Det omvendte menneske

Jeg vågner
og ved med sikkerhed:
jeg er et omvendt menneske

Jeg har svært ved det
der er let for de fleste,
og let ved det
der er svært for de mange

På mig vender vrangen udaf,
og jeg går i mørke
hvor så mange andre ser lys

Jeg har håbet på
at nogen ville vende mig om,
har før forsøgt
at gøre det selv uden held

Nu vågner jeg
og ved med sikkerhed.
Jeg er et omvendt menneske!

Kommentarer

  1. Jeg ser nu snarere min egen omvendthed som en styrke, det meste af tiden da. Der er sgu ikke nogen der skal omvende mig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Næ, Johnnie, der er heller ingen der skal omvende mig mere, heller ikke mig selv, for min holdning til min omvendthed er blevet omvendt ;-).

      Jeg prøver også at se omvendtheden som en styrke - genkender og værdsætter den meget hos andre ;-) - og rationelt forstår jeg den også sådan. Men det holder hårdt følelsesmæssigt. Som i omvendt = forkert. Det vil nok sidde i mig til jeg dør - indkodet alt for tidligt til sådan lige at slette helt af harddisken.

      :-)

      Slet
    2. Mit nyeste indlæg, Helt ind til benet, indeholder tilfældigvis et citat af en anonym kunstner, som passer ganske godt her!

      "I’m not afraid of weird things or “wrong” people, of thinking out of the box and breaking the rules. We’re only here briefly and while I’m here I wan’t to enjoy things that are beautiful for me. I don’t care if it’s for me only and other people find it disgusting, i just follow my heart and living my own life."

      Slet
    3. Ja, det passer rigtig godt! Både vi selv og verden ville have godt af hvis vi kunne være kompromisløse når det kom til at følge vores hjerte og leve vores eget liv (altså leve vores liv så det passer bedst muligt til os selv som dem vi er (og ikke uden kontakt til andre mennesker). Det er dog ikke nogen let opgave .. vi er jo mere end vores fornuft og frie (bevidste) vilje, så det er et meget stort ideal ;-).

      (Og citatet ovenfor i dit indlæg, som jeg genkender som Dumbledores, er jo skønt at læse for en introvert og abstrakt tænkende :-). Det minder mig om at jeg har hørt Pia Skogemann citere Jung for at sige, at det der er virkeligt er det der virker, altså det der påvirker, virker som, fungerer eller "flytter et eller andet" (i modsætning til det der kan ses, høres, lugtes osv. eller har materiel status).

      Slet
    4. Hov, retter lige: (men ikke uden kontakt til andre mennesker)).

      Slet
    5. Det besværlige er dog så at vi opstår som mennesker ud fra kontakten med andre, og det kan være nødvendigt at vælge om kontakten er vigtig nok til at give køb på sider af sig selv. Eller tage den smerte med, der kan ligge i at give slip.

      (Er du i øvrigt helt sikker på det med Dumbledore? Da jeg søgte efter om den anonyme kunstner måske havde fået inspiration fra kendte kilder, fandt jeg intet. Og da Harry Potter fans ellers er meget flittige med at samle og bruge citater, kan jeg ikke forestille mig at en sådan "misantropisk" programerklæring ikke ville være at finde på Internet, mange gange).

      Alt det vi oplever i sindet er ikke virkeligt, men vi kan da håbe på at vores sanser og sind fungerer godt nok til at der er væsentlige ligheder. Kun det der mærker os, er en del af vores personlige virkelighed, ja, hvad enten vi mærker det eksternt eller internt. En af hjernens allervigtigste egenskaber er at den smider næsten al input væk, og til gengæld konstruerer komplekse forestillinger ud fra få spredte stumper, som mærkes.

      Slet
    6. Jajo. Jeg ser sådan på det at vi kan vælge hver enkelt "kontaktmulighed", dvs. relation, til eller fra på flere planer: Skal der være kontakt til den anden overhovedet, og hvordan skal kontakten så foregå for at jeg har det godt med den og ikke synes at den virker nedbrydende på mig? Selvfølgelig skal man ikke smutte med det samme at man mærker en mislyd, men først seriøst arbejde på at forbedre relationen så vidt det kan lade sig gøre uden at man mister sig selv. Men nogle gange går man “bare” i så forskellige retninger i livet at afstanden ender med at være for stor til en bro ;-). Og det kan i sandhed være smertefuldt at foretage de her valg, umiddelbart, men også befriende på langt sigt. Jeg tror dog vi alle har brug for at indgå i relationer - det er ikke kun her livet opstår én gang for alle, men løbende hele livet igennem. Vi har brug for hinanden som mennesker for at udvikle os som mennesker, det er jeg ikke i tvivl om, men for nogle af os er det nok med nogle få relationer af god kvalitet (dvs. kærlige relationer = relationer hvor jeg kan være mig selv og møder nysgerrighed/interesse for og anerkendelse af den person jeg er). (Jeg læste forøvrigt en ret fin artikel om en del af dette forleden her)

      (Altså sikker og sikker - her er hvad jeg har "fundet": Da jeg læste citatet, så jeg med det samme denne scene fra Harry Potter and the Deathly Hallows, part 2 for mig. (fra 4:40) - dog uden at tjekke det, for jeg var faktisk i situationen ikke i tvivl om at jeg havde hørt Dumbledore sige noget der var stort set identitisk med citatet. Jeg kopierede dog citatet fra dit indlæg og googlede det for at se om der skulle dukke andre kilder op, altså om Dumbledore citerede en anden, men da der stod “Dumbledore” i alle de første hits, gik jeg ikke videre .. Jeg kan godt høre at der er små afvigelser mellem det skrevne citat og det Dumbledore siger i filmen, så nu har jeg lige tjekket om bogen i originaludgaven er hjemme på mit lokale bibliotek for at kunne slå hvad han siger helt præcist i bogen, men det er den ikke, så det må vente. Så: Jeg ved ikke hvor det oprindeligt kommer fra, om det er fra HP-bogen, eller om filmen fx lader Dumbledore sige noget en anden har sagt :-)).

      Det med virkeligheden: Ja :-). Tænker at det er en on-going filosofisk diskussion hvad der er virkelighed, men for mig er pointen lige præcis at vores - altså det enkelte menneskes personlige oplevelser - er (en personlig) virkelighed, uanset om de er objektivt verificerbare. Personligt hælder jeg til den opfattelse at vi mennesker under ingen omstændigheder alligevel kan erkende virkeligheden i sig selv (jeg ved slet ikke om jeg tror den findes, egentlig, uagtet at jeg selv er ret glad for naturvidenskab).

      :-)

      ((Jeg får pip af det her mikroskopiske, primitive kommentarfelt ..))

      Slet
    7. Lidt hårdt sagt er det med relationer som med habengut, der er risiko for at ejerskabet (over relationen, ikke personen) går den forkerte vej. Altså at folk anskaffer sig nogle fine ting, som de derfor er nødt til at fastholde, det ville jo være et tab at slippe noget der er investeret i. Det gælder jo også relationer, der måske dræner mere end de giver. Igen handler det ikke blot om personen, det kan netop også være givende at have en relation der præges af at give til den anden. Men hvis omkostningen ved relationen bliver for høj, er det tid at frigøre sig, også uden at det betyder at der er noget galt med mennesket i den ene eller den anden ende. Og så er det befriende ikke at være bundet til noget der trækker væk fra den retning som ens sind søger. Både omkring tingeltangel og relationer fra fortiden.

      Hvad Dumbledore angår, ser det ud til at jeg læste dine ord med "citatet ovenfor" lidt for hurtigt, så jeg overså at du ikke henviste til det der stod ovenfor her på siden. Det andet citat (som kunstneren har som underoverskrift på sin Tumblr blog) er ganske rigtigt blandt de kloge ord som J.K.Rowling lægger i munden på Dumbledore. Beklager forvirringen :-)

      Og den personlige virkelighed er jo netop hvad personen oplever som sin virkelighed, men ofte bruges ordet jo som henvisning til en virkelighed hvor flere mennesker kan opleve det samme, også selv om andre mennesker kan have en helt anden virkelighedsopfattelse. Selv det "objektivt verificerbare" er udtryk for at vælge hvilke præmisser at verden skal opleves på, så heller ikke her er der en afsluttet og "neutral" sandhed, ud over den kreds af mennesker som synes at det er en god måde at se verden på.

