(Fem år)

(Fem år er det siden at jeg åbnede denne blog. 
Tænk sig. 
Det er meget, meget længe siden, synes jeg.

Jeg kan huske at jeg i starten havde et billede øverst i sidebaren af Maria Magdalene der sad ved et lys, et spejl og et kranie. Siden har jeg lavet om her hundrede gange på hundrede måder, for sådan er det med mig: forandring fryder; men faktisk må jeg sige at den angrende Maria Magdalene var et rigtig godt valg, som hun sad der med den ene hånd under hagen og den anden på kraniet mens både hun og spejlet reflekterede. Et virkelig godt valg, faktisk, så her er hun igen så vi ikke glemmer hende).

 af Georges de la Tour




Kommentarer

  1. Hej Janne, de sidste indlæg fra dig er sådan lidt "mystiske". Det kan skyldes at jeg først for nylig har fundet din blog så jeg er ikke helt klar over hvilken sjæle (?) rejse du har været på ? Hvad skete der da din verden gik under for 5 år siden? Kan du løfte sløret lidt? Jeg føler lidt jeg sidder med en god bog hvor der mangler centrale sider, eller et smukt puslespil, hvor vigtige brikker ikke er lagt :-)
    Også dit indlæg i dag er lidt dunkelt for mig .... hvorfor det billede på din blog? Det kunne dreje sig om noget med dødelighed, selvindsigt og oplysning? Måske? Men hvorfor satte hun sig der, hende Maria Magdalene? :-)
    Er jeg for nysgerrig? :-D

    SvarSlet
  2. Hej Charlotte :-).

    Nej da, du er ikke for nysgerrig. Jeg ved godt jeg måske skriver lidt mystisk, det er sådan set det helt rigtige ord :-D. Måske er det mest utilgængelige ved min blog at det netop er en fortsat historie, og at det er svært at komme ind "midt i" den historie .. det er ikke for at udelukke nogen, jeg har bare en stor tilbøjelighed til at se helheder og sammenhænge, det store billede, og jeg tænker på min blog som ét værk, hvis jeg kan sige det sådan uden at lyde hovskisnovski.

    Altså, nu er det ikke fordi du skal bruge en krig på min blog og mig, men når du nu selv spørger, så prøv måske at se min googleprofil og dette udvalg af indlæg - "bladr" evt. tilbage og læs fra starten i 2008. Jeg tror selv at det måske sådan nogenlunde klarer sagen (men det kan være jeg tager helt fejl, det er svært at se "sig selv" udefra)?

    Maria Magdalene har jeg skrevet lidt om før (hvis du søger på hende i søgefeltet kan du se dem), men jeg har aldrig sådan helt eksplicit forklaret mit på den front, men det kan jeg så måske gøre nu. Jeg havde en vision for 8 år siden (jf. "God påske"-indlægget), og en del af den var at Maria Magdalenes navn ligesom blev skrevet for mig på himlen. Jeg vidste intet om Maria Magdalene på det tidspunkt, men det gjorde et kolosalt indtryk på mig, og det er et symbol som har fulgt mig i hele min jungianske analyse som netop startede dér. Jeg bliver faktisk lidt blufærdig nu, men hun er for mig et symbol på den undertrykte, misforståede, miskrediterede vise kvinde i mig, altså arketypen 'den vise kvinde', som min individuationsproces blandt andet har handlet om at få kontakt med. Der er intet særligt i det, egentlig, men det er svært at snakke om. Mit 'jubilæumsindlæg' var i forlængelse af det ment som en lille bemærkning i parentes om at jeg egentlig kan blive helt imponeret på det ubevidstes vegne over at jeg ad mere eller mindre ubevidste veje på det tidspunkt hvor jeg startede bloggen, med sikker hånd satte hende på som symbol for hele bloggen - den gang havde jeg jo ikke tilnærmelsesvis den samme indsigt som nu.

    Nu har jeg forklaret mig så godt jeg kan, og måske er det hele blevet endnu mere mystisk, og måske er det for meget med mit spirituelle pladder, som aldrig er frigjort teori for teoriens skyld, men som er udtræk at en lærings- og bevidstgørelsesproces på liv og død :-). Håber det gav klarhed, i det mindste over uklarheden :-).

