13. april 2012

Når jeg er færdig med .. (opdateret)

Jeg må have fået malerhjerne. Det er den eneste forklaring jeg kan finde på at min hjerne ikke kan samle noget som helst meningsfuldt for tiden, men bare er fyldt med fritflyvende, usammenhængende brudstykker. Jeg plejer ikke at tage skade af noget der er vandbaseret. Ha. Måske har mængden noget med det at gøre?

De næste dage skal jeg male færdig i kælderen og rydde op og sætte på plads, og når jeg er færdig med det, skal jeg gøre hele huset rent, og når jeg er færdig med det, skal jeg forberede mig på bassinlivredderprøven, og når jeg er færdig med det, får vi en udvekslingselev på besøg i en uge, og når jeg er færdig med det, er der en uge til vi skal holde nonfirmation for min ældste søn, og når jeg er færdig med det, skal jeg formentlig rydde op både indvendig og udvendig.

Men SÅ er jeg også færdig med alt det jeg skal (og selvfølgelig også på den ene side gerne vil). SÅ kan jeg fordybe mig i det jeg (også, og på den anden side) vil og ikke mindst har behov for uden at blive forstyrret.

Sådan eller noget lignende har jeg tænkt de sidste snart mange år, og mange års forstyrrelse er immervæk en del at skulle sætte sig ud over. Men det må da for fa'en kunne lykkes engang (hvis bare jeg lever længe nok, uha).

***
Opdatering 14. april 2012:

Nu har jeg sovet på mit eget indlæg, og så er det at det pludselig går op for mig - sådan helt virkeligt går op for mig - at jeg måske ikke helt endnu er i stand til at tage min egen medicin: Ethvert valg er også et fravalg, og ethvert fravalg er også et valg, og på samme måde forholder kald og afkald sig til hinanden. Jeg kan ikke være to steder på én gang, og det er mig der vælger hvor jeg er - ikke konventioner, traditioner, opdragelse, andre mennesker, omstændigheder og hvad jeg ellers kunne forestille mig uden for mig. De er med til at påvirke mit valg, og de kan føles både som pres og tvang, men valget er i sidste ende mit alene.

Jeg tror faktisk lige jeg har lært noget meget væsentligt via en anden kanal end intellektet.

2 kommentarer:

Losarinas mor sagde ...

Må ikke det er livets fremdrift, det der gtr at vi lever, at vi hele tiden har noget at gøre, noget vi gerne vil. Jeg vil også gerne snart i skoven med dig :-)

Janne Møller Olsen sagde ...

Miri, der er ærlig talt ikke megen fremdrift for mig i at agere praktiske gris eller selskabsarrangør, det er vist dyder jeg mestrer og kan disciplinere mig til at udføre fordi jeg er opdraget til dem. Men jeg vil rigtig gerne bidrage til at min familie får det det har behov for og ønsker sig, og det kommer igen og igen i konflikt med at sætte sig på sit eget værelse med lukket dør og fordybe sig uforstyrret - hvad jeg har et meget stort behov for hvis jeg overhovedet skal fungere. Hvis jeg skal være ærlig :-).

Det med skoven svarer jeg lige på via mail ..

Send en kommentar