fredag den 28. oktober 2011

Musikfredag: Tre-i-et

Billedet er lånt her.
The Avett Brothers. Jeg er fuldkommen gået på halen over dem. Jeg er vild med deres humor, og jeg er vild med den måde de bare evner at kanalisere det hele ud på. Og det er ikke så lidt der finder vej ud.

The Avett Brothers skal spille hele tre numre i dette musikfredagsindlæg:

Ét hvor de sidder stille og synger en dæmpet duet om de(n) vigtigste ting i livet: Murder in the City.

Ét hvor de giver os en åndfuld lektion i intet mindre end selve livet (som jeg forstår det): Head Full Of Doubt, Road Full Of Promise.

Og ét hvor de musicerer røven ud af bukserne med hele kroppen og RÅBER ud til os at vi skal skrue op for farverne: Colorshow.
"Be loud - let your colors show
Try to keep the madness low"

(Jeg fandt The Avett Brothers fordi jeg læste ugebladet Søndag og så at Signe Svendsen havde hørt dem på Tønder Festivalen og nu lyttede til dem derhjemme. Det gjorde mig nysgerrig).

tirsdag den 25. oktober 2011

Lyt til Hildur Jackson ..

.. her på P1 i Vita, hvis du interesserer dig for fred, fællesskab og spirituel udvikling - og for sammenhængen mellem et bæredygtigt samfund og de tre størrelser.

Du kan læse kort om Hildur Jackson her (på engelsk).

søndag den 23. oktober 2011

Om at give noget folk ikke har bedt om

"Vi kender situationen hvor folk beslutter sig for at gå til en koncert. De sætter en aften af, de betaler barnepige, de tager taxa, de betaler entre, så sidder de dér, og så (er det de siger) hvad .. hvordan .. hvad er det der får folk til at synes det er rimeligt, at de kan stille sig op foran sådan nogle mennesker, og så skal de nøjes med det du kan levere der? Hvad kræver det egentlig?
Det kræver at du har din selvovervurdering fuldstændig på plads og i orden. [smil og glimt i øjet] Men det kræver også mod, og det der især kræver mod, det er hvis man stiller sig op over for folk og giver dem noget de egentlig ikke har bedt om at få. Noget som måske ikke engang er sjovt, noget som .. men bare noget som man synes er vigtigt."
Sagt af Niels Hausgaard (som vært, men alligevel ..) i udsendelsen "Når lyset bryder frem" på DR1 i går aftes. Se fra 48:50 og frem her.

Det er sagt i en bestemt kontekst (musikkoncertsammenhæng og lige efter Peter Sommers optræden og inden Rasmus Seebachs sang "Nangijala" som har med både Børnecancerfonden og Astrid Lindgren at gøre), men det taler klart og tydeligt til mig på et generelt plan. Det får mig til at huske at det er vigtigt at man tænker over hvad man bruger sin "stemme" her i livet til, også selvom det kræver både en tro på storheden i en selv og et enormt mod ikke at "synge" det andre beder om eller forventer, men det som man synes er vigtigt.

Hareskoven uge 42 2011

onsdag den 19. oktober 2011

Material Girl



Pulsvarmere. Sådan nogle har jeg altid drømt om at eje, og nu ligger der et par her ved siden af mig på bordet. Det er ikke så ringe endda. Der er plads til forbedringer, ingen tvivl om det, men det gider jeg ikke hænge mig i lige nu. Jeg er lykkelig, og om lidt går jeg usædvanligt velklædt ud i efteråret!

Noget af tiden, mens jeg sad der og strikkede så det sved i min nakke og krampede i mine utrænede fingre, lod jeg fjernsynet køre og fik lidt modvægt til min materielle besættelse, blandt andet via Ally McBeal. Så måtte jeg trævle op og tælle om fordi jeg drev væk og skiftevis kom til at grine, tude, måbe og tænke. Jeg er vild med den serie, jeg havde vist bare glemt det i alle de år der er gået siden den kom frem og indtil jeg pludselig fandt ud af den bliver sendt igen om eftermiddagen. Ally er lidt mindre "tosset" end jeg er, tror jeg, men det er vist marginaler der skiller .. hvis man ellers kunne forestille sig at det var muligt at måle og veje den slags.

Tilbage til materien: Jeg fandt hjælp til at lave snoninger og til at tage ud til tommelfingeren via PaaPindens videoer. Tusind tak for det. For at få generel inspiration, billedgooglede jeg "håndledsvarmere" og "pulsvarmere" og så mange fine udgaver som alle hjalp mig til at finde min - også tusind tak for det.

mandag den 17. oktober 2011

Den her blog, blandt andet ..

Nå. Jeg har puttet bloggen ind i en af de "gamle" skabeloner igen, fordi jeg erfarede at ikke alle fik fuldt udbytte af de nye, dynamiske skabeloner. Ja, at det endda for nogle hæmmede læsningen. Det har noget at gøre med hvilken browserversion man bruger, så vidt jeg forstår, og der skal nok gå lidt tid endnu før alle kan se de dynamiske views helt optimalt. Det er lidt øv, for jeg kunne selv godt lide at se min blog vist på den måde. Man kunne få overblik over hele bloggen i en eneste visning, wauw, og lynhurtigt finde hvad man måtte lede efter. Og gadgets har aldrig været min store passion, så på en måde var det en lettelse for mig at slippe for dem. Men det må vente, tror jeg.

Vi kan dog stadig vælge en dynamisk visning ved at tilføje '/view' efter blog-url'en (altså fx jannessted.blogspot.com/view) - men det er jo ikke noget nyt :-).

Nå. "Nå". Dengang jeg boede hjemme, var min bror og jeg kendt for at kunne sige "nå" på så mange måder, at vi næsten ikke behøvede at bruge flere ord. Prøv lige selv. Nårh! Nååååå. Nå.

Nå.

Haha.

Om lidt kører jeg på biblioteket. Sidst jeg var der, løb jeg ind i en udstilling med billeder af Per Lehmann og måtte lige standse op engang. Her er et billede af et billede der har titlen "Mod strømmen", og det snakker jeg lidt frem og tilbage med mig selv om endnu:



(Jeg har ferie og driver afslappet omkring uden mål og med, hvis du undrer dig ..).

fredag den 14. oktober 2011

Musikfredag

Jo, der kommer lige et indlæg mere i dag, for der var jo lige det med fredag og musik .. og jeg har lyst til at tage én til, kan jeg mærke.

Jeg gentager mig selv, vil nogen måske sige, men skidt pyt. Intet er tilfældigt, husk det.

Og så giver jeg ellers ordet til Jack Johnson og nr. 13 - præcis nr. 13 - her. (Bemærk at teksten står under track-listen).

Turist på opdagelse

Nogle gange har jeg det som om jeg er turist i mit eget liv. Ikke sådan en velforberedt turist der har lavet grundig research i god tid inden afgang, og for hvem ferien går ud på at gennemføre et nøje planlagt og målrettet program med ting der på forhånd er udråbt til at være store seværdigheder. Snarere sådan en slags turist der har vundet en rejse dagen før afgang og bare tager afsted i forventningen om at det da bliver spændende at se hvad man nu kan se, der hvor man kommer hen. Og i tillid til at det man hidtil har samlet sammen og lært, også kan bruges til at klare sig på denne tur.

Forleden skulle jeg fra A til B og havde god tid. Godt, tænkte jeg, nu vil jeg lade min rumsterende indre turist bestemme hvordan jeg så kommer fra A til B, og tage billeder af det som gør indtryk på turisten. Og kun det. Det skal blive interessant!

På min vej kommer jeg forbi Gefion-springvandet, og for gud ved hvilken gang må jeg standse og suge den kraft og styrke til mig, som vælter ud af skulpturen sammen med vandet. Gefion, som hun er skiltret her med ploven og sine fire sønneokser, optræder som en sand heltinde for mig, mærker jeg. En der forstår at kæmpe for sit eksistensgrundlag og sin mulighed for uafhængighed med de midler hun har til rådighed.


