24. januar 2012

Sindbillede

Jeg cirkler stadig og kan hverken gå ud af en tangent eller lande. En af "mine" værste dæmoner har besat mig nok engang, og du ser et billede på den her:


Hvis ikke Den Sorte Mand snart skrider og lader mig være i fred, er jeg bange for jeg bliver vanvittig. Virkelig. Jeg tror jeg vil prøve at bede ham om at forlade sin selvmodsigende, primitive strategi med på samme tid at suge næring ud af og forsøge at kvæle min sjæl. Forklare ham at det ender med at slå os begge ihjel.

Jeg har sat "mine" i anførselstegn, for jeg er overbevist om at det ikke er min personlige dæmon alene. Jeg  forestiller mig at den helt sikkert også er knyttet til et kollektivt lag - til den sorte skam, for eksempel - og derfor skal der være et billede af den her (igen - snak lige om cirkler ..).


--
Tilføjelse 27. januar 2012:

Blot til info for at undgå misforståelser: Jeg har lavet den sorte mand på kloden ovenfor for ca. 6 år siden ud fra en drøm jeg har arbejdet en del med. Jeg havde brug for at billedliggøre drømmebilledet for at nærme mig en forståelse af det og brugte mine drenges modellervoks. Det er altså ikke et forsøg på at lave kunst. Jeg forstår billedet sådan:

Kloden, den er mit inderste væsen, min sjæl, den er min essens og min forbindelse til resten af verden. Det er det menneske jeg er skabt til at være, men som ikke træder frem blandt andet fordi min sorte mand, min indre kritiker - den der igen og igen skammer mig ud for at være mig - skjuler, indespærrer og dræner, men paradoksalt nok også beskytter det.

6 kommentarer:

tosommerfugle sagde ...

Elsk ham. Uden skam. Så slipper han, og kan hygge sig i sit eget lille hjørne...?

Janne Møller Olsen sagde ...

Det er fandme svært når han er så fæl :-D. Men ellers er det et godt råd, det ved jeg med sikkerhed med min hjerne - desværre kan mine følelser ikke altid følge med aktiviteten i den "øverste" afdeling :-)

Donald sagde ...

Nej jeg ville ikke elske ham. Jeg tør ikke rigtig sige, hvad jeg gør fordi det er så absurd, men jeg kan fortælle det vigtigste: For mange år siden (22!) fandt jeg ud af at mine fornemmelser er rigtige - med måde - altså, en gang til: Fornemmelser og intuition skal tages alvorligt, jeg skal lige virkelighedschecke.

Fem-seks par år senere fandt jeg ud af at familien aldrig har set mig rigtigt - det havde jeg hidtil affærdiget som klynk. Min opdagelse var et chok. Jeg bliver helt ked af at skrive det nu, så mange år efter. Jeg måtte knibe mig i armen og har mærket mig de "huller i muren" som viser at mine fornemmelser var rigtige.

Mine reaktioner gik fra flugt til identitets-problemer.

Gudske tak og lov at jeg har mødt rare mennesker, som gav mig noget mere selvværd - plaster på såret, som ikke ville læges.

Kære Janne, jeg ved du kan svømme og skrive og fortælle, og jeg synes jeg kan huske at du har lidt familie som du kan snakke med - men måske er det ligesom jeg fik at vide af en terapeut, at der sniger sig små "pile", små ting, små minimale bemærkninger ind som viser en nedladende, totalt ringeagtende holdning.

Måske skulle jeg skrive en mail inden det bliver for personligt! :) Jeg tror du kan finde min mail-adresse på mit website - hmmm ellers har jeg måske din. Jeg ønsker ikke at være påtrængende, men du sendte mig en nytårshilsen, som gjorde mig glad, tak for den. :)

Janne Møller Olsen sagde ...

Donald, tak for din ærlige og modige kommentar, og for at passe på mig ;-).

'Elske' er et stort ord, og jeg ville måske sige 'tage til mig', men jeg tror jeg forstår hvad Tosommerfugle mener. Med mindre jeg forstår og erkender at han er (og bliver) en del af mig som jeg skal tage mig af, så kommer jeg ikke videre. Det tror jeg faktisk på.

Jeg kan fuldstændig sætte mig ind i det du fortæller, med chokket - det kender jeg fra mig selv, og jeg kommer også i kontakt med ked-af-det-heden .

Jeg kender også til det med pilene, og i mit tilfælde - som kvinde og som en person der er særdeles intuitiv og sensitiv - bliver pilene (også) konstant udsendt gennem den kultur vi lever i, og man kan sige, apropos det med at elske den sorte mand og erkende den sorte del af skammen, at hvis jeg ikke havde døjet så meget med ham, så havde jeg aldrig fået øje på de pile og kunnet tale om dem. I perioder som den jeg går igennem lige nu, som mest af alt kan betegnes som depression, føles det dog ærlig talt som lidt rigeligt dyrt købt erfaring. Jeg er træt.

Jo, jeg kan mange ting, det synes jeg faktisk også selv et eller andet sted, men så længe jeg ikke kan tjene penge på det og forsørge mig selv med det, ser både den sorte mand og så vidt jeg kan "intuere" også det meste af omverdenen ned på det jeg kan og i øvrigt finder glæde og mening i at lave. Og så bliver det en meget ond spiral som nogle gange skruer mig helt ned - og så kan jeg sgu pludselig heller ikke hverken svømme eller skrive, synes jeg. Hvis du forstår hvad jeg mener.

Donald, tak for at dele; det får mig til at føle mig set og forstået, og det er en meget stor ting. Det gør ikke noget for min skyld at du skriver som du gør her i kommentarfeltet - lad os håbe at andre der trænger til det, også føler sig set via ordene her :-). Du skal i hvert fald have tusind tak for dem.

Donald sagde ...

Selv tak (jeg ser jo at der er en mail-adresse på siden her.) Kommentarer er på et mere generelt plan, og det er nok en meget god ting.

Men der er også tidspunkter, hvor man har brug for at være konkret, drøfte lige præcis den eller den oplevelse, netop det med pilene er - efter min erfaring - farligt i retning af at presse et "mørke" ned over de ting, vi ser i det daglige, hvis ikke man får sat ord på og helst får snakket med andre om, hvordan disse små sure opstød ser ud, hvordan de helt konkret rammer en mens man tænkte på noget andet.

Men heldigvis har vi så meget styrke, at vi kan "rydde op senere".

Janne Møller Olsen sagde ...

Donald, jeg arbejder hårdt på at kaste lys over mørket :-). Jeg har for nogle år siden valgt at min vej skulle være jungiansk analyse, og det er vel nærmest afkast fra den fortløbende, langvarige, dybe proces man kan få glimt af her på bloggen - i de tilfælde hvor jeg tror at det handler om noget alment, forstås. Så jeg har valgt min mester, og han ledsager mig på bedste vis i mine forsøg at "rydde op" :-).

Send en kommentar