Snit

Børnene bor fast
Forældrene skiftes
I dag er det hendes tur til at være der

Hun kan lide køkkenet
Tager kokkekniven op
Den balancerer stadig perfekt i hendes hånd

Alle snit lykkes
Måltidet vokser frem
af det der lignede ingenting til at begynde med

De spiser
Fordyber sig i stilhed
Maden taler for sig selv og på hendes vegne

Kommentarer

  1. Kære Janne

    For søren - jeg kan så godt li´de digte, du skriver.
    Tak fordi du deler dem. Og fordi vi, som besøger dig, må læse med.
    Digte er sådan et følsomt rum, synes jeg.
    Findes der mon kvindenetværksrum, hvor man kan dele digte? Ved du det? Jeg er ikke så oplyst.

    Kærlig hilsen fra Laila

    SvarSlet
  2. Kære Laila

    Tak for ord, det er rigtig pænt sagt. I må gerne læse med - det er jo ikke alt der skal forstås sådan en-til-en, nogle gange får teksten sit eget liv, også for mig. Jeg opfandt faktisk det med at sætte nogle tekster i kursiv og give dem etiketten 'tekst' for at markere at de måske ikke helt kan bestå en "detektor-prøve" i forhold til fakta og så'n .. ved ikke om det virker :-).

    Det med kvindenetværksrummet, det ved jeg ikke. Tænker, at det gør der nok, jeg har bare (heller) ikke opdaget det. Kender du fx http://stensamlers.tumblr.com/? (Helt, helt anden liga end min - jeg ved det godt selv ;-)). Og hvis du er til poetiske tegninger, fx: http://signeparkins.blogspot.dk/. Bare ideer ..

    Kærlig hilsen
    Janne

    SvarSlet
  3. Kære Jane

    Tak for dit svar:)

    Jeg kender godt det med at teksten får sit eget liv, når man slipper den fri. Og jeg ved jo, du lægger dine digte frem for at de kan læses, men alligevel opstår der bare et lille tak indeni mig. Til dig. For jeg synes, digte er sådan et personligt rum. Det er alle kunstarter vel egentlig. Og særlig på en blog, fordi bloggens rum gør det hele endnu mere personligt, synes jeg.

    Jeg mærker at formen i kunst betyder utrolig meget, selvom jeg selv kommer til at nedprioritere den. Mærkeligt nok. Men ubevidst gør jeg ikke.
    Og jeg holder meget af dine kursiv digte!
    Jeg forstår bare ikke kursiven helt sådan, som din opfindelse går ud på, men pyt!:)

    Tak for dine henvisninger. Du tog mig med til helt andre rum, helt andre kunstformer, end jeg nogensinde selv ville opsøge. Og dog, jeg kan se ligheden til dig. Det er vidunderlig kunst i begge rum.

    Selv søgte jeg nu mere et kollektivt kvinde, mandeblogrum her på nettet. Et sådan samlet sted, hvor mennesker kan mødes og dele.

    Jeg søger videre. Og takker dig endnu engang.

    Ps: Jeg tror søreme ikke på liga i kunst, men jeg forstår dig med hjertet.

    Fra Laila













    SvarSlet

Send en kommentar