      Hvad kommentarfeltet angår, kan du udvide det lidt ved at trække i nederste højre hjørne af boksen, selv om det ligger indeni en yderligere boks, som har fast størrelse. Men det kan lade sig gøre at udvide, hvis du har mod på at pille i koden nedenunder. En Google søgning på "bigger comment form in blogspot" giver nogle sider om emnet. Jeg har ikke afprøvet dem, men ved et hurtigt kik ligner det noget der kan følges uden at være teknik-nørd. Selv har jeg holdt fast i den "gammeldags" formular med separat side, selv om den ikke er så "pæn", fordi jeg oplevede for meget fnidder med inline-udgaven.

      Men i øvrigt kan det anbefales at skrive sine ord (når det er mere end et par sætninger) i en separat tekst-editor (gerne en simpel udgave), og til sidst kopiere over i formularen. Det kan være en god beskyttelse mod at komme til at miste teksten, ved at trykke på forkerte taster, og selvfølgelig med bedre overblik undervejs.

      Slet
  2. Kære Janne

    Tak fordi jeg måtte læse dit digt.
    Jeg hører det som musik, særligt de tre sidste linier. Der er noget opklaring over det. Noget triumferende. Dejligt!:)

    Kærligst fra Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Laila
      Selvtak for din feedback. Du læser grundigt og omhyggeligt og har opdaget forskellen fra de tre første til de tre sidste linjer - det gør mig meget glad :-).
      Kærligst
      Janne

      Slet
  3. For at starte med det sidste, så har jeg nu ændret kommentarformularen til "Fuld side", og det fungerer bare. Jeg har aldrig opdaget det med at kunne trække i hjørnet, og i denne formular kan kommentarfeltet jo blive endda meget stort. Herligt!

    Jeg skriver faktisk tit kommentarer i et tekstprogram og flytter dem over i kommetarfeltet til sidst - især på grund af overskueligheden, men også for at forebygge at min kommentar forsvinder inden udgivelse hvis internetadgangen afbrydes eller blogger flipper, hvilket jeg har oplevet nogle gange. Min sidste kommentar endte jeg også med at flytte over i et sådant da jeg havde skrevet nok til at miste overblikket ;-). Jeg skal dog stadig tjekke i eksempelvisning om eventuelle html-koder nu er i orden, men denne visning er også klart bedre og at foretrække i fuld-side-formularen.

    Alt i alt synes jeg det er lidt bøvlet med det her dobbeltsystem, men et større kommentarfelt betyder jo i hvert fald at jeg får brug for at skrive teksten et andet sted i mange tilfælde. En dag, hvor jeg har god tid (det kniber lidt med det for tiden) så vil jeg måske prøve at tilpasse den indlejrede formular ved at ændre koden, jf. dit link, men det er egentlig også okay for mig at bruge en "gammeldags" formular.

    Du skal have mange tak for at guide mig ud i det her, Johnnie, det værdsætter jeg meget.

    Til dit første afsnit kan jeg kun sige at jeg også ser det sådan. Jeg har faktisk engang forsøgt at formulere hvordan jeg opfatter det med personer og relationer, i en mindre epistel. Jeg tænker også tit i samtaler med andre, at bare de kunne tage det mindre personligt og mere "relationligt" når der er knas i et forhold. Det tror jeg kunne gavne meget, men jeg erkender også - ud fra personlig erfaring - at det kan være rigtig svært. Det kræver en ret god helikopter ;-).

    Det med citatet: Det er helt okay - måske er det mig der skal beklage at jeg ikke udtrykte mig præcist nok. Men nu er det jo på plads.

    Og virkeligheden .. også her er jeg meget enig. Og så længe vi ved at vi har valgt (defineret) præmisserne og at de ikke er absolutte sandheder (virkelighed), så er meget nået. I øvrigt: Jeg ser julekalender (hvert år, hvert afsnit, hø), og jeg er spændt på at se hvad der sker med videnskabsnørden Sofies videnskabssyn i løbet af december ;-). Heldivis har hun sin kloge videnskabsnørdfarfar at lære af.

    Og så kommer jeg også til at (drøne lidt ud af en tangent og) tænke på Pia Skogemanns bog Er jeg en sommerfugl, der drømmer?. Den tror jeg jeg vil genlæse (når jeg får tid) ;-).

    SvarSlet
  4. Rettelse (trods mit forsøg på at være grundig):
    Alt i alt synes jeg det er lidt bøvlet med det her dobbeltsystem, men et større kommentarfelt betyder jo i hvert fald at jeg IKKE får brug for at skrive teksten et andet sted i mange tilfælde.

