8. marts 2012

Feministisk genbrug

Når jeg ser indad og forsøger at få øje på mit eget sind, skifter billedet til stadighed med kalejdoskopisk dynamik. Jeg prøver at udholde forvirringen og de mange billeder som er sande på samme tid, fordi de udgør det mest interessante og smukkeste studieobjekt jeg kan komme i tanke om at beskæftige mig med.




08-03-2012/PhotoEchoes

Når jeg ser udad på verden omkring mig, kan jeg se spejlbilleder af dele af mit eget sind. Jeg prøver at forstå og at turde se projektionernes spil, og jeg forsøger at udholde spejlets tilbagekastninger. Det er af og til smertefuldt, men gudskelov fanger jeg ikke det endnu ubærlige.

18-02-2012/Værløse/kamera/PhotoScape

I dag er det International Kvindedag. Jeg har lyst til at citere Hanne Reintoft fra ugebladet Søndag nr. 04/23.01.12. I et brevkassesvar til en læser som finder det navlebeskuende at øve sig på at "mærke efter hvad vi inderst inde selv har lyst til" og på at sige nej som et led i selvudvikling, skriver Hanne Reintoft blandt andet (helt uafhængigt at dagen i dag og kvindesag i øvrigt):
"Jeg kan meget langt hen ad vejen være enig med dig - med en enkelt tilføjelse, der kommer til sidst.
(...)
Min tilføjelse er, at op gennem både det 19. og det 20. århundrede har kvindekønnet i den grad været opdraget til at skulle tjene andre og at tilsidesætte sig selv. Derfor er det stadigvæk nødvendigt for nogle af nutidens kvinder at få lidt støtte til at sige fra."
Sådan. Den udtalelse synes jeg det er godt at tænke over sådan en dag som i dag.

2 kommentarer:

Krutters Krøller sagde ...

Får næsten lyst til at tilføje et "Amen" *S*
Det kan godt blive navlebeskuende at "mærke efter hvordan vi har det", men hvordan bliver vi bedre til at leve, hvis ikke vi gør det?
Go' "kamp" ;o)

Janne Møller Olsen sagde ...

Rina, jeg er med på et "Amen" :-D.

Man skal jo ikke sige nej bare for at sige nej, men hvis man siger ja så meget at man føler man mister/har mistet sit liv, så tror jeg altså den eneste vej er at mærke efter i sig selv - også selvom det kan se lidt egocentreret ud, især i starten hvor det er nyt for både en selv og ens (forvænte) omgivelser. I sidste ende gavner det fællesskabet at vi hver især lever vores eget liv og ikke andres. Det er jeg fuldkommen overbevist om :-).

Og i lige måde go' "kamp" (måske kunne man kalde det arbejdslyst i stedet?). :-)

Send en kommentar