mandag den 5. maj 2014

Note

Jeg følger pirret og vakt Tomas Espedals fortællers læsebevægelser og sluger ærbødigt "Breve til en ung digter og anden prosa" af Rainer Maria Rilke:
".. Et kunstværk er godt hvis det er opstået af nødvendighed. I denne oprindelses væsen ligger dets dom: der gives ingen anden. Derfor, kære hr. Kappus, ved jeg ikke andet råd end dette: at gå ind i Dem selv og granske de dyb Deres liv udspringer af; ved dets kilde vil De finde svar på spørgsmålet om De skabe. Tag imod dette svar som det lyder, uden at fortolke det. Måske viser det sig at De er kaldet til at være kunstner. Tag da den skæbne på Dem og bær den, dens byrde og dens storhed, uden nogen sinde at spørge om den løn der kunne komme udefra. For den skabende må være en verden for sig selv og finde alting i sig selv og i den natur han har sluttet sig til."*
Jeg forstår. Og det er bare begyndelsen.



*Fra en oversættelse af Karsten Sand Iversen