fredag den 27. april 2012

Tak

Jeg puster ud på et plateau. Sender taknemmelige tanker til de helt vildt hjælpsomme naboer jeg bor iblandt. Til de fantastiske vandkvinder der sagde tak til mig, selvom jeg synes det må være mig der har fået mest i kraft af muligheden for at lære og udvikle mig sammen med dem. Til min søde mand som holder fast og holder kursen uanset. Til det menneske som har givet af sig selv gennem de sidste syv år for at jeg kan finde mig.

Til dem jeg kender, der går ved siden af mig og giver mig den bedst tænkelige opbakning.

Og nu skal jeg tilbage til det praktiske. Men det er okay. Jeg kan se toppen.

Sku' vi ikke lige høre den her på vejen?