fredag den 26. december 2014

Human slip

Nogle gange er man altså ikke helt herre over sig selv. Ikke sådan at forstå at andre har magten over én, men sådan at forstå at det ubevidste spiller én et puds og tager styringen så man "kommer til" at gøre eller sige noget man ikke rigtigt troede man kunne "finde på". Når det sker, får man hurtigt den indskydelse at "skyde skylden" på noget eller nogen uden for sig selv: Det var ham der fik mig til det; det var fordi du sagde jeg skulle skynde mig; det må være computeren der flipper; det er også alt den rødvin du fik mig til at drikke eller hvad ved jeg. Undskyldninger er der nok af, og hvis man kan narre sig selv ved hjælp af dem til at tro at det faktisk slet ikke var én selv der gjorde det, er det en nem måde at komme videre på og leve med sine skyggesider (man kan dog sjældent narre andre .. det skal man bare lige vide).

Men det kan jo være at undskyldningerne klinger så hult allerede mens de tager form inden i ens hoved og før man siger dem højt, at man i stedet for at lukke dem ud, sætter sig ned med hovedet i hænderne og græmmer sig over ikke bare hvor dum man kan være, men hvor dum man er. Indtil det går over. Alt går over. Shit happens .. and shit disappears.

Eller man kan sætte sig ned med hånden under hagen og trække på smilebåndet og tænke okay, jeg er bare et menneske. Jeg gjorde det ikke med vilje, men jeg gjorde det; noget i mig ville det. Så stopper det måske dér, hvis ikke man ligefrem bliver nysgerrig (når man lige er kommet sig over den første følelse af pinlighed og/eller skam). Så tænker man måske det var li'godt pokkers, hvad mon der lige skete dér? Hvad er det der rører sig i mig, som jeg ikke har opdaget, men som har noget at skulle have sagt uden om min vilje? Hvad kan jeg lære af det her? Shit happens .. and shit fertilizes!

Lad det være sagt, på sådan en iskold 2. juledag hvor jeg blandt andet har opdaget at der var fejl i et link i sidebaren. Men det er ikke det værste, slet slet ikke, for hvis du abonnerer på indlægsfeed i en feedlæser, må du også undskylde (og meget gerne glemme) det indlæg der lige kom susende herfra i går. Det skulle have været postet et andet sted, men noget i mig ville det anderledes og fik mig til at udgive det forkert. Måske stolthed, lettelse og glæde, og det er vel ikke så ringe endda?