26. januar 2015

Helt ærligt

Jeg kan godt føle mig trængt op i en krog eller decideret irriteret af at mærke en forventning om at jeg skal levere store ord, knus og det der er værre, både i virkeligheden og på tryk. Knus, kram, kys, de kærligste hilsner, overdreven begejstring osv. i situationer hvor jeg ikke kender folk særligt godt, eller hvor jeg egentlig ikke er vildt begejstret, fx. Jeg kan ligesom ikke altid mærke sammenhængen mellem mine indre oplevelser af hvad situationen og/eller relationen lægger op til på den ene side, og det der bliver sagt og gjort og tilsyneladende er (blevet) kutyme på den anden side. Har dog - til dels - føjet og bøjet mig og fulgt tidens sædvaner fordi jeg har tænkt at hvis jeg skulle respektere mine egne grænser og min egen fornemmelse af sammenhæng mellem mine følelser og mit kropslige, talte og skrevne sprog, ville jeg - i bedste fald - give indtryk af at være en kold skid og/eller et kropsforskrækket, sippet hoved, hvad jeg helst ikke vil se mig selv som.

Men i lørdags i "Bagklog" på P1 hørte jeg Esben Kjær og Mette Gjerskov samtale og lytte til andres udsagn i anledning af at det i onsdags var international krammedag, og da kom jeg til både at grine højt og drage flere lettelsens suk af bare befrielse. Jeg er ikke alene!

Så nu strammer jeg op på egne vegne og forsøger at stoppe devalueringen, jf. nedenfor. Jeg vil gerne skabe bedre overensstemmelse mellem indtryk og udtryk hos mig selv. Reservere de store eller intime ord og den vildeste kropskommunikation til dem jeg er allertættest på eller til de situationer hvor det føles rigtigt for mig. Jeg er ikke ude på at vi alle skal tale og opføre os på nøjagtig de samme måder, om end jeg er enig i at der er gået inflation i vores udtryksmåder generelt jf. nogle af udsendelsens pointer. Dét jeg vil, er først og fremmest at finde de måder der føles rigtige for mig og at blive i stand til at handle som jeg har det godt med og især som jeg kan stå inde for. OG måske så et frø til at andre lige vender det her med sig selv hvis det har nogen klangbund overhovedet - indrømmet!

Prøv at høre fra cirka 18:30 til 23:45 her om blandt andet kærligheds- og begejstringsinflation, overdreven brug af voldsomme udtryksformer, inflation i vores jubel, devaluering af hjerteligheden og taknemmeligheden, krammeriinflation, Dansk Håndtryksforening ..

Knus og kys
Janne

PS. Måske er det sådan en troværdighedsudviklingsfase jeg er inde i eller noget, for jeg har også revideret (= reduceret) min Synes godt om-adfærd på facebook kraftigt, og nøj, det føles godt. Men det er en anden historie ...

7. januar 2015

Godt, vådt nytår :-)

Her, en uge efter nytår, kommer et ønske om godt nytår til jer der kigger med her. Må I få et år med mange og skønne oplevelser med og i vand, på præcis den måde I kan lide det.

Jeg afsluttede 2014 med at vinterbade for allerførste gang i mit liv. Det var en så sjov, sanseligt stimulerende og livsbekræftende oplevelse, at jeg bare drømmer om at gøre det igen. Jeg bor langt fra saltvand, men tæt på ferskvand, og det tænker jeg også kan bruges, selvom smagen af saltvand er noget af det bedste jeg ved. Nu eller på sigt leder jeg efter en makker der vil dele de kolde, våde oplevelser med mig på regelmæssig basis ved Furesøbad - sig til hvis du kunne tænke dig at være den makker.

Tusind tak til min veninde, som tog initiativ og opfordrede til turen og sørgede for alt det praktiske, så jeg bare skulle sørge for at være klar i sindet til udfordringen. Her er et fint efter-billede, også fra hendes hånd - jeg var præcis så glad som jeg så ud:


Og jeg begyndte 2015 med at svømme i Øresund sammen med andre naturvandshungrende svømmere den 1. januar. Kun 100 meter eller mindre, tror jeg vi svømmede, på lavt vand og iført skiundertøj under våddragten, hue under badehætten og strikkede fingervanter i gummihandsker på hænderne. Det var koldt for ansigtet, og jeg har aldrig svømmet polocrawl med så stor fornøjelse som de første meter på denne tur, men det gik over, og så var vandet sådan set skønt. Virkelig. Tusind tak til jer jeg svømmede sammen med - med sådan en indvielse kan det kun blive et godt åbent-vand-svømme-år!

Nu venter der et helt nyt år forude med både salt-, fersk- og klorvand. Det sidste fylder mest lige nu, og det er fint og helt som det skal være. Jeg glæder mig hver dag over at dele indendørs vandoplevelser med alle jer gode mennesker jeg møder her - også tusind tak til jer!

G.E.

“Djævelen er gud / og Gud er djævel / og jeg måtte lære / at dyrke dem begge / den ene på én måde / den anden på en anden / men måderne var de samme / fordi de begge befalede / Indtil jeg lærte / Kærligheden at kende, en sprække / mellem de to kæmpende / Kærligheden, en stribe / af lys mellem de blodige læber / Den kløft hvorfra / de udvalgte træder ind / i verden af ligegyldige / Ligegyldige de der dyrker en Gud / Ligegyldige de der dyrker en Djævel.”
Dét er et fantastisk digt, synes jeg! Nu ved jeg hvad jeg snart skal læse ..

Fra Dīwān over fyrsten af Emgión af Gunnar Ekelöf, hørt i Skønlitteratur på P1 i dag, kopieret fra Klaus Rothsteins blog.