Ligenu og ligeher



Fnis. Jeg opdagede lige at nu kan man tage et billede med sit webkamera under 'Indsæt billede' og ekspedere det direkte ind i indlægget. Her ser du mig så for få sekunder siden, præcis lige inden jeg skriver det her. Jeg kigger ud på dig gennem computerens lille øje. Det er da lidt sjovt. Hvis det var en video (og det er det måske snart, hvem ved hvor al denne selveksponering fører hen?) ville du kunne se mig drikke kaffe og høre mig synge med på Fleetwood Mac .. hvis det var en video.

Nå. Jeg lover at det bliver sidste gang du hører og ser noget om mit værelse her på bloggen, for jeg kan godt se at det har taget lidt overhånd, men jeg må lige sige at jeg er ved at overtale min bedre halvdel, som mestrer diverse stykker værktøj til perfektion, til at vende om på briks og skriveplade så jeg ikke får solen i skærmen i løbet af dagen. (Lige nu har jeg trukket gardinet op så det ligner den skønne formiddag det er). Og at jeg med tiden vil finde på noget andet end de sorte reoler jeg har "arvet" fra min søn. 

Og så skal du ikke høre et ord mere om det rum. Jeg skal nok styre mig.

God påske(ferie) til alle derude; jeg forsvinder i slibning og maling og familie om et øjeblik.

Kommentarer

  1. Hej Janne *SS* Jeg vinker til dig, men har ikke webcam - og ville ej heller være så modig udi selveksponering ;o)
    Jeg synes nu alligevel, det er inspirerende at høre om dit rum - og endnu har det da slet ikke været for meget?!
    En dejlig påske til dig og dine... ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Rina, vinke vinke :-). (Ja, modig, det skal man nok især være når man ser ud som mig, men det skid... jeg på -- efterhånden :-)). Og jeg synes selv jeg kunne begynde at spore en lettere besættelse, og så plejer det at være tiden at hive sig selv lidt hjem, så det gør jeg. Men det må vitterlig være meget vigtigt for mig, det kan jeg jo i hvert fald lære noget af.

      I vældig meget lige måde :-).

      Slet
  2. Du er godt nok så teknisk! herligt med et her og nu foto :-)
    Og må give Rina ret- jeg nyder at høre om dit rum,

    SvarSlet
    Svar
    1. Miri, teknisk? Jeg synes vist bare det er sjovt at udforske nye ting, tror jeg :-). Og det med rummet, jeg skrev lige til Rina mens du skrev til mig, men jeg synes det er gået lidt amok, men også at det er ret tankevækkende. Som ophobning af energi der er begyndt at flyde, og som man lige skal lære at styre, eller noget.

      Slet
  3. Lotte (frodighed)8. april 2012 kl. 13.12

    Jeg er også rigtig, rigtig glad for at høre om dit rum. Jeg synes der er så mange ting, i det, at have eget værelse. Et rum for tanker, skaberkraft, kreativitet, hvile, lommefilosoferen. Så skriv endelig meget mere om dit værelse - når du lyster!
    Min farmor havde sit eget værelse i en lysthus, som stod få meter fra deres hus. Jeg kan ikke huske særlig detaljeret, for jeg var ikke ret gammel - men husker duften af terpentin og lyset gennem blondegardinerne.
    Jeg tror, hun har elsket sit rum og ville ønske jeg kunne tale med hende om det nu.

    Og jeg vinker tilbage til dig - med ønsket om en god påske til dig og dine :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lotte (frodighed)8. april 2012 kl. 13.14

      ...altså ET lysthus... gnæk gnæk. Dialektpåvirket :O) Heroppe hedder alt EN. Suk.

      Slet
    2. Lotte, dialektisk tale er meget velkommen her :-). Da jeg læste din kommentar gik noget op for mig, og jeg burde måske fx ændre denne linje fra indlægget "Jeg lover at det bliver sidste gang du hører og ser noget om mit værelse her på bloggen" til "Jeg lover at det bliver sidste gang du hører og ser noget indretningen og de konkrete ting i mit værelse her på bloggen", for i virkeligheden er det jo slet ikke dem det handler om i sig selv, og når jeg fantaserer om at I derude er trætte af at læse om dem, er det jo fordi jeg er træt af at have og sætte fokus på dem. Det er sjovt som jeg falder i den der projektionsfælde igen og igen, men sådan er det at være menneske. Jeg nyder at indrette værelset, men det er jo fordi det er en symbolsk handling i forhold til at indtage mit indre rum. Det hele har tæt forbindelse med "A room of one's own" som Virginia Woolf arbejdede med, og som jeg har bekendt mig til siden jeg læste det, og skrevet om fx her. Og nu har jeg så hentet mig selv hjem, slut med at undskylde sorte reoler som jeg fantaserer om at andre undrer sig over. Dæleme så. Tak for skubbet ;-).

      Erindringen om din farmors rum .. måske kan du tale med din farmor om hendes rum i fantasien? Bede hende om at sætte sig lidt hos dig og spørge hende hvordan hun havde det med sit rum. Jeg kunne godt forestille mig at der er stor visdom at hente i de svar hun måske kommer med .. ?

      Og vinke vinke tilbage til dig, dog med hånden helt nede ved bordpladen, for jeg malede 8 timer i streg i går, og det er meget for en uvant som mig; jeg er træt træt træt. Men om ½ time står jeg dernede igen og maler det sidste, og SÅ skal jeg herop og sidde i morgen og i overmorgen og .. - det har jeg lovet mig selv.

      Slet

Send en kommentar