Agnete

Jeg kom op igen. Endelig. Nu ved jeg det.

På vej gennem det indre København i dag kunne jeg høre nogen kalde, og jeg måtte gå en omvej uden at vide hvem før jeg pludselig stod dér ved vandet og kunne høre at det var Agnete.


Det har været et par drøje måneder, og jeg skal ikke på nogen som helst måde romantisere nedturen. Jeg ved bare at jeg vender styrket og klogere tilbage. Jeg er på vej.


--
Jeg har fotograferet skulpturen Agnete og Havmanden af Suste Bonnéns i Slotsholmens kanal i dag - du kan se et bedre foto for eksempel her.

Kommentarer

  1. Det må være en særlig følelse, fuld af styrke og tillid, at rejse sig op og vide, at man er blevet stærkere og klogere af det der er hændt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Miri, ja jo - det er måske nærmest the story of my life :-). Men det er jo altid først bagefter man kan se det; mens man er i det er man jo virkelig bange for at det skal få has på én denne gang, og at man ikke kommer ud på den anden side. Sådan bliver det sikkert også næste gang.

      Slet
  2. Det er godt at læse kære Janne. :-) I dag skinner solen. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lotte, Jep, det gør den nemlig. Og så er det kyndelmisse - tjek lige det ud!

      Slet

Send en kommentar