Jeg går videre og kan ikke lade være med at tage et billede af den lille havfrue også. Men sjovt nok har jeg ikke lyst til at billedet skal handle om hende. Jeg bliver mere optaget af de andre turister der kigger på den lille figur, og af at fange hendes lidenhed midt i den store verden.


En mand (som ikke er med på billedet) får øje på mig som han går væk fra havfruen, og laver sjov med mig ved at lave en grimasse og nogle fagter. Det fortæller mig at noget her har gjort indtryk på ham, og at han ikke rigtigt ved hvad han skal stille op med det. Jeg griner indforstået uden at forstå hvorfor, hvordan det så end kan lade sig gøre, og går videre. Og så - nu i skrivende stund - forstår jeg det pludselig alligevel. Den Lille Havfrue handler om mandens muligheder for udvikling. Ikke mine. Her er ikke meget at hente for mig, som kvinde.

Jeg tager ikke flere billeder på resten af turen, jeg går bare og kommer frem til B. Undervejs tænker jeg på Gefion, og hun forvandler sig i min fantasi på magisk vis til Eowyn, som jeg tidligere på dagen har talt med en anden om. Jeg må finde Eowyn, tænker jeg, og hun fortætter sig igen til en skjoldmø, en amazone*. Hjemme igen googler jeg 'Eowyn Nazgul', for nu ved jeg præcis hvad jeg leder efter. Du kan se det her her, hvis du synes.

"I am no man!"

---
*Uddybning her.

tirsdag den 11. oktober 2011

Fantastiske verden

En ven på facebook delte på et tidspunkt et link til bloggen "1000 Awesome Things", og siden har jeg hængt på. Hver dag løber der en lille dosis ind i min læser af noget som får mig til at se på verden på en anden måde. Eller til overhovedet at se den, tror jeg måske endda.

Nogle gange "skriver" jeg noget jeg selv oplever, "ind" i min egen 1000 Awesome Things-samling i mit hoved, simpelthen fordi det gør mig godt at vælge det fokus. I går skrev jeg ind i samlingen hvor fuldkommen awesome det er når nogen man knap nok kender, giver én et knus (i vådt badetøj), ledsaget af pæne ord (Jeg vil savne dig indtil vi ses igen).

Det overgår da det meste.

(Og hvornår har jeg sidst selv givet fanden i mit forfængelige ego og vist andre end mine nærmeste at deres tilstedeværelse betyder noget? Uha, jeg har meget at lære ..).

fredag den 7. oktober 2011

Fredag. Så har jeg ikke sagt for meget

Det er fredag. Jeg tror jeg udnævner fredag til musikdag her på bloggen. Eller også gør jeg ikke. Hvem ved?

Jeg ved det i hvert fald ikke, for som faste læsere på stedet her nok har bemærket til overflod, så er jeg mere end almindeligt forvirret for tiden. Og jeg har ingen anelse om hvad der foregår. Jeg ser bare til. Og morer mig, forbløffes, irriteres og forundres i stor stil mens jeg som et andet tv-apparat modtager udsendelser fra et sted jeg ingen kontrol har over. Jeg kunne måske godt slukke, men det er jeg simpelthen for nysgerrig til .. jeg bliver da nødt til at se hvad der dukker op!

Nå. Musik. Inden jeg eventuelt skal betale koda-afgift for at dele med alverden hvad jeg finder så helt enormt inspirerende at lytte til og se på, må jeg se at få spredt nogle af mine guldfund, og her er et af dem. Jeg håber selv jeg kan tage noget af energien fra den her sang med mig ind i weekenden og videre frem. Gerne sammen med forvirringen. Det er i orden, hvis det absolut skal være.

torsdag den 6. oktober 2011

"And most important, ..

.. have the courage to follow your heart and intuition. They somehow already know what you truly want to become. Everything else is secondary."


TAK.

(Jeg ved at denne video er overalt på internettet i dag, men jeg må gemme den her som en note).

tirsdag den 4. oktober 2011

Erkendelse

Jeg var lige ved at smide barnet ud med badevandet.

Men så var det jeg indså at det ville gøre mest ondt på mig selv. At jeg - om ikke andre i hele verden - ville savne barnet. Derfor nøjes jeg med badevandet.