Fra penge til åndelig frihed

Jeg ved ikke helt (endnu) hvordan jeg er blevet så forskruet, men jeg er tilsyneladende kodet med den forståelse at hvis jeg er økonomisk afhængig af nogen, så er jeg forpligtet til at være loyal over for deres værdier og virkelighedsopfattelser, til eksempel, og bruge min evne til at tænke i deres tjeneste eller helt lade være med at tænke. Det lyder vanvittigt, jeg ved det godt, men det er ikke desto mindre en af mit livs største psykologiske vildfarelser. Jeg erkender at jeg har en tilbøjelighed til at betale for økonomisk eller materiel tryghed med min evne til at tænke selvstændigt eller bruge min forstand - et mønster der er dannet i mig tidligt i livet.

Derfor er det interessant at følge hvad der sker med min oplevelse af at være personligt eller psykologisk uafhængig i takt med at det efterhånden lykkes mig at blive økonomisk uafhængig, og det går mere og mere op for mig at jo mere økonomisk/materielt selvstændig jeg bliver, jo mere føler jeg mig også tilskyndet til, for ikke at sige i stand til, at tænke selvstændigt. Måske burde der ikke være nogen sammenhæng, men det oplever jeg klart at der er - det er virkeligheden for mig.

Jeg har rumlet rundt og rundt omkring det her i et stykke tid, og undervejs stødte jeg på et brudstykke af en leksikonartikel om magt som udfordrede mig yderligere (på den gode måde). Det kommer her:
Magt i en noget anden betydning ("hun har magt over sit liv") er en betingelse for personlig (åndelig) frihed eller myndighed. At opnå en personlig selvstændighed eller autonomi forudsætter, som den tyske filosof Kant understregede, magt i den abstrakte betydning "at kunne og at ville": "Umyndighed er en manglende evne til at bruge sin forstand uden andres ledelse. Denne uduelighed er selvforskyldt, hvis årsagen er en mangel, ikke ved forstanden, men ved beslutsomhed og mod til at bruge forstanden på egen hånd; derfor er oplysningens valgsprog: Hav mod til at bruge din forstand" (Was ist Aufklärung, 1784).
fra Den Store Danske, Gyldendal
At den manglende evne til at bruge sin forstand uden andres ledelse er en selvforskyldt uduelighed, det er jeg klart uenig i, men det er i hvert fald en uduelighed som det er muligt (og en fordring?) at tage ansvar for og ændre ved egen kraft fremadrettet, tænker jeg, hvis man altså kan få magt over sit eget liv, dvs. hvis man kan bringe sig i en position hvor man kan og vil sit eget liv, inklusive sin egen forstand. Og for at opleve at jeg har magt over mit liv, har jeg personligt brug for økonomisk/materiel selvstændighed. (Måske er det udelukkende en personlig ting hos mig, måske findes der noget kollektivt kvindeligt gentaget i fænomenet også? Det har jeg måske lidt på fornemmelsen er tilfældet, men jeg ved det ikke).

Det ender altså med at penge, magt, oplysning og personlig, åndelig frihed tilsyneladende hænger sammen på en eller anden snurrig måde hos mig, og det synes jeg simpelthen er sådan en forbløffende pointe. Jeg ville have forsvoret at penge kunne føre til nogen form for oplysning eller indre frihed, men det ser lige nu ud til at min økonomiske (materielle) situation faktisk har en betydning for min åndelige udvikling. At tage den tanke til mig er som at sluge en kamel, men jeg tror jeg er ved at være parat til at gabe højt. Meget højt.

Kommentarer

  1. Kære Janne

    Spændende proces, du har.
    Jeg kender godt det med, at penge ikke lige er et område, man på dén måde har taget med i sin udforskning af personlig vækst. Og det siger jo også meget, egentlig, når man - og måske mange andre, og måske særlig kvinder - har det sådan. Jeg kommer til at tænke på rodchakret. Og jeg føler også, at det er en kraft af dimensioner, man tager til sig - tager sin magt tilbage - når man kan virke i dét felt. Og man kan have frygt for den kraft, og man kan måske også skulle lære at rumme den. At virke i et større rum.

