26. januar 2015

Helt ærligt

Jeg kan godt føle mig trængt op i en krog eller decideret irriteret af at mærke en forventning om at jeg skal levere store ord, knus og det der er værre, både i virkeligheden og på tryk. Knus, kram, kys, de kærligste hilsner, overdreven begejstring osv. i situationer hvor jeg ikke kender folk særligt godt, eller hvor jeg egentlig ikke er vildt begejstret, fx. Jeg kan ligesom ikke altid mærke sammenhængen mellem mine indre oplevelser af hvad situationen og/eller relationen lægger op til på den ene side, og det der bliver sagt og gjort og tilsyneladende er (blevet) kutyme på den anden side. Har dog - til dels - føjet og bøjet mig og fulgt tidens sædvaner fordi jeg har tænkt at hvis jeg skulle respektere mine egne grænser og min egen fornemmelse af sammenhæng mellem mine følelser og mit kropslige, talte og skrevne sprog, ville jeg - i bedste fald - give indtryk af at være en kold skid og/eller et kropsforskrækket, sippet hoved, hvad jeg helst ikke vil se mig selv som.

Men i lørdags i "Bagklog" på P1 hørte jeg Esben Kjær og Mette Gjerskov samtale og lytte til andres udsagn i anledning af at det i onsdags var international krammedag, og da kom jeg til både at grine højt og drage flere lettelsens suk af bare befrielse. Jeg er ikke alene!

Så nu strammer jeg op på egne vegne og forsøger at stoppe devalueringen, jf. nedenfor. Jeg vil gerne skabe bedre overensstemmelse mellem indtryk og udtryk hos mig selv. Reservere de store eller intime ord og den vildeste kropskommunikation til dem jeg er allertættest på eller til de situationer hvor det føles rigtigt for mig. Jeg er ikke ude på at vi alle skal tale og opføre os på nøjagtig de samme måder, om end jeg er enig i at der er gået inflation i vores udtryksmåder generelt jf. nogle af udsendelsens pointer. Dét jeg vil, er først og fremmest at finde de måder der føles rigtige for mig og at blive i stand til at handle som jeg har det godt med og især som jeg kan stå inde for. OG måske så et frø til at andre lige vender det her med sig selv hvis det har nogen klangbund overhovedet - indrømmet!

Prøv at høre fra cirka 18:30 til 23:45 her om blandt andet kærligheds- og begejstringsinflation, overdreven brug af voldsomme udtryksformer, inflation i vores jubel, devaluering af hjerteligheden og taknemmeligheden, krammeriinflation, Dansk Håndtryksforening ..

Knus og kys
Janne

PS. Måske er det sådan en troværdighedsudviklingsfase jeg er inde i eller noget, for jeg har også revideret (= reduceret) min Synes godt om-adfærd på facebook kraftigt, og nøj, det føles godt. Men det er en anden historie ...

5 kommentarer:

Laila sagde ...

Kære Janne

Tak for dine gode ord. Og dit mod til at bringe det her op. Jeg har ikke hørt programmet. Jeg er heller ikke på facebook, men dog på rejse i blogland.
Min umiddelbare tanke var, da jeg læste dit indlæg, at medierne adskiller os i en uhyggeligere grad, end vi måske erkender. Alle de kærlige ord folk deler er vel kompenseringer og udtryk for diffuse længsler, selvom de er letkøbte?
Det lyder meget mørkt, det er jeg klar over. Og undskylder!

Jeg forstår udmærket din trang. Ville også ønske, jeg havde en islændings ordknaphed! Jeg synes, det er smukt. Og man kommer tættere på sig selv, tror jeg.

Men omvendt: Jeg oplever faktisk det modsatte af kærligt sprog ind i mellem på de sociale medier som halv medlæser på Facebook - en utrolig ´kort for hovedet´ og seje attituder retorik, som skræmmer mig, og jeg er sikker på, det føles stærkere på skrift, end det ville gøre i det virkelige liv. Og jeg tænker: Er der en vild blomst et sted, der vokser op og ud af al den beton?

85 % af menneskers kommunikation er kropssprog har jeg lært. En kæmpe udfordring for vores computertidsalder.


Kærligst fra Laila

Ps: Der findes en lille fin video, som du måske har set, da jeg har hørt den har være meget delt på facebook. Hvis ikke du har - og har lyst til at se den - findes den ved at google Günther Grass facebook is shit.

Janne Møller Olsen sagde ...

