lørdag den 31. oktober 2015

City of ..

Har været i Malmö i dag, og det gik ikke stille af.

Først stod jeg pludseligt og uforberedt foran Marie Krøyer  Malmöhus og måtte standse helt op. Måske var det reflekserne i glasset der gjorde det, jeg ved det ikke, men i et splitsekund troede jeg lige at jeg kiggede i et spejl.

På en smuk kugle dukkede fine ord af Heraklit op og gav en slags genklang selvom verdensbilledet har forandret sig en del siden dengang for totusindfemhundrede år siden. Jeg lyttede til klangen og kom også til at tænke på at det er Heraklit der har sagt at man ikke kan bade i den samme flod to gange, for alt flyder og forandrer sig.

Foto: Jane Danielsen

För själar är det död att bli vatten
för vatten är det död att bli jord
men ur jord blir vatten
och ur vatten själ
- Heraklit

Og så vrimlede det pludselig med engle som delte knus ud til store og små, villige og modvillige, og fik mig til at overveje om Malmö, som jeg akkurat var begyndt at lære at kende, måske var en slags Nordens L.A.


Jeg var omgivet af gode mennesker under alle de her indre hændelser som jeg godt ved må stå for min mærkelige hjernes egen regning. Uanset hvad var jeg i fantastisk dejligt selskab, og jeg prøvede at fange den gode ånd i en usie som blev både ulden og ubalanceret, men I skal se den alligevel. Den er taget på Sockerbit hvor vi spiste hjemmebagt (virkelig!) kage og drak VARME varme drikke.


Tak for en meget dejlig dag til Birthe, Jane (som også har taget billedet af kuglen fordi jeg ikke selv kunne), Lisbeth, Charlotte og Helle.

...
(Jeg har fået lov at dele usien af alle på den).