24. juli 2014

Sommerforkælelse

Uh, mit lokale bibliotek vil mig det godt! Jeg er ikke færdig med at undersøge effekten af Susan endnu, men når jeg bliver det, ved jeg at jeg kan gå direkte videre eller tilbage, alt efter hvordan jeg ser det, til Bergen. Det er da stort.




(Og jeg tror jeg er den første låner der har både Effekten af Susan og bergeners i hånden, sådan føltes det da jeg åbnede og bladrede i begge bøger. Det er altså også en regulær forkælelse).

((Og hvem kunne ikke trænge til lidt regn i den her varme .. ?)).


Med-eller-uden-krise

Blot en lille refleksion over det at svømme med eller uden våddragt:

Jeg vil jo rigtig gerne finde en eller nogle svømmemakkere derude som jeg passer godt sammen med i vandet, og det er altså ikke let. I svømmehallen kan man træne med hvem som helst, da man jo svømmer frem og tilbage i et bassin og er nogenlunde det samme sted hele tiden selvom man ikke svømmer hverken lige hurtigt eller lige langt. I naturen er det en helt anden sag, og jeg kan efterhånden se at mange faktorer indgår i den kombination der gør en svømmemakker i naturen: svømmefærdigheder, træningstilstand, temperament og ikke mindst fortrolighed/erfaring med at svømme i naturen med alle de fænomener man kan møde der. For eksempel. Og i varme somre som i år får det hele måske en lille ekstra krølle fordi det er muligt at svømme uden våddragt. Ingen svømmer, så vidt jeg ved, hurtigere eller bliver mere udholdende uden dragt, men det er meget forskelligt hvor stor betydning dragten har for den enkelte svømmer, og man kan næsten være to helt forskellige svømmere med og uden dragt, hvis man kan sige det sådan. Det er helt okay og helt naturligt, men det gør godt nok opgaven med at finde nogen man matcher, noget mere kompleks. Og det sukker jeg lidt over her i varmen.

Jeg har de sidste uger været sådan i tvivl om om jeg skulle svømme med eller uden våddragt, og derfor er jeg skiftet mellem at have dragt på og ikke på. Jeg tror jeg har været bange for at svømme så meget langsommere uden, at det ville irritere nogen (hvis jeg svømmede alene, ville jeg overhovedet ikke overveje at tage dragten på). Har tænkt lidt videre over hvad dét mon handler om, og er blevet enig med mig selv om at jeg svømmer uden dragt indtil vandet igen får våddragttemperatur, så langsomt/hurtigt som jeg nu gør, simpelthen fordi det er så meget dejligere. Og så må andre tage min fart som den er ;-).

Og her er så lige et billede fra sidste år hvor jeg sneg mig til en lille aftentur i Furesøen uden den ellers af sikkerhedshensyn helt obligatoriske badehætte og ditto havtaske. En anden (som passede på mig fra broen, for man skal jo heller slet ikke svømme alene) sneg sig til at tage et billede af det.

19. juli 2014

Forskellen



Er gået fra smuk og lyrisk prosa til skarp og spirituel prosa. To vidt forskellige verdener. Som forskellen på at være i og at iagttage. Eller at føle og at tænke. Eller at elske og at ræsonnere. Eller ..

Jeg ved det ikke. Blot er forskellen så stor at den slår mig.

Jeg har læst alle Peter Høegs bøger, altså bortset fra den nyeste som jeg nu er i gang med. Og jeg er ved at læse alle Tomas Espedals bøger. Jeg vil ikke gå glip af en eneste af de to forfatteres værker og de vidnesbyrd om bevidsthedsrejser som begges forfatterskaber er, hvis jeg ellers kan nå igennem dem inden jeg stiller træskoene, forskellen til trods. Måske fordi der findes noget hos dem begge som også findes hos mig?

18. juli 2014

~ forbundet ~

Jeg har ikke så meget at sige for tiden, men se lige hvad en veninde sendte til mig i dag! Sådan nogenlunde oplever jeg verden .. det er virkelig sådan et fint billede, synes jeg. Tusind tak.


(Jeg har indlejret opslaget i sin helhed og ikke bare kopieret billedet for at respektere kilden, ikke for at reklamere).

16. juli 2014

Overløb

Hvis jeg kunne tegne, skulle der være en tegning her der forestillede mig i mandags, på vej til Charlottenlund på cykel midt i et skybrud. Regn i lårtykke stænger ned over en foroverbøjet, gennemblødt cyklist med tøjet klæbende til kroppen og skyggen på cykelhjelmen trukket godt ned i panden. Kaskader af vand op over de bare fødder i sandaler. INGEN andre mennesker på gaden. Og så en tænkebobbel:


Jeg kom frem, stod under en parasol sammen med nogle andre cyklister, som sild i en tønde, indtil regnen holdt op for en kort bemærkning og tiden nærmede sig vores mødetid (jeg må dæleme have kørt hurtigt på den cykel, siden jeg var fremme i så god tid). Fandt på at jeg godt kunne tillade mig at stå på gangen i toiletvognen og tørre mig og tage min dragt på, da der (selvfølgelig!) ikke var et øje på stranden der kunne få behov for at benytte den. Missionen lykkedes, dragten kom på, men det var godt nok ikke nogen spøg i den luftfugtighed. Kl. 17:50 var jeg klar. Når jeg har sagt jeg kommer, så kommer jeg.

