Den her blog, blandt andet ..

Nå. Jeg har puttet bloggen ind i en af de "gamle" skabeloner igen, fordi jeg erfarede at ikke alle fik fuldt udbytte af de nye, dynamiske skabeloner. Ja, at det endda for nogle hæmmede læsningen. Det har noget at gøre med hvilken browserversion man bruger, så vidt jeg forstår, og der skal nok gå lidt tid endnu før alle kan se de dynamiske views helt optimalt. Det er lidt øv, for jeg kunne selv godt lide at se min blog vist på den måde. Man kunne få overblik over hele bloggen i en eneste visning, wauw, og lynhurtigt finde hvad man måtte lede efter. Og gadgets har aldrig været min store passion, så på en måde var det en lettelse for mig at slippe for dem. Men det må vente, tror jeg.

Vi kan dog stadig vælge en dynamisk visning ved at tilføje '/view' efter blog-url'en (altså fx jannessted.blogspot.com/view) - men det er jo ikke noget nyt :-).

Nå. "Nå". Dengang jeg boede hjemme, var min bror og jeg kendt for at kunne sige "nå" på så mange måder, at vi næsten ikke behøvede at bruge flere ord. Prøv lige selv. Nårh! Nååååå. Nå.

Nå.

Haha.

Om lidt kører jeg på biblioteket. Sidst jeg var der, løb jeg ind i en udstilling med billeder af Per Lehmann og måtte lige standse op engang. Her er et billede af et billede der har titlen "Mod strømmen", og det snakker jeg lidt frem og tilbage med mig selv om endnu:



(Jeg har ferie og driver afslappet omkring uden mål og med, hvis du undrer dig ..).

Kommentarer

  1. Jeg fravalgte selv at lade min blog starte med et af de nye views, men mest fordi de for mig at se "bare" er en måde at servere bloggens RSS feed i et andet format, med nogle fikse krøller. Mit problem var så at det sker på bekostning af meget af hvad som gør bloggen til en hjemmeside, ud over selve blog indlæggene.

    F.eks. ser jeg at ganske mange klikker på mit gadget med "seneste kommentarer".

    Mit rationale var at specielt interesserede brugere selv kan vælge et view, på samme måde som de kan vælge at vise RSS feedet i et af de mange andre værktøjer dertil. Det vil jo så sige at langt de fleste ser den ikke-dynamiske version, hvor jeg forresten bedre kan følge med i statistikkerne :-)

    Selvfølgelig er der også problemstillingen med et nyt systems mulige børnesygdomme, samt at ikke alle forældede browser versioner kan følge med. Heldigvis er det dog lykkedes at få langt de fleste mobbet væk fra den helt katastrofale IE version 6, som set fra min andedam er nede på en kvart procent af trafikken.

    (Og jeg har jo heller ikke noget imod at "gå mod strømmen" :-)

    SvarSlet
  2. Jeg må indrømme at jeg er glad for du er tilbage i de gamle rammer.
    Det andet virkede ikke os mig :-)
    Biblioteker er bare en meget god opfindelse !

    SvarSlet
  3. Johnnie, jeg blev simpelthen så forelsket i de fikse krøller, tror jeg, at min evne til rationale gik lidt fløjten :-D. Du har ret i det hele, synes jeg, bortset fra at jeg altid har bøvlet sådan med at finde ud af hvilke gadgets jeg gerne ville have, og i lange perioder er endt med stort set ikke at have nogen. Jeg har måske også taget udgangspunkt i mine egne bloglæsevaner; jeg læser fx selv stort set kun indlæg i min læser, bortset fra når jeg skal lægge en kommentar (og er altså ikke selv særligt gadget-læsende), eller når jeg googler noget og kommer ind på en blog (og her er det jeg synes dynamikken/overblikket er så fed). Det synes jeg stadig, men det er et godt princip, som du skriver, at gøre det frivilligt hvordan man vil se indholdet. (Kender du i øvrigt den her extension? Den har jeg megen fornøjelse af).

    Og jo, jeg endte da også i et totalt statistisk tomrum, fordi bloggers egen statistik først slet ikke fungerede, og nu fungerer (så vidt jeg kan bedømme) delvis. For eksempel har jeg nu langt flere besøg fra USA end Danmark, det er da pudsigt (måske skal jeg til at skrive på engelsk)? Og da jeg ikke havde adgang til de dynamiske versioners html og ikke kunne lave gadgets, kom jeg på herrens mark. Men det gjorde nu ikke mig så meget; jeg prøver ikke at hænge mig så meget i statistikken. (Jeg har i nogle perioder brugt især Google Analytics, men også andre tællere, men det er mest fordi jeg er så helt enormt nysgerrig efter at finde ud af hvordan det fungerer .. det har aldrig rigtigt gjort noget godt for min popularitetsoplevelse, haha, så derfor har jeg altid afinstalleret dem igen).

    (Nej, det har jeg heller ikke noget imod, men nogle gange oplever jeg lidt rigeligt modstrøm, og det er en helt anden snak - så kan jeg godt blive ret træt og slidt ;-)).

    SvarSlet
  4. Miri, nej, jeg havde nok på fornemmelsen at det lukkede nogle ude, og det var jo i hvert fald ikke meningen. Jeg prøvede lige til at starte med at spørge nogle jeg kender, som jeg ved læser min blog, og testede også på alle husets computere, og alt var godt. Men så opdagede jeg henad vejen alligevel noget andet ..

    Ja, biblioteker er en kulturel gave, ingen tvivl om det. Jeg bliver også meget bange når der er snak om at nedlægge eller begrænse eller afskaffe dem - det ville være et enormt tab for os alle sammen :-).

    SvarSlet
  5. Johnnie og andre der måtte læse med her:
    Nu skulle jeg så lige bruge ovennævnt Chrome-extension og opdager at noget har ændret sig. Jeg skal fjerne den sidste skråstreg for at det virker. Altså fra
    http://jannessted.blogspot.com/view/sidebar/
    til
    http://jannessted.blogspot.com/view/sidebar
    hvis nu jeg bruger denne blog og visningen 'Sidebar' som eksempel.

    Beklager forvirringen ..

    SvarSlet

Send en kommentar