    På dét du skriver, virker det til at du tager energien til dig på en god måde. Du virker glad.

    Jeg kommer endnu engang til at tænke på en bog: Askepotkomplekset. Kvinders frygt for selvstændighed. Af Colette Dowling. Kender du den? Dine skriblerier her og undringer, er nøjagtig mage til hendes i den bog. I hvert fald på de første sider. Jeg har købt den brugt. Og den er guld. For da jeg åbnede den første gang, så jeg at på mange, mange af siderne lå der firkløvere i pres. Et smukt symbol. Et stærkt symbol for kvinders vækst. Og jeg glæder mig til at give den til en anden en dag.

    God sommer til dig, Janne.

    Fra Laila

    SvarSlet
  2. Kære Laila

    Tak for din dejlige kommentar. Det var så fint at læse den fordi den giver mig en oplevelse af at du forstår hvad jeg prøver at sige. Det er stort!

    Jeg ved ikke så meget om chakraer, men nok til at nikke JA til det med rodchakraet :-). Og sjovt nok, så er rød min absolutte yndlingsfarve, og jeg har haft drømme om at gå i røde sko mange gange :-).

    Jeg kender godt til bogen Askepotkomplekset, men har aldrig læst den, men det skulle jeg måske. Når du skriver om firkløvere som symbol på kvinders vækst (smukt, ja :-)), så kommer jeg til at tænke på det her: http://jannessted.blogspot.dk/2011/02/kvindelig-typologi.html. Jeg oplever selv at min Amazone-delpersonlighed er ved at bryde frem i lyset. (Undskyld hvis jeg har hevet denne gamle kanin op af hatten før i forbindelse med vores kommentarer -- jeg kan ikke huske det).

    Også god sommer til dig fra mig :-)
    Janne



    SvarSlet
  3. Kære Janne

    Åh, det var godt du kunne bruge mine ord til noget:)

    Jeg kan desværre ikke gå ind på det link, du har sendt med. Prøvede, men der kom en meddelelse om, at det er fjernet?

    Med det du skriver, så virker det faktisk som om, at du har det ret godt med rodchakret, ikke? (Selvom jeg ikke er rodchakraekspert!) Eller at du vil få det(tænker her i forhold til din proces med pengeområdet). Det er, som om der noget lyst og fremtidigt og stærkt over det. Med din glæde for rødt og dine fine drømme.
    Og amazonkvinden, jovist, jeg kan følge dig. Tænker på det billede af den skulptur, du har lagt ud på bloggen her, som jeg faldt over i dag. Jeg ønsker dig en god rejse med hende!

    Selv søger jeg også rødderne i den her tid i mit liv. Af det jeg nu kan læse og udforske, hvilket ikke er meget, men jeg er draget som en magnet af oldnordisk historie, folkemusik, arkæologi (på et meget begrænset plan), naturreligiøsitet osv. jeg er fuldstændig vild med det! Men må tage det ind, lidt som det kommer:)

    Tak for din sommerhilsen, kære Jane. Den samme til dig!

    Fra Laila

    SvarSlet
  4. Kære Laila

    Adressen virker for mig, men jeg havde jo glemt at linke, så det gør jeg her: Kvindelig typologi. Håber det duer :-).

    Det lyder spændende at søge tilbage til rødderne. Nogle gange skal man gå tilbage for at finde vejen frem, mærkeligt nok. Rigtig god fornøjelse med udforskningsarbejdet, også selvom det tager tid. Jeg synes at processer der skal virke i dybden, tager tid og sætter både ens udholdenhed og tålmodighed på prøve uanset hvem man er. :-).

    Tak!

    J

    SvarSlet
  5. Tak, Janne

    Det duede.
    Jeg har læst Pia Skogemanns fine bog og kender typerne. Og har givet slip på dem igen. Så de kan blende sig med virkelighedens og gudebilledernes mangfoldige dejlige verden af typer, som bor inde i mit verdensbillede - og så slipper jeg igen - så jeg kan trække vejret helt ned i maven og blive helt min egen!

    Dit digt er så fint, synes jeg. Du er så god med ord, form, masse og rytme! Og så har du tænkt.
    Det er sådan et digt, jeg vil huske, Janne. Tak fordi du deler.

