en bemærkning om at jeg måske ligner hovedpersonen lidt, og det både gør jeg nok lidt og gør jeg bestemt ikke. Det er præcis som det skal være.

Jeg tror eventuelt den er sendt fra kongeriget Miamas i Landet Næsten-vågen. Tusind TAK!

(Lidt esperanto kan jeg vel altid enten wikipediae eller google mig til .. jeg er jo ikke idiot! ;-)).