29. juli 2013

Fra indersiden af hamsterkuglen

Min ene søn boltrer sig i en hamsterkugle på Lac de Tignes.
Min ene søn genererer energi i en "virkelig" hamsterkugle.

Via gode mennesker på google+ har jeg opdaget og læst denne tegnede, særdeles illustrative "vejledning" i hvordan man som ekstravert får og bevarer god kontakt med (meget) introverte personer:

Dr. Carmellas Guide to Understanding the Introverted by Schroeder Veidt: http://schrojones.deviantart.com/art/How-to-Live-with-Introverts-291305760

Jeg synes det er en skøn guide. Tankevækkende på den sjove måde. Men jeg får også lyst til at knytte nogle bemærkninger til den:

Perspektivet når talen falder på mødet mellem introversion og ekstraversion, er ofte hvordan man forstår og kommer den introverte i møde ud fra den forforståelse at introverte er i mindretal, er misforståede og opfattes som en slags andenrangsmennesker i vores meget udadvendte og handlingsorienterede verden. Deraf sluttes at vi af hensyn til både det enkelte individ og samfundet som helhed kan have glæde af skabe en ny balance i dette felt. Det er efter min mening også et relevant perspektiv. Jeg er selv meget introvert og har gennem hele mit liv mærket hvordan jeg - i mit helt naturlige modus - er blevet betragtet som forkert, kedelig og unyttig, til eksempel, på nøjagtig samme måde som jeg, hvis jeg igen kigger ned under overfladen i samspillet mellem mennesker, kan mærke spor af androcentrisme (det vil kort sige opfattelsen af manden som normalmennesket) som blandt andet kristendommen har bragt med sig.

Begge opfattelser bor i øvrigt også dybt i mig selv, har jeg opdaget, og jeg arbejder til stadighed på at se på mig selv uden de negative vurderinger som min præference for introversion og mit køn som kvinde giver anledning til.

Men, det jeg egentlig gerne ville frem til var, at hvis man nu sætter omvendt fortegn foran de "vejledende råd" i guiden og tænker at hvis man som introvert gerne vil have kontakt med en meget ekstravert person, så vil det være en god idé at tale meget med vedkommende, også om ting der forekommer én ligegyldige, og i det hele taget forsøge at være sammen med personen så meget som muligt omkring det den ekstraverte viser interesse for. Hvis man er introvert i en eller anden grad, kan man sikkert hurtigt mærke hvor anstrengende, udmattende og akavet det er bare ved tanken. (Mange introverte er dog gode til dette, efter års træning i forsøget på at blive en del af fællesskabet, men betaler også en høj pris for det).

Det er så jeg tænker at vi som introverte skal huske at det også er udmattende for ekstraverte at være sammen med introverte på deres præmisser. At det er drænende (og kejtet) for meget ekstraverte at tie stille, vente, lytte, eller med andre ord: passe og underholde sig selv, og at de befinder sig i en sårbar position som vi skal værdsætte og behandle varsomt, når de gør sig umage for at være i den.

Og ikke mindst skal vi huske at begge præferencer - introversion og ekstraversion - er lige værdige og lige nødvendige for balance og harmoni i verden. Vi er alle rigtige og normale mennesker, og den måde vi foretrækker at være i verden på, fortæller hvad det er verden har brug for at vi bidrager med.

~ Med kærlighed ~

21. juli 2013

Introvert - ekstrovert på absolut kortform

Introvert - ekstrovert på absolut kortform

Jeg har fået foræret en hel stak dameblade og faldt over denne ultrakorte oversigt over hvad personer med præference for henholdsvis introversion og ekstroversion generelt foretrækker (fra artikel om Anna Skyggebjerg der har skrevet bogen "Introvert, stå ved dig selv", Søndag, nr. 23|03.06.13):

INTROVERTE
Foretrækker at være sammen med en enkelt eller få personer ad gangen.
Får energi af at være alene. (Min fremhævelse).
Vil gerne have ro og respekt.
Kan bedst lide at arbejde alene.
Har et rigt indre liv.
Bryder sig ikke om at være på og er ofte overforberedte. (Tænker før de taler, min tilføjelse).
Lytter mere, end de taler.
Sætter pris på fordybelse.
Har få nære venner.

EKSTROVERTE
Foretrækker sociale sammenhænge med mange mennesker.
Får energi af at være sammen med mennesker. (Min fremhævelse).
Vil gerne have selskab.
Kan bedst lide at arbejde i team.
Har et rigt socialt liv.
Elsker at være på.  (Tænker mens de taler, min tilføjelse).
Taler mere, end de lytter.
Er hurtige til at komme i gang med en opgave.
Har ofte mange bekendte.

Jeg synes den er ganske fin til lige at danne sig et hurtigt overblik via hvis man er på helt bar bund - omend den er meget kortfattet.

Jeg kunne tænke mig at supplere med bare ét punkt mere:

Introverte foretrækker ofte at skrive når de skal kommunikere.
Ekstraverte foretrækker ofte at tale når de skal kommunikere.

Og så kan det ikke understreges nok at ingen af os er enten fuldstændig introverte eller fuldstændig ekstraverte, men at vi alle har både introverte og ekstraverte funktioner til rådighed som vi kan benytte. Nogle af os har dog en stærk og klar præference for den ene indstilling.

Lad os være tro og kærlige mod vores egen præference, uanset hvor i spektret mellem yderpunkterne den ligger, og forstående og kærlige over for andres præferencer når de adskiller sig fra vores.

I heldigste fald kan vi endda tage ved lære af de mennesker som foretrækker og derfor har øvelse i at bruge "den modsatte indstilling" af os selv - når vi er parate til det, dvs. når vi har taget vores egen til os, ved hvor vi "hører hjemme" og kan "finde hjem" når vi har brug for det.

~ Med kærlighed ~

18. juli 2013

Drop negativ tale - om dig selv

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg har været på sommerferie i Frankrig med min familie og haft lejlighed til at trave nogle gode ture i bjergene alene, kun omgivet af den fantastiske natur og ind imellem optaget af mine egne tanker.

Jeg kom blandt andet til at tænke på at jeg gerne vil videregive en lille "øvelse" som jeg selv har haft stor glæde af:

På et tidspunkt gav jeg mig selv den opgave ikke at sige noget negativt eller ironisk om mig selv overhovedet.  I nogle dage var jeg meget opmærksom på om jeg var ved at sige (eller skrive) noget der tegnede et billede af mig som fejlbehæftet, mindreværdig eller "ikke god nok" - hvilket jeg var ret tilbøjelig til. Jeg opdagede hurtigt at der faktisk skete ikke så lidt med min oplevelse af mig selv og min forestilling om hvordan andre så mig, når jeg stædigt stoppede mig selv i at hælde alt det sædvanlige indhold fra fejlstøvsugeren ud over dem jeg kom i nærheden af. Siden har jeg prøvet at fastholde den opmærksomhed og igen og igen, hver gang jeg kan mærke at den smutter fra mig, gribe fat i den, for jeg kan tydeligt mærke at den gør noget godt for både mig selv og de mennesker der er omkring mig.

Prøv at tage dig selv i det når du er lige ved at sige noget der gør dig mindre eller sætter dig i et negativt lys. Det kan være at nogen giver dig et kompliment for et stykke arbejde du har gjort, og du er lige ved at returnere det med "Årh, tak, jeg fik nu ellers som sædvanligt kludret lidt i det fordi jeg er så dårlig til at ...". Eller måske er du lige ved helt uden anledning at sige "Jeg ved godt jeg har grimme lår, men jeg kunne godt tænke mig sådan en badedragt!" eller "Du synes nok jeg er for dum til det, men gider du lære mig at spille skak?" Drop det negative inden det slipper ud og sig bare "Årh, tak!", "Jeg kunne godt tænke mig sådan en badedragt!" og "Gider du lære mig at spille skak?"

Hvis det er udfordrende for dig at du ikke bare skal tage dig i at sige noget negativt om dig selv, men faktisk når at sige (eller skrive) noget skidt om dig selv som person inden du rigtigt opdager det, så omformulér eller korriger det højt og tydeligt med det samme til ikke-selvnedgørende, men selvagtende udsagn. Hvis du for eksempel hører dig selv sige "Årh jeg ved ikke, jeg er altid så dårlig til at formulere mig, jeg er vist ikke klog nok til at blande mig", så fortsæt med det samme for eksempel med denne sætning: "Eller jeg mener: Jeg ved ikke sådan på stående fod hvordan jeg skal udtrykke det jeg føler og tænker lige nu, men jeg vil gerne vende tilbage senere når jeg er klar, så I også kan høre min mening". Det kunne også være at du kom til at sige: "Jeg duer slet ikke til at lave mad, jeg er en total tumpe i et køkken, og det er bedst for alle hvis jeg lader være"; så vend det lige en gang og sig: "Eller sagt på en anden måde: Jeg er ikke så interesseret i at lave mad, og jeg har ikke prioriteret at øve mig ret meget på det, så jeg sætter stor pris på når andre tager den tørn".

Måske vil det være grænseoverskridende for dig at undlade at sige noget negativt om dig selv som person (for slet ikke at tale om hvis du skulle sige noget positivt!). Måske vil du være bekymret for om folk nu tror at du tror at du er noget, eller om de synes du virker overlegen. Måske vil du mærke at du bliver bange for om folk vil bryde sig mindre om dig end hvis du hele tiden prøver at gøre dig mindre.

Jeg kan selvfølgelig ikke garantere at der ikke er nogen der vil tænke sådan, men det synes jeg du skal overlade til dem at arbejde med. Sandsynligvis mærker de mennesker der er omkring dig, snarere at du agter og værdsætter både dig selv og dem, og at de trygt kan gøre det samme. På den måde bidrager du - efter min erfaring meget effektivt - til at rense kommunikationen for alt det (ubevidste) fnuller der handler om hvor vidt du og den anden har ret til at være her, hvilket burde være en fuldkommen selvfølgelighed for alle mennesker,  og sætter jer begge fri til netop .. at være her.

~ Med kærlighed ~