19. marts 2013

Ramt

Nogle gange kan jeg have svært ved at se ordentligt for mig hvad det egentlig er der har ramt mig og gjort mig til en fattig, uselvstændig husmor og fremmed i mit eget liv (kald det lige et liv ..), og så er jeg tilbøjelig til at råbe i kor med dem der siger at det har været mit eget valg og min egen skyld og at jeg skulle skamme mig over på samme tid at længes efter at bruge og ikke at have brugt mine evner og alt det dér der kan få mig til at gå med så krummet ryg at nogen måske ligefrem kommer til at tænke på Notre Dame.

Men se. Jeg vidste ikke hvad der ramte mig da det ramte mig, og først nu efter 8 års hårdt arbejde for at finde mig selv igen gennem terapi og analyse, er jeg måske blevet klogere. Så NU er det det mit eget valg og ansvar at sørge for at jeg får et liv igen. Javist. Men skylden og skammen .. helt ærligt, dem vil jeg ikke bære længere, for de er ikke mine - omend jeg stadig kan føle dem.

Og hvad er det så der har ramt mig? Jo, hvis jeg skal gøre det kort og som et supplement til mit indlæg fra 8. marts, så synes jeg passende jeg kan lade Sheryl Sandberg tage ordet. Hun taler om kvindelige top-ledere, og det er måske lige at stramme den i forhold til mig og mine evner, men hvis vi oversætter det til kvindelige ledere eller kvinder med indflydelse og synlig deltagelse i samfundet i det hele taget, så er alt hvad hun siger, simpelthen taget lige på kornet. Som jeg ser det.



Tilføjelser 20, 21 og 25. marts 2013, fordi det her indlæg bliver ved med at bevæge sig i mig:

Nemlig .. jeg lod være med at sætte mig ved bordet sammen med de andre, men stillede mig op ad væggen tæt ved døren og frygtede og håbede på samme tid at nogen skulle spørge om min mening. Jeg gjorde ikke min partner til min partner, men til min overordnede. Og jeg trak mig lang tid før jeg behøvede og mens jeg stadig var efterspurgt, for at gøre plads til de der børn der måske ville komme engang ..

---

Tilføjelse 3. april 2013:

Se også Kvinfos/Annegrethe Felter Rasmussens omtale af Sheryl Sandbergs bog "Lean in" her.

---
Tilføjelse 19. april 2013:

Lad mig tage et spadestik dybere, så det underforståede kan blive forstået også af andre end mig selv: Jeg opfatter de ovennævnte handlinger/reaktionsmønstre som beskyttelseshandlinger/-mønstre, selvom de samtidig set i et andet perspektiv har hæmmet mit engagement i livet. Jeg har gjort og levet som jeg har fordi en del af mig har søgt at beskytte mig mod at blive udstødt at familien og fællesskabet, mod at blive forladt - altsammen fordi jeg har lært tidligt i livet at der ikke var plads til begavede piger/kvinder med en selvstændig tankegang og andre interesser og muligheder i livet end rollen som underordnet, afhængig mor, husmor og hustru.

Nu hvor jeg har lært dette om mig selv, må jeg skabe plads til den begavede kvinde med en selvstændig tankegang som også er mig, så jeg kan komme til at leve mit liv og ikke bare udfylde rollen som den jeg tror andre kan acceptere og tolerere. Det er meget angstprovokerende, og det er en stor opgave. Men jeg VED at det er det der er OPGAVEN.

For en hurtig uddybning, se eventuelt kommentarerne til dette indlæg.

---

Og tilføjelse 20. april 2013:

"I am not what happened to me, I am what I choose to become." - C.G. Jung

12 kommentarer:

Lotte (frodighed) sagde ...

Jeg kan desværre ikke se videoen, fordi mit gamle hakkebræt ikke magter det, men den er tilføjet min bogmærkelinje, så jeg husker at se den en dag.

Men lige en lille tilføjelse til det med hjemmegående husmor. I nat tænkte jeg jo over det med identifikationer... og i dag har jeg tænkt på, at jeg er lisså meget hjemmegående husmor, som jeg er buschauffør. Længere er jeg ikke kommet i min tankerække, men jeg fornemmer bare, at det har en stærk sammenhæng til så meget andet... Selvopfattelse og Omverdenssyn.

:-)

Fru Langsom sagde ...

og det er ikke fordi jeg vil snakke om MIG, men mere det her med, at føle sig fremmed i eget liv ... Og få sit liv igen...
(...oh, jeg kan godt høre, det hele lyder lidt halvt,,, men jeg står lige midt i total uafklaring ... og tænk, at træde ind i den her rejse! :-) )

TAK Janne!!!

Lotte (frodighed) sagde ...

Ih, hvor jeg roder. Nu er jeg både Lotte frodighed og fru langsom. Men det passer jo meget godt ind i den her kontekst,høhø...

