fredag den 9. marts 2012

Having og Being

Jeg kom forbi et tændt fjernsyn i går eftermiddags, og noget fik mig til at lytte. Da jeg vågnede i morges, kunne jeg stadig høre det. Da jeg havde sendt ungerne af sted, drukket min kaffe og taget min morgenrunde på internettet, kunne jeg stadig høre det. Så tænkte jeg at jeg - hvis jeg kunne finde det, og det kunne jeg - ville poste det her, så I også kan høre det - hvis I synes. Det handler om Erich Fromms tanker om at mennesker kan identificere sig med det de har og/eller med det de er, eller sagt på en anden måde, at mennesker kan have en orientering mod at have og/eller at være:





Jeg har også fundet et klip hvor Erich Fromm selv forklarer hvad han mener med at have dels en having- og dels en being-orientering i livet:



 

Så er det jeg spørger mig selv hvilken orientering jeg selv hælder til? Formentlig er det ikke enten-eller for de fleste mennesker, men jeg synes da det er værd at spørge sig selv hvor meget man identificerer sig med det man har? Hvor meget orienteringen mod at have fylder i én?

6 kommentarer:

Lotte (frodighed) sagde ...

Det er et godt og spændende spørgsmål, Janne. Det er noget jeg grubler over en stor del af min tid... .
Jeg har lige bestilt bogen At have eller at være, på biblioteket. Jeg glæder mig vildt til at få den i hånden.
TAK Janne!!!

Og tak for citat og billeder og kalejdoskop på kvindernes kampdag. Jeg har tænkt over citatet lige siden. Det er så fint. Tankevækkende. :-)

Janne Møller Olsen sagde ...

Lotte, selvtak for at se.

Jeg har det selv sådan at jeg nu pludselig forstår hvorfor nogle mennesker, subkulturer og så videre får mig til at føle modstand og fremmedgjorthed: Fordi jeg fornemmer de er forsvundet og faret vild i having-orienteringen og det er livshæmmende.

Det kunne være jeg skulle læse bogen også .. ;-).

Det forrige indlæg - jeg skulle liiige lave den der kalejdoskop-ting fordi jeg ikke kunne slippe idéen, og så tog det simpelthen så laaaang tid. Men nu er det udlevet. Hø.

Og citatet - mange vil nok benægte at det handler om dem, men hvis vi kigger dybere, vil rigtig mange af os finde den der opdragelse internaliseret i os og styrende for mange af vores valg. Oplever jeg. Og jeg synes Hanne Reintoft siger det fuldstændig spot-on.

Krutters Krøller sagde ...

*SS* Jeg kan godt li' Lawrence Fishburne! Og sikke et emne at snige ind i CSI?!
Tidligere har jeg været langt mere have-orienteret end være-orienteret (kan jeg se nu *S*)
Kan ikke lade være med at tænke på sammenhængen med Jung og individuation - at vi er på et punkt i livet (ca. midtvejs ;o), hvor vi "har" det vi stræbt efter - og nu stræber efter væren, mening, forståelse etc.? Tanker... ;o)

Janne Møller Olsen sagde ...

Rina, :-), jeg måtte lige google 'Lawrence Fishburne' .. jeg var simpelthen helt blank :-). Jeg tror kodeordet var Fromm, det fik mig til at spidse ører i forhold til baggrundsstøjen - det var lidt odd at høre om nogen knyttet til Frankfurterskolen i en amerikansk underholdningsserie eller noget ..

Jeg kan helt følge det med sammenhængen med individuation og midlivskriser, det sidste bliver vist ofte forbundet med en drift mod at flytte fokus i tilværelsen fra opfyldelsen af ydre, sociale normer til noget indre. Man kan måske også sige at det at flytte sig fra having til being kan ses som en facet i individuationsprocessen hvor centrum i personligheden flyttes fra egoet til selvet, og hvor personaen får dybde og sammenhæng med hele personligheden frem for at være en tom, tilpasset maske?

Jeg tænker også en del over at Fromm også var optaget af ydre strømninger, samfundsforhold, som bestemmende for individet. Having-being-problematikken er også en samfundsproblematik som afspejles i det enkelte menneske. Her kunne det måske fx knyttes an til den lyserøde skam?

Jeg ved det ikke, det er bare fantasier fra min side, for jeg ved ikke rigtigt hvad jeg snakker om. Jeg må læse mere for ikke at lægge nogen ord i munden. Men det fylder mig og rammer mig. Jeg kæmper selv med min having-orientering, måske kunne jeg sammenfatte det sådan at det er en meget stor udfordring for mig at have så lidt som jeg har, og alligevel holde fast i at jeg er noget. Intellektuelt er det ikke noget problem, men dybt nede lurer den lyserøde skam alligevel. Hvis jeg skal være helt ærlig.

Krutters Krøller sagde ...

Apropos at læse mere...Jeg har til gode at læse om skammen; er det mon Cullberg Westons bog, du refererer til?
At lægge nogen ord i munden er vel åbent for fortolkning - eller er netop fortolkning? (medmindre det drejer sig bevidst fordrejning af intentionen?)
Fromm refererer til Marx i indslaget - og jeg ved ikke hvad Marx ville have syntes om at blive taget til indtægt for noget af en psykoanalytiker *S*
Men det åbner perspektiver for "os andre". Jeg synes din "fortolkning" kæder ting sammen, som giver mening - for what it's worth ;o)

Janne Møller Olsen sagde ...

Jo, Rina, det er bestemt meget værd at du siger det. Virkelig. :-).

(Og det var en reference til Cullberg Westons bog - den har sat sig fast i mit system :-)).

Jeg bliver nogle gange bare lidt forskrækket over min egen tilbøjelighed til sådan slurp at fange den overordnede idé og så tro at jeg allerede ved eller kan tænke mig til resten. Måske er det derfor jeg aldrig er blevet filosof. Fordi jeg ikke kan lade være med at bruge andres teorier eller "ordpåsættelser" som afsæt til at beskrive mine egne oplevelser (som farer rundt i knolden på mig som fornemmelser og billeder og savner ord - derfor er jeg bange for at jeg "stjæler" ordene fra andre, tror jeg. Suk).

Jeg har nogle gange for sjov tænkt på at jeg burde sætte sådan en standardtekst under alt hvad jeg skriver, hvor der står: "Alt hvad der er skrevet herover, handler ikke om de nævnte personer eller de nævnte personers teorier, og jeg forsøger ikke at redegøre for hvad de nævnte personers teorier og ideer. Jeg forsøger først og fremmest at sætte ord på hvad der er i mig, og jeg undskylder ethvert misbrug, enhver fordrejning af andres ord".

Jeg ved sgi ikke. Jeg føler mig bare så fuldkommen håbløst uvidenskabelig og fuldkommen irriterende, irrationelt intuitiv, tror jeg. Det er den der skam igenigen.

Send en kommentar