14. oktober 2011

Turist på opdagelse

Nogle gange har jeg det som om jeg er turist i mit eget liv. Ikke sådan en velforberedt turist der har lavet grundig research i god tid inden afgang, og for hvem ferien går ud på at gennemføre et nøje planlagt og målrettet program med ting der på forhånd er udråbt til at være store seværdigheder. Snarere sådan en slags turist der har vundet en rejse dagen før afgang og bare tager afsted i forventningen om at det da bliver spændende at se hvad man nu kan se, der hvor man kommer hen. Og i tillid til at det man hidtil har samlet sammen og lært, også kan bruges til at klare sig på denne tur.

Forleden skulle jeg fra A til B og havde god tid. Godt, tænkte jeg, nu vil jeg lade min rumsterende indre turist bestemme hvordan jeg så kommer fra A til B, og tage billeder af det som gør indtryk på turisten. Og kun det. Det skal blive interessant!

På min vej kommer jeg forbi Gefion-springvandet, og for gud ved hvilken gang må jeg standse og suge den kraft og styrke til mig, som vælter ud af skulpturen sammen med vandet. Gefion, som hun er skiltret her med ploven og sine fire sønneokser, optræder som en sand heltinde for mig, mærker jeg. En der forstår at kæmpe for sit eksistensgrundlag og sin mulighed for uafhængighed med de midler hun har til rådighed.


Jeg går videre og kan ikke lade være med at tage et billede af den lille havfrue også. Men sjovt nok har jeg ikke lyst til at billedet skal handle om hende. Jeg bliver mere optaget af de andre turister der kigger på den lille figur, og af at fange hendes lidenhed midt i den store verden.


En mand (som ikke er med på billedet) får øje på mig som han går væk fra havfruen, og laver sjov med mig ved at lave en grimasse og nogle fagter. Det fortæller mig at noget her har gjort indtryk på ham, og at han ikke rigtigt ved hvad han skal stille op med det. Jeg griner indforstået uden at forstå hvorfor, hvordan det så end kan lade sig gøre, og går videre. Og så - nu i skrivende stund - forstår jeg det pludselig alligevel. Den Lille Havfrue handler om mandens muligheder for udvikling. Ikke mine. Her er ikke meget at hente for mig, som kvinde.

Jeg tager ikke flere billeder på resten af turen, jeg går bare og kommer frem til B. Undervejs tænker jeg på Gefion, og hun forvandler sig i min fantasi på magisk vis til Eowyn, som jeg tidligere på dagen har talt med en anden om. Jeg må finde Eowyn, tænker jeg, og hun fortætter sig igen til en skjoldmø, en amazone*. Hjemme igen googler jeg 'Eowyn Nazgul', for nu ved jeg præcis hvad jeg leder efter. Du kan se det her her, hvis du synes.

"I am no man!"

---
*Uddybning her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar