mandag den 14. november 2011

Fodnote

Her kommer en lille "fodnote" som jeg har fået lyst til at skrive i tilknytning til mit indlæg i går:

Det er min opfattelse at et menneske til enhver tid, hvert eneste sekund af sit liv er sig selv. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre ikke at være sig selv, men det kan lade sig gøre at opleve det som om den man ikke er sig selv, generelt eller i perioder. Det er min erfaring at personlig forandring på ingen måde handler om at skabe et nyt "sig selv", en slags fremtidig udgave af Janne eller Oskar eller Poul eller Jette eller .., men derimod om at forandre den oplevelse eller opfattelse vi har af os selv.

Jeg tror at det for mange mennesker - men det er bare en fornemmelse, jeg kan jo egentlig kun tale for mig selv - handler om at forvandle eller forandre en skamfuld eller nedsættende oplevelse af den man er, til en respektfuld eller anerkendende oplevelse af den man er. Vi er som sagt dem vi er, uanset hvad. Det er lettere sagt end gjort, bestemt, for jeg tror at det generelt fremkalder angst, smerte og i det hele taget ubehag at vælge den vej, men det er så vidt jeg kan se den eneste vej. Vi kan ikke lave os selv om, men vi kan bevidstgøre de filtre eller briller vi ser os selv igennem, og måske tage dem helt af eller i det mindste skabe en distance til dem i kraft af bevidstheden om at vi har dem på, og på den måde komme tættere på selv at opleve at vi opfylder vores bestemmelse.

4 kommentarer:

tosommerfugle sagde ...

Da jeg ændrede mit syn på mig selv, så jeg et ændret menneske. Mig selv. Altså havde jeg lavet mig selv om, netop ved at bevidstgøre mig selv. Elske mig selv i stedet for at bekæmpe mig selv. Omgivelserne så også at jeg var lavet om.

Så du sidder jo allerede med opskriften på at lave dig selv om :-)

Janne Møller Olsen sagde ...

tosommerfugle, jo, det er jo sådan det fungerer :-). Det er det ændrede syn der skaber det vi oplever som en forandret person - det er synet der gør forskellen for både en selv og omgivelserne. Jeg vil dog stadig påstå at jeg er den samme som jeg altid har været, selvom jeg godt ved at det ikke ser sådan ud, fordi mit ansigt eller min persona ændrer sig. Men altså - min pointe var egentlig bare at det ikke virker (i længden, i hvert fald) at designe en ny person og krybe ind i den - det er en langt mere farbar vej at lære at holde af den man er. Og dét er kærlighed.

(Er vi egentlig uenige, eller hur? Knækker filmen et sted - jeg kan ikke lige finde ud af det?). ;-)

tosommerfugle sagde ...

Vi er helt enige om at det ikke virker at ville kaste sit gamle jeg på lossepladsen, og bygge sig et nyt.

Jeg "driller" blot ved at pointere at processen med at værdsætte alle sine sider kan føre til så store ændringer, at det i høj grad er udtryk for at vi kan lave os selv om - meget dybere end ved at stræbe efter en målestok for "jeg burde".

Been there. Done that! :-)

Janne Møller Olsen sagde ...

Nej, der er ikke noget der skal på lossepladsen, det er nærmest den omvendte proces der virker.

Og det har jeg også - været der og gjort det og fundet at det er en blindgyde :-).

Tak :-).

Send en kommentar