    SvarSlet
  5. Det største tab ved at droppe det nye kommentarsystem tror jeg er tabet af det med at besvarelse af en kommentar ligger lige nedenunder. Men det er jo mest hvis der er livlig debat i kommentarsporet, og ...

    Sådan set kan en meget større boks til indtastning af kommentarer godt bevirke at (som du skrev først) behovet for at skifte til en fuld tekst-editor kan øges, fordi ekstra plads jo inspirerer til at lade fingrene løbe på tastaturet :-)

    (I øvrigt gør jeg det, at når jeg ikke skriver kommentar teksten ved siden af, det at jeg sørger for at kopiere teksten (klar til paste) før jeg udgiver kommentarer. Det er godt for blodtrykket hvis der går noget galt derefter!).

    Og det ser jo ud til at vi, filosofisk set, er ret godt på bølgelængde omkring relationer, og hvad der ligger i at der kan blive behov for at give slip, på trods af de gode sider. Relationen skal ikke have magt over mennesket.

    Det kan jeg også sætte i perspektiv i forhold til min kæreste, som fik brug for at give slip fra det hele, også selv om vi havde en overordentlig god relation. Når selv det ikke var nok til at gøre livet godt, kunne vi begge to finde ud af at give slip, og sige et evigt farvel.

    Hvad absolutte sandheder angår, er der dog ting som er så svære at betvivle som nyttige virkelighedsdsyn, at de i praksis er absolutte sandheder. Vi kan jo fx blive enige om at frysepunktet er et fornuftigt begreb at bruge om temperatur. Men selv her skal der justeres med en windchill faktor, eller for hvilket materiale vi rører ved, for at få oplevelsen af kulde til at matche det "objektive" termomenter. På mange områder kan det dog friste at se det målbare som så objektivt rigtigt, at for mange glemmer de relativiserende faktorer. Så det kan fx give uenighed om en temperatur på 8 grader er lunt eller pissekoldt!

    Drømmespejlingen mellem menneske og sommerfugl er jo også et godt billede på at virkeligheden er helt afhængig af perspektivet, og hvor spørgsmålet også er hvilken værdi der ligger i at blive enige om den "rigtige virkelighed"...

    SvarSlet
  6. Ahr, det var smart, at kopiere før udgivelse, så man kan paste hvis man får brug for det. Det vil jeg prøve at huske. Der er nu, som dine "..." også antyder, ikke så mange blogkommentarer jeg (eller andre, i øvrigt) skriver ... desværre ;-).

    Jo, vi er på filosofisk bølgelængde. Og jeg forstår også din konkrete perspektivering. Det har krævet megen styrke at tænke sådan. Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal udtrykke det uden at lyde alt for "alternativ", men for mig overskrider relationer både fysisk tilstedeværelse og døden. Selv når en relation er tilsyneladende fuldstændig afbrudt i praksis, forekommer det mig at den eksisterer via nogle usynlige tråde som er meget virkelige for mig, og når alt kommer til at vil jeg nærmest sige at relationer er det mest eviggyldige og afgørende i en persons liv. Måske ville det være mest præcist at sige det sådan at jeg ikke tror på at man kan afbryde en relation; man kan "kun" udvendigt forandre den i praksis og indvendigt ændre den ved at ens holdning til/opfattelse af den forandres. Personligt består de relationer jeg engang havde til personer jeg nu ingen kontakt har til af den ene eller den anden grund, faktisk stadig i mig og betyder noget for mig (uanset den "oprindelige" relations karakter og værdi).

    Og ja til det med "absolutte" sandheder og relativiserende faktorer. Jeg tænker også nogle gange at hvis bare man kan godtage den opfattelse at det vi tror vi ved, og det vi opfatter som absolut og evigtgyldigt, under alle omstændigheder formentlig ikke er udtømmende, så er meget nået .. også selvom det kunne se ud som det modsatte var tilfældet. "Problemet" er "bare" at vi mennesker generelt ikke kan tåle at erkende vores lidenhed - især ikke vores hjerners lidenhed. Det udløser frygt for at miste kontrollen (angst), og det kræver stor personlig modenhed (for ikke at sige spirituel udvikling) at bære.

    :-) herfra.

    SvarSlet

Send en kommentar