lørdag den 17. oktober 2015

Angst essen ..


Jeg har læst den her bog, og jeg vil være helt og brutalt ærlig: Jeg synes ikke den er særligt godt skrevet rent sprogligt, og ind imellem er forfatteren direkte inkonsistent i forhold til sin egen teori. Man skal kunne tænke selv for at kunne bruge den, så at sige, og ellers kunne jeg forestille mig at man får mest ud af den, hvis man læser den og samtidig arbejder med en kompetent terapeut.

Måske skal jeg sige her at jeg generelt ikke er så meget for psykologiske selvhjælpsbøger. For mig er den ideeelle helingsmetode samtaleterapi hvor man arbejder sammen med ét andet menneske som går foran en selv bevidsthedsmæssigt, men evner at bruge sin indsigt til at gå tilbage, sætte farten lidt ned og følges med én gennem en helende, bevidstgørende proces.

MEN. Når alt det er sagt, så må jeg bare fortælle at den her bog har gjort en stor - meget stor, faktisk - forskel for mig. Jeg er en bekymrer så det basker, og der er bestemte situationer i mit almindelige, dagligdags liv som fremkalder megen angst hos mig. I den forbindelse har nogle af redskaberne i Bekymringsfælden vist sig at være særdeles anvendelige for mig, og jeg er måske for første gang nogensinde i stand til at dæmme lidt op for en del af de hæmmende mekanismer som lægger bånd på min livsudfoldelse. Ikke bare være bevidst om dem og forstå dem, men standse dem i bevægelsen.

Jeg tror også på ideerne bag redskaberne; dem er der ikke noget i vejen med efter min mening.

Så er det sagt. I kærlighed.

---
.. die Seele auf/Angst æder sjæle op (titlen på film af Rainer Werner Fassbinder ('essen' burde have været 'isst', men det er en anden snak)).