Og så skete der det her:

>>> Kloakoverløb ... uf

Og så cyklede jeg hjem igen, op ad bakke til Hareskoven i nu silende regn, med min tørre badedragt inderst og mit helt igennem våde og dryppende cykeltøj yderst. I sandhed den omvendte verden. Efter et varmt brusebad var jeg helt på toppen igen, men havde fået nok af vand for en gangs skyld.

Og nu vil jeg bare sige tusind tak til svømmemakkeren der havde set på facebook at der var overløb, og alligevel kom ned på stranden bare for at sige det videre. Og til svømmemakkeren der havde omløb nok i hovedet til at tolke det underlige område i vandet rigtigt - jeg tænkte at det da umuligt kunne være sandt så tæt på land. "Læs vinden og vandet" lyder et af baderådene, og det blev virkelig gjort her. Og ikke mindst til Ellen for at advare på facebook, for at cykle hen og advare os der alligevel var kommet, og for at skrive om hændelsen til almindelig oplysning og formidle linket til Nordvands sms-service videre til fremtidig forebyggelse.

Tak.

12. juli 2014

Både med og uden ..

I går tog jeg en chance: Jeg bestemte hjemmefra at jeg ikke ville tage våddragt med til Fredags-SvømUd fordi vandet er så varmt lige nu at dragten er mere til ubehag end komfort. Jeg vidste godt at jeg ville svømme langsommere og være mindre udholdende, for så god svømmeform er jeg altså heller ikke i, men håbede at jeg kunne finde en matchende makker alligevel.

Min søde og spurthurtige svømmemakker (i våddragt) fra i mandags syntes vi skulle følges alligevel, for hun havde allerede trænet en del i løbet af ugen og ville hverken svømme langt eller hurtigt. Der stødte også to andre spurthurtige svømmemakkere til som vi kunne matche, og så skal jeg ellers love for at jeg fik kam til mit hår! Det var helt tydeligt noget mere krævende at svømme uden dragt; jeg kunne ikke helt følge med og valgte også at vende sammen med en makker der ikke havde tid til at svømme mere end et par kilometer. Jeg var klart mere træt efter de 2 km uden våddragt end efter de 3 km med i mandags, og vandet var nogenlunde lige udfordrende på begge ture, som jeg husker det.

Men, stort MEN: Det var også helt vildt meget dejligere at svømme uden dragt igen. At mærke vandet mod huden (jeg droppede gerne badedragten og hætten også, hvis det ellers var passende) og ikke have hverken noget værn mod eller nogen hjælp til at klare sig i bølgerne, tangen, vinden, strømmen, det er altså også guld værd for mig. Måske fordi det er tættere på naturen - min egen og den omgivende.

I dag har jeg ømme og trætte muskler - især mellem skulderbladene. Det er fint. I dag kender jeg mine egne grænser og naturens kræfter bedre. Det er også fint. Jeg er en erfaring rigere, præcis rigere.

(Selvom det også bider lidt at være blevet sat af, mest fordi jeg så gerne vil være med :-)).

8. juli 2014

Saltvand er rigtigt vand!

Jeg er færdig med Furesøen, i hvert fald indtil temperaturen falder igen og algerne dør og falder til bunds (eller hvad det nu er de gør - sådan så det ud som om de gjorde sidste år, nærmest fra den ene dag til den anden, midt i september). Der er simpelthen for mange af dem nu til at jeg synes det er okay. Man kigger ud i en klam, uklar suppe, og svømmetøjet stinker selvom man skyller det grønne vand grundigt ud og giver tøjet en gang shampoo.

***
OPDATERING 11.07.2014: BADNING FRARÅDES ved Furesøbad i dag og fremover når der er mange alger, tjek status løbende her: http://www.vildmedvand.furesoe.dk/FuresoebadogBadesteder/~/link.aspx?_id=786BB0A066AA40CC963938B9D1C0B72F&_z=z
***

I går svømmede jeg ved Charlottenlund (Mandags-SvømUd, se begivenheder i denne åbne gruppe på facebook). Det var en FEST, intet mindre. De bedste svømmemakkere man kan ønske sig, klart vand og en spændende verden at udforske under sig (nogle gange måtte jeg lige vente med at trække vejret og tage et par ekstra tag til jeg havde kigget færdig - så både en fed ål, en enkelt formfuldendt brandmand og de flotteste tanglandskaber dernede).

