mandag den 29. juli 2013

Fra indersiden af hamsterkuglen

Min ene søn boltrer sig i en hamsterkugle på Lac de Tignes.
Min ene søn genererer energi i en "virkelig" hamsterkugle.

Via gode mennesker på google+ har jeg opdaget og læst denne tegnede, særdeles illustrative "vejledning" i hvordan man som ekstravert får og bevarer god kontakt med (meget) introverte personer:

Dr. Carmellas Guide to Understanding the Introverted by Schroeder Veidt: http://schrojones.deviantart.com/art/How-to-Live-with-Introverts-291305760

Jeg synes det er en skøn guide. Tankevækkende på den sjove måde. Men jeg får også lyst til at knytte nogle bemærkninger til den:

Perspektivet når talen falder på mødet mellem introversion og ekstraversion, er ofte hvordan man forstår og kommer den introverte i møde ud fra den forforståelse at introverte er i mindretal, er misforståede og opfattes som en slags andenrangsmennesker i vores meget udadvendte og handlingsorienterede verden. Deraf sluttes at vi af hensyn til både det enkelte individ og samfundet som helhed kan have glæde af skabe en ny balance i dette felt. Det er efter min mening også et relevant perspektiv. Jeg er selv meget introvert og har gennem hele mit liv mærket hvordan jeg - i mit helt naturlige modus - er blevet betragtet som forkert, kedelig og unyttig, til eksempel, på nøjagtig samme måde som jeg, hvis jeg igen kigger ned under overfladen i samspillet mellem mennesker, kan mærke spor af androcentrisme (det vil kort sige opfattelsen af manden som normalmennesket) som blandt andet kristendommen har bragt med sig.

Begge opfattelser bor i øvrigt også dybt i mig selv, har jeg opdaget, og jeg arbejder til stadighed på at se på mig selv uden de negative vurderinger som min præference for introversion og mit køn som kvinde giver anledning til.

Men, det jeg egentlig gerne ville frem til var, at hvis man nu sætter omvendt fortegn foran de "vejledende råd" i guiden og tænker at hvis man som introvert gerne vil have kontakt med en meget ekstravert person, så vil det være en god idé at tale meget med vedkommende, også om ting der forekommer én ligegyldige, og i det hele taget forsøge at være sammen med personen så meget som muligt omkring det den ekstraverte viser interesse for. Hvis man er introvert i en eller anden grad, kan man sikkert hurtigt mærke hvor anstrengende, udmattende og akavet det er bare ved tanken. (Mange introverte er dog gode til dette, efter års træning i forsøget på at blive en del af fællesskabet, men betaler også en høj pris for det).

Det er så jeg tænker at vi som introverte skal huske at det også er udmattende for ekstraverte at være sammen med introverte på deres præmisser. At det er drænende (og kejtet) for meget ekstraverte at tie stille, vente, lytte, eller med andre ord: passe og underholde sig selv, og at de befinder sig i en sårbar position som vi skal værdsætte og behandle varsomt, når de gør sig umage for at være i den.

Og ikke mindst skal vi huske at begge præferencer - introversion og ekstraversion - er lige værdige og lige nødvendige for balance og harmoni i verden. Vi er alle rigtige og normale mennesker, og den måde vi foretrækker at være i verden på, fortæller hvad det er verden har brug for at vi bidrager med.

~ Med kærlighed ~