The crack


Vi er stadig i gang med det der skubbespil herhjemme, og vi rydder op og smider ud for at få plads. Jeg har fået eller overtaget især tekstiler fra ikke mindre end fire mødre: Min farmor, min mormor og min mor da de døde. Og fra min stedmor som er flyttet i mindre bolig to gange og hver gang har givet mig nogle af sine fine ting. Jeg ved ikke mere helt hvis arbejde der er hvis - der er sikkert også andre kvinders arbejder imellem som er givet som gaver - men jeg glad for det hele.

Nu skulle jeg så lige gennemgå det igen forleden og ledte samtidig efter et stykke linned med mellemværk som jeg specielt kunne huske, fordi jeg ville bruge det som forhæng til en reol på mit fine værelse. Jeg fandt det, og nu er det hængt op, og det fungerer simpelthen så godt. Men så var det at jeg kom til at sidde og kigge på mellemværket. Prøv selv at se efter. Det er ikke fordi jeg leder efter fejl, men fordi jeg har noget med mønstre. Jeg elsker mønstre. Også det her, måske endda især det her, fordi jeg kan mærke mennesket bag. Jeg kommer til at tænke på Leonard Cohens tekst:

"Ring the bells that still can ring
Forget your perfect offering
There is a crack, a crack in everything
That's how the light gets in." 

(fra Anthem).

Ja, det er sådan det er. Og tænk sig hvis det her mellemværk eller hele stykket var blevet kasseret på grund af "revnen", "bruddet" eller "sprækken" i mønsteret, så havde det i den grad manglet i mit rum.

I går aftes holdt jeg roomwarming sammen med en god ven. Vi fik vin og hjemmebagte saltkringler og ikke mindst snakket. Sikke en fest!



I dag skal jeg slibe træværk i kælderen. Det gider jeg til gengæld ikke, men jeg gør det bare alligevel. Man må tage det søde med det sure.




Øverste foto: 02-04-2012/mit værelse/kamera/PhotoScape
Midterste og nederste foto: 02-04-2012/mit værelse/kamera

Kommentarer

  1. Det værelse bliver bare så fint ! Fyldt med gode energier, historier og varme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Miri, tak :-). Jeg er simpelthen så glad for det værelse, det betyder virkelig meget for mig.

      Slet
  2. Lotte (frodighed)3. april 2012 kl. 11.01

    Hvor bliver det dejligt, på dit værelse!

    (Jeg oprettede engang en blog, som aldrig blev, og kaldte den for "eget værelse" :O) )

    Og jeg har ungerne rendende om benene i dette øjeblik,
    men vil lige ønske dig et stort tillykke,
    både med Det Svar Du Fik, længere nede i et indlæg,
    og også med bloggens fire års fødselsdag.
    Jeg er dybt taknemmelig for du blogger.
    !!!

    God forårsdag til dig, kære Janne!

    (Åha ja... det sure med det søde... jeg bør vist rydde op...:O) )

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lotte, for hele kinderægget ;-). Hyggeligt med de rendende unger, mine render ingen steder, de er blevet for gamle, men snart vil jeg purre den ældste så han kan være med til at slibe .. ellers dør jeg, tror jeg. Haha.

      Og det er aldrig for sent, hverken med egne værelser eller andre gode ting i livet :-).

      Også god forårsdag til dig - efter du har ryddet op ;-).

      Slet
  3. Vi skal huske, at det aldrig er for sent... Måske er det den eneste ting i livet, man må sige "aldrig" om - at det ikke er for sent....
    Det ser så dejligt ud, dit værelse - og crack'en - tjaah, jeg kommer til at tænke en zen-cirkel, karakteriseret ved at den er uafsluttet - at intet er perfekt, og smukt alligevel ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    3. Det var dog utroligt! Alle gode gange tre ..

      Rina, jeg retter lige .. jeg kan vist ikke ramme tasterne med mine slibehærgede fingre :-D.

      Rina, ja, og haha, for man skal aldrig sige aldrig (og i øvrigt, når de der absolutter som 'aldrig' og 'altid' sniger sig ind i ens udtalelser, så bør man være på vagt overfor skyggen, men det gælder forhåbentlig heller ikke her?).

      Det er også dejligt :-). Og det er så fint med zen-cirklen - jeg kan godt lide at tænke i spiraler i stedet for cirkler :-). Jeg kommer til at tænke på at jeg engang har hørt at orientalske (muslimske) tæppevævere med vilje væver en fejl i hvert (meget smukke, overdådige) tæppe fordi kun gud(s skaberværk) er ufejlbarligt, og fordi man skal bibeholde sin ydmyghed selvom man bliver dygtig og får succes. Om den 'historie' holder eller ej i virkeligheden, ved jeg ikke, men jeg synes det er klogt tænkt :-). Når jeg kigger på det her mellemværk, har jeg faktisk svært ved lige at forstå at det skulle være en egentlig fejl, men det kan selvfølgelig være ..

      :-)

      Slet

Send en kommentar