torsdag den 14. februar 2013

Forstyrrelser


Nogle dage
er man bare til hundene
som når migrænen giver forstyrrelser
og familien måber højlydt
over den uforståelige tungetale
man slipper ud under øjne der er lukkede
for at undgå at se det forbandende zigzagflimmer.

Og når dét og bagefter smerten er ovre
og man igen kan holde sit hoved
uden at nogen hamrer syle ind i den ene side,
så er det man tænker:
gad vide hvor mange andre gange
ens hjerne egentlig spiller én et pus?



Foto: 14-02-2013/Store Hareskov/kamera/PhotoScape

Ingen kommentarer:

Send en kommentar