Kære Laila

Tak for din kommentar :-). Jeg tror du har meget ret i det med medier og indre adskillelse, hvis jeg forstår dig rigtigt: At vi risikerer at blive splittede og i mindre kontakt med os selv hvis vi bliver "fanget" i en overfladisk kommunikation med opmærksomhed, præstation og "anerkendelse" som mål - og at fordi vi ikke er fysisk til stede sammen og mangler den million ubevidste informationer som ellers flyder mellem os når kroppen (stemmen, øjnene, hele kroppen) også er med i samtalen? Det tror jeg er meget rigtigt, og selvom udsendendelsen og mit indlæg ikke handler så meget om sociale medier som om det fænomen generelt at vi bruger forstærkede udtryk specielt i "hilse-situationer", og at det er begyndt at skurre i nogles (og i hvert fald i mine) ører. Vi giver knus hvor et håndtryk før var passende (jeg har ikke selv nogen naturlig tilbøjelighed til at give knus til folk jeg ikke kender meget godt, og finder det anstrengende og nogle gange faktisk grænseoverskridende) - til eksempel, men det gælder både fysiske kommunikationsformer, talte og skrevne ord.

Jeg tror jeg efterlyser hos mig selv at jeg finder et autentisk udtryk i hver enkelt situation, frem for bare at fyre en tom (overdreven) floskel af eller overgive mig til krammeriet. At jeg bliver nærværende overfor mine egne følelser og opfattelse af situationen, og udtrykker det præcist. Venligt og høfligt, hver gang, men nærværende, troværdigt, adækvat i forhold til min opfattelse af situationen.

Günther Grass leder jeg efter på youtube engang ved lejlighed - tak :-).

Mange gode tanker
Janne

Laila sagde ...

Kære Jane

Åh, jeg forstår nu, at jeg, dengang jeg svarede dig, misforstod dit indlæg. At du jo slet ikke kun fokuserede på de sociale medier. En dårlig hjernedag var det, og så får jeg bare generelt ikke altid lyttet ordenligt efter. Undskyld for det.
Tak for dit svar.
Jeg tror, jeg blev lidenskabeligt fanget i et ´hvorfor´, vedrørende det du skrev om. Og at du måske er rettet mod et ´hvordan´?
Jeg synes, det er modigt og flot, at du tager emnet op, og du inspirerer ved at finde din måde, dit udtryk.
I øvrigt; noget jeg kommer til at tænke på, er, at astrologisk set, som en kollektiv og individuel proces, er vi i denne tid, og vi har været det længe - præget af en Saturn (tror jeg det er)forbindelse. Og jeg tror nok også, den har betydning af stor oprydning, skrællen lag af, og finden ind til kerne, ærlighed osv.

I mit eget liv svinger jeg vildt mellem de to yderpoler: ordknaphed og overstrømmenhed. Og jeg fornemmer, selvom det ikke altid er rart at leve i den spænding, eller leve med mig, så har falskheden og det overfladiske også sin plads. Ligesom ærligheden og det sande.

God weekend - kærligst fra Laila

Janne Møller Olsen sagde ...

Det er helt i orden at læse sit eget fokus eller egen interesse ind i en tekst. Det tror jeg faktisk vi gør mere eller mindre altid når vi læser andres tekster. I dette tilfælde var det så måske "mere", og det er fint - det kan der også komme megen god refleksion ud af :-).

Jeg ved ikke om jeg er modig .. jeg prøver bare at redde mig selv i land efter at have flydt rundt i (kvinde)konventioner også på dette område, tror jeg.

Måske har du ret med de astrologiske aspekter; det ved jeg slet ikke .. :-).

Jeg mener også at falskheden og det overfladiske har sin plads - det er måske nærmest det jeg kalder høflighed. Det er helt i orden at tage hensyn til andres følelser, det er ikke fordi jeg synes vi skal opføre os brutalt og ufølsomt, slet ikke - verden skal være et godt sted at være for os alle.

Jeg når ikke at sige god weekend nu, men vil ønske dig en god uge i stedet :-). Og tak for mange gode ord :-).

Laila sagde ...

Kære Janne

Tak for dit svar.
Jeg ønsker dig god redning - op på land fra (kvinde)konventionernes overflade og dyb.
At udforske landet og være stærk, sårbar og hvordan det ellers må føles. Jeg ønsker dig god rejse!

Kærligst fra Laila

Send en kommentar