Og smagen af saltvand, nøj! Det er præcis sådan vand skal smage efter min mening når jeg skal svømme i det - det er min barndoms hjemland, og jeg hører til i det.


5. juli 2014

Jeg skriver -- stadig(t)

Jeg skriver sms'er til mine sønner. Jeg skriver mails til venner og bekendte. Jeg skriver noter til mig selv om mig selv. Jeg skriver jobansøgninger. Jeg skriver boligansøgningerne. Jeg skriver breve til vrede tanter. Jeg skriver mails til kommende kolleger. Jeg skriver på facebook til svømmemakkere. Jeg skriver fakta ned for at kunne dokumentere. Jeg skriver blogindlæg til universet. Jeg skriver joblog fordi jeg skal. Jeg skriver lister for at kompensere for mit nervesystems stresssymptomer. Jeg skriver det her for at sige at jeg skriver det bedste jeg har lært.

Jeg skriver.

Stadig(t).

3. juli 2014

Allt har sin tid

Jeg hører Kent for tiden. "Tigerdrottningen". Mens jeg skriver. Nøj, det er godt.

Og noget af det bedste af det gode er "Allt har sin tid": http://kent.nu/latar/allt-har-sin-tid/. Synes jeg. Eller hvad med "Simmaren": http://kent.nu/latar/simmaren/?

( - hvis du bruger Spotify og gerne vil læse teksten. Ellers må du selv søge på Youtube (fordi jeg ikke kan finde officielle Kent-videoer til de to sange/albummet) ..).

2. juli 2014

Om at finde sin flok blandt sit folk

Jeg svømmer derudaf, både i Furesø og på Facebook, og svømmemakkerne derude er simpelthen så åbne og velkommende og vandglade at det overgår alt hvad jeg havde håbet og drømt om i de år hvor jeg har set til på sidelinjen. Åbent-vand-svømmefolket er bestemt mit folk, det ved jeg nu.

Jeg er på den måde kommet over den første hurdle, og næste udfordring bliver at finde ud af hvilken flok jeg sådan mere specifikt hører til i. Eller hvem jeg selv er som åbent-vand-svømmer og dermed hvem jeg kan være en god makker for. Det er gået op for mig at det betyder en del at vi svømmer nogenlunde lige hurtigt, og ikke mindst at vi får afstemt vores andre forventninger til svømmeturen. Begge dele er svære at få på plads hvis jeg ikke kender mig selv som svømmer. Det er måske indlysende, men for mig var det en opdagelse. Jeg tror jeg tænkte at jeg skulle være glad hvis nogen gad følges med sådan en halvgammel hejre der ovenikøbet er nybegynder i våddragt, men nu er jeg ikke længere så sikker på at det er den mest konstruktive opfattelse - hverken for dem jeg følges med eller mig selv.

Derfor dispenserede jeg forleden for en enkelt gangs skyld fra min egen regel om ikke at svømme alene uden for livreddernes primærområde og snuppede fire omgange i træk på trekantbanen i Furesø med endomondo tændt i havtasken, så jeg kunne finde ud af mit "naturlige" svømmetempo, sådan nogenlunde. Jeg regner målingerne for at være ret usikre (apropos tidligere indlæg - jeg tror min mobil er for "gammel"), så jeg er stadig usikker på præcis hvilket tempo der egentlig er mit, men jeg har i hvert fald fået bekræftet at jeg svømmer hurtigere end langsomt (omkring 18 min./km). Jeg kan sagtens svømme langsommere og have det fint med det hvis bare vi så holder det samme tempo hele tiden og svømmer jævnt derudaf.

Jeg har også konstateret at 2-3 km i træk er en fin distance for mig, og at jeg er mest til bare at svømme side om side med én anden fremfor i en større flok. Jeg elsker at opleve vandet, naturen omkring det og min egen krops arbejde uforstyrret, og så nyder og værdsætter jeg selskabet af en makker der svømmer ved siden af og gør mig tryg, og som jeg også er på bølgelængde med på land før og efter turen.

Måske kan man sige at jeg egentlig bare gerne vil svømme i naturen på en sikker og nogenlunde selskabelig måde uden så mange dikkedarer, uden så mange ambitioner, men med ønsket om at bruge det jeg har at gøre godt med. Jeg skal ikke konkurrere med nogen, og jeg skal ikke trænes op til noget (men bliver selvfølgelig bedre til at svømme ved simpelthen at gøre det, altså ved at svømme - det er vist nærmest en naturlov, i hvert fald indtil jeg for alvor bliver en gammel hejre ;-)).

Jeg hører hjemme i den flok der svømmer fordi de kan, og fordi de ikke kan lade være, og som kan svømme med jævn og god fart i en times tid. Heldigvis er der mange, mange forskellige svømmere derude i svømmemakkergrupperne på facebook med vidt forskellige svømmefærdigheder og ønsker, så det er helt sikkert muligt at finde min flok - nu hvor jeg ved lidt bedre hvem jeg selv er som svømmer :-).