Janne Møller Olsen sagde ...

Haha, Lotte, du må gerne tale om dig! Og du må gerne rode - kaos er det urhav alting skabes af. Og have flere identiteter her :-) (jeg så lige din sidste kommentar også ..)

Lad mig lige sige en ting helt klart: Der er ikke noget galt med at være hjemmegående husmor hvis man er glad for det - det siger Sandberg også. Men fattig, uselvstændig og parkeret på et sidespor, det er ikke godt, i hvert fald ikke for mig.

Det med identifikation. Jeg var til et arrangement på mine børns skole i går. Sammen med arkitekter, revisorer, sygeplejersker, selvstændige, konsulenter, læger, laboranter, kommunikationsmedarbejdere ... you name it. Og så er det svært at holde fast i at man ikke ER hvad man ARBEJDER med, selvom det er en kæmpe misforståelse egoet producerer. Det er ikke så meget dét der plager mig, dét ikke at "være noget" på den måde, det kan jeg godt klare efterhånden (selvom det bider et sted, det slipper jeg nok aldrig af med). Det er mere det at jeg faktisk gerne ville være med "derude". Jeg keder mig. Jeg føler jeg spilder min tid. Mit hoved er ved at eksplodere, og jeg får kvalme af at vaske tøj og smøre madpakker.

Når du engang ser videoen, så når du også til dens slutning, men du får den lige her i den danske oversættelse:

"Jeg har to børn. Jeg har en dreng på 5 år og en pige på 3 år. Jeg vil have at min søn får et valg
mellem at deltage i arbejdsstyrken eller derhjemme. Og jeg vil have at min datter får valget, og ikke bare får succes, men bliver velset (liked) for sine præstationer."

(Og jeg roder også ;-). Lige før du skrev din kommentar ændrede jeg lidt i indlæggets første afsnit for at gøre noget tydeligere ..).

Lotte (frodighed) sagde ...

(og jeg vil også lige skynde mig at tilføje at jeg selvfølgelig er enig med dig i, at er man glad for at være hjemmegående Husmor, er det godt! Jeg tror, at jeg stadig ønsker at tilvælge mit hjemmeliv, men i en anden "selvopfattelses-form". Mine tanker roder stadig.
Jeg kan på den anden side sagtens følge dig, ... mærker jo en nerve, der vil "derud", iblandt.
Og jeg synes jo din indgangsvinkel til at komme ud, er langt mere ærlig, end hvis det er fordi man vil ud og skabe sig en "identitet", som "at være noget og blive til noget"... Jeg har altid tænkt, at det må være stort, at komme forbi dét punkt,,, så godt man nu kan, som du også skriver... vi kan nok aldrig slippe det helt. )


...

(må altså anskaffe mig noget elektronisk dims/tablet, så jeg kan sidde her og lytte mens jeg "Skaber. Mig". :O) )

Janne Møller Olsen sagde ...

(altså .. jeg vil altid have brug for tid hvor jeg arbejder alene, er alene og kan arbejde kreativt, uden det går jeg helt absolut i stykker, men jeg har også brug for at have noget sammen med andre mennesker og bidrage med mine tanker, ideer, organisationstalent, formidlingsevne til fællesskabet, uden det går jeg også i stykker, selvom det måske er det jeg bedst kan undvære med min stærke præference for introversion .. og min androcentrisk baserede tilbøjelighed til at gøre mig usynlig. (Jeg ligger allerede ned efter alle de år i eksil ..).

..
(ja - måske ikke kun til at lytte med, men også til at skabe og bidrage med?).

Janne Møller Olsen sagde ...

Lotte, nerven og 'dét punkt' .. nemlig :-).

(Det fik jeg ikke svaret på i min selvoptagede optagethed. Det sker vist tit for mig, at når noget er vigtigt og tænder mig, så drøner jeg videre uden at vise at jeg faktisk har hørt. Undskyld. Og tak!).

Lottes Aftenbreve sagde ...

:-) Ih... Janne... "selvoptagede optagethed" :O)
Jeg drøner jo selv! Og føler mig ALTID hørt af dig!
:-) !!!

Janne Møller Olsen sagde ...

Lotte, Åha :-D.
(Når jeg læser vores kommentarer her, så kommer jeg til at tænke at vi måske ikke er gået i selvsving, men medsving?).

Lotte (frodighed) sagde ...

Ja! :-) Medsving... sikke et dejligt ord. :-)

Janne Møller Olsen sagde ...

:-)))

Janne Møller Olsen sagde ...

Kære Lotte .. og andre som måtte følge med på denne linje, jeg har tilføjet endnu et afsnit til indlægget. Nu føler jeg til gengæld også jeg er kommet i mål :-).

Tak for inspiration andetsteds til at gøre tydeligt, Lotte.

Send en kommentar