fredag den 7. oktober 2011

Fredag. Så har jeg ikke sagt for meget

Det er fredag. Jeg tror jeg udnævner fredag til musikdag her på bloggen. Eller også gør jeg ikke. Hvem ved?

Jeg ved det i hvert fald ikke, for som faste læsere på stedet her nok har bemærket til overflod, så er jeg mere end almindeligt forvirret for tiden. Og jeg har ingen anelse om hvad der foregår. Jeg ser bare til. Og morer mig, forbløffes, irriteres og forundres i stor stil mens jeg som et andet tv-apparat modtager udsendelser fra et sted jeg ingen kontrol har over. Jeg kunne måske godt slukke, men det er jeg simpelthen for nysgerrig til .. jeg bliver da nødt til at se hvad der dukker op!

Nå. Musik. Inden jeg eventuelt skal betale koda-afgift for at dele med alverden hvad jeg finder så helt enormt inspirerende at lytte til og se på, må jeg se at få spredt nogle af mine guldfund, og her er et af dem. Jeg håber selv jeg kan tage noget af energien fra den her sang med mig ind i weekenden og videre frem. Gerne sammen med forvirringen. Det er i orden, hvis det absolut skal være.

4 kommentarer:

Krutters Krøller sagde ...

Det er ualmindelig lækker musik! Ham må jeg tjekke ud!
Og forvirringen... tjaaah, der er vist gang i universets hjul for tiden. Der sker mange ting rundt omkring... Hav en dejlig weekend! ;O)

Janne Møller Olsen sagde ...

Rina, jeg er vild med Charlie Winston - musikken er fin i sig selv, men jeg kan se de her små teateragtige videoer igen og igen. Små fine fortættede fortællinger om vigtige sager ..

Og jeg fatter bjælde af hvad der foregår, men kedeligt er det i hvert fald ikke. Åha. I lige måde dejlig weekend (i kaos) :-).

Lotte, frodighed sagde ...

Charlie Winston har også vundet mig, takket være dig :-) Den her video er da bare... så fin... glædelig, kærlig :-)

Jeg melder mig iøvrigt gerne ind i forvirringsklubben :O)

Janne Møller Olsen sagde ...

Lotte, ja, det er kun til at blive i godt humør af; kærlighed for fuld musik til sidst :-). Og detajlerne .. har du set hvordan hun kigger gennem glasset så det ser ud som om han svømmer på vandet? Jeg kan blive ved med at finde noget nyt ..

Velkommen i klubben så, åha. Måske når man dertil engang hvor man ikke mener det er en tvivlsom ære. Håber jeg.

Send en kommentar