    Måske kan jeg lige tilføje at jeg aldrig skriver for at lære nogen noget, men kun for at inspirere eller pirre læserens nysgerrighed og måske søge selv. Jeg ved at jeg ikke taler til ret mange - men jeg er SÅ taknemmelig for dem der følger med og lader deres egen indre rejse gå i dialog med min.

    Kærligst
    Janne

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, jeg må lige indsætte en tilføjelse vedr. Maria Magdalene som symbol her: På et andet plan, eller set i et andet perspektiv, er hun (naturligvis) også symbol for mig for den del af mig/mit jeg som angrer eller tager mit hidtidige liv op til revision, den del af min bevidsthed som arbejder med at skabe en dybere forståelse af mig selv, mit liv og eksistensen generelt, eventuelt med en forandring af de to første dele som følge.
      :-)

      Slet
  3. Tusind tak for forklaringen.
    Jeg har læst en del af de indlæg du foreslår og jeg vil gerne læse dem alle. Jeg kan se at vi er ret beslægtede i vores tænkning og forståelse af verden og det andet der også er :-)

    Jeg synes ikke det spirituelle er noget pladder.
    Jeg kender andre der sådan går og får visioner. Den ene jeg kender er leder af et sted i Aalborg, som hun virkelig har fået løftet op på et helt nyt og imponerende niveau. Den ene side af hende er den der top engagerede, knalddygtige og kreative leder. Den anden side, er ikke en hun fortæller om, medmindre hun ved, at den hun viser den side, forstår hvad det handler om, uden nødvendigvis at kunne sætte ord på det. Det er bl.a. sådan noget med at hun får krystalklare visioner, som leder hende i hendes arbejde. Vi samarbejder om faglige ting og nogen gange kører vi sammen hjemad, og så fortalte hun mig om den anden side.

    Jeg har ikke selv oplevet noget i den retning, men jeg er fuldstændig overbevist om, at sådan er der altså nogen mennesker der har en eller anden åbning for noget andet, og at dette er lige så naturligt som hvis de havde fortalt om en eftermiddag i kolonihaven.

    Jeg synes indlægget om din mors sygdom og død er fantastisk. Meget tydeligt, hvordan et barns følelsesliv her blev kvæstet fuldstændigt i misforstået hensyntagen. Jeg tror desværre mange børn førhen blev udsat for sådan en smertefuld fortielse, som lader huden hele hen over et betændt sår, som med tiden bliver en betændt byld, som man er nødt til at rense ud uden bedøvelse for at få en sund helbredelse.
    Jeg tror heldigvis det er blevet meget mere almindeligt at man i dag tilbyder børn sorggrupper og inddrager skolen osv. på en godt måde, når et barn mister sin far eller mor.

    Kh. Charlotte



    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tusind tak :-). Måske er det slet ikke nødvendigt at læse alle nøgle-indlæggene ;-).

      Det med "visionsblufærdigheden" - det er lidt ligesom jeg stort set aldrig deler mine drømme, selvom jeg arbejder omhyggeligt med dem. Jeg kan godt sige AT jeg har visioner (det er dog sjældent, faktisk) og AT jeg drømmer og arbejder med mine drømme, men selve indholdet føles intimt, i hvert fald indtil jeg får det så meget på afstand og er blevet så afklaret med hvad jeg selv tror det betyder, at jeg føler mig mindre sårbar over for andres tolkninger. Tror jeg. :-)

      Du skal have tak for at dele din erfaring med din bekendte - det er en opmuntrende og positiv "historie" at kende.

      Og tak for det du skriver om indlægget om min mor. For mig er det sådan en slags kerneerindring der i sig har både min narcissistiske sårethed, min introverterede anderledesheds ensomhed og min kønsbestemte mindreværdsoplevelse, hvis jeg selv skal "tolke" eller gøre eksplicit (af en eller anden grund er jeg generelt meget tilbageholdende med det; jeg vil helst lade det være åbent for læseren at finde det som han/hun kan genkende og er parat til at reflektere over).

      Og ja, heldigvis går man - som du siger - helt anderledes til værks i dag når børn mister; i det hele taget udvikler vores kultur sig gudskelov hele tiden når det kommer til at "håndtere" det indre, psykiske og det følelsesmæssige.

      Charlotte (nu kan jeg se hvem du er; jeg tænkte det nok, men man ved aldrig ..), ikke mindst tak for at være "så" nysgerrig -- se bare hvad der kom ud af det :-).

      J


      Slet

Send en kommentar