    Jeg føler ikke, at jeg skal gå tilbage for at komme frem. Nærmere, at det er helt forkert, at jeg ikke har mine rødder med, hverken indeni eller udenpå. Dét savn lever i mig - og er også forstærket af oplevelsen af at leve i en globaliseret verden, tænker jeg. I hvert fald findes der mange strømninger i tiden og i verden, som går den anden - og samme vej mod rødderne - som modreaktion.
    Den gamle viden kommer til mig i bittesmå doser. Pga. jeg er invalid, må jeg nu lære på en anden måde. Men arbejdet er, som du skriver altid, noget der for alle vokser og tager tid. Med individuelle forskelle. Det er jeg helt enig med dig i.
    Jeg prøver at bruge den nye lillebitte viden jeg har, i et lillebitte - men stærkt følt - engagement for klima og grøn vækst.

    Hver gang jeg er kommet til moder jord og har søgt trøst og lindring og styrke, har jeg fundet den - OG en endnu stærkere røst fra hende: Hjælp mig!

    Så det gør jeg. Alt hvad jeg kan.

    Jeg har læst det her i en bog om kvinder, man i hvert fald godt kan kalde amazonkvinder, fra fortiden i vores fælles Nord. Det er til dig på din vej. Og alle mine varmeste ønsker til dig, Janne, for denne gang, fra Laila:


    ´Tacitus beskrev også kvænernes ø, hvor rådsnare, sæljagende kvinder klarede sig selv og kun var sammen med mænd en ganske kort periode hvert år. Der er ingen, der ved hvor i Skandinavien denne ø befandt sig, men ud for Letlands kyst ligger der en ø, som den dag i dag kaldes Kvindeøen.
    I denne bog er kvænerne blevet opkaldt efter vores valkyrier som hentede de døde krigere hjem fra slagmarken. Men krigerkvinder er ikke kun en myte. I Ural havde kvinderne en meget stærk position. Man har fundet gravsteder fra jernalderen, hvor kvinder er blevet begravet med sværd i de mest pragtfulde gravhøje. I et af skeletterne har man fundet en pilespids, som viste, at kvinden var død i kamp. I andre grave har man fundet tatoverede præstinder.´

    SvarSlet
  6. Hej igen Laila

    Jeg hoppede lige i havet og så gik tiden og energien blev brugt :-).

    Tak for ord om digtet :-).

    Godt du holder fast og lærer på trods som du bedst kan. At stå stille (altså sådan generelt, ikke de små pauser hvor man ER stille og bare ER) er for mig noget af det mest skræmmende jeg kan forestille mig. Jeg må lære så længe jeg lever. Udvide min bevidsthed ;-).

    Og TAK for det fine krigerkvindecitat, det er godt at vide at der har fandtes forkvinder der kunne realisere amazone-strukturformen, selvom jeg måske godt kunne have undt dem der ude på øen også at integrere de tre andre strukturformer :-).

    Jeg ved godt at der går lidt for meget vand i den for mig for tiden, men vidste du at spækhuggerhunner er de vistnok eneste hunner i dyreriget der går i overgangsalder og lever mange år efter at de er holdt op med at kunne føde unger, og at man mener det er sådan fordi deres overlevering af erfaringer og ledelse af flokken er helt vital for artens overlevelse? Det synes jeg er sjovt at tænke på, bare som en parentes :-).

    Igen: Hav en rigtig god sommer. Jeg svømmer videre ..

    Kærlige tanker
    Janne

    SvarSlet
  7. Kære Janne

    Tak for dine ord.
    Jeg synes, det må være vidunderligt for dig, du er så meget i havet og omkring havet i dine tanker.
    Ved du egentlig, hvad dit kraftdyr er?
    Måske er det netop et dyr fra havet.
    Det kan også være, at du ikke er lige dér - at det er noget for dig at undersøge.

    De dér spækhuggerhunner er seje!
    Tak for din viden.

    De bedste, amazonstærke, hilsner til dig og lykke på din vej!

    Fra Laila

    SvarSlet

Send en kommentar