torsdag den 25. august 2011

Note

Jeg går og tænker på hvor mange kræfter og hvor meget energi nogle af os kan bruge på at diskutere med os selv og argumentere og finde acceptable begrundelser blot for til sidst at ende med at have overtalt os selv til ikke at følge det vi allerhelst vil, til ikke at udtrykke det vi faktisk mener og til ikke at mærke det vi virkelig føler.

Sikke en byrde vi løfter af vores skuldre når vi overvinder frygten for egne og andres domme. Når vi giver slip på vores illusoriske forsøg på at kontrollere hvad andre mener om os, og stoler på at vi er skabt præcis som universet har brug for at vi skal være.

Dét er frihed. Tænker jeg.

11 kommentarer:

tosommerfugle sagde ...

Amen!

Som min blog viser, er jeg velbevandret i konceptet med at være fløjtende ligeglad, i forhold til hvilke domme læsere eventuelt kunne nå til om hvad for en sær fyr jeg er... :-D

Ja, det er frihed.

Janne Møller Olsen sagde ...

tosommefugle; Amen, ja, sgu! :-D

Det må være fedt at være velbevandret - jeg får stadig vabler og trætte ben, men hvis jeg træner flittigt, bliver det vel lettere :-).

Lavendel sagde ...

Hvor har du ret.....her trænes også. Knus

Janne Møller Olsen sagde ...

Lavendel, jo, det fornemmer jeg jo nok ;-). Godt. Vi er på vej.
Også knus :-)

Anonym sagde ...

For at være ærlig - tårerne triller og jeg er dybt berørt af dine ord. Livet slår bølger - uforventet og ud over grænserne - og en af grundene er netop det du beskriver.
Jeg øver så meget, så jeg nogen gange slet ikke vd hvem jeg er.
Bestræber mig at være positiv - men nogle gange kan man/jeg bare ikke mere. Det er hårdt at skulle rejse sig op igen og igen - men jeg håber at jeg aldrig mister modet til at stå op igen.
Livets rejse går vel ud på, at blive den man er. Nogle når det hurtiger end andre og nogle gange synes jeg at det bare ser bedre ud hos dem når jeg kigger over hegnet. Problemet eller udfordringern er jo netop at erkende - at man/jeg er god nok som jeg er. Har bare så svært ved at se mit indre lys - og det er jo i min virkelighed det jeg frygter allermest. Min frihed og min væren som den jeg er.
Gid jeg dog snart kunne mærke den frihed.
Som sagt før - men igen - dine indlæg giver bare så gode tanker og spørgsmål.
Tak endnu engang for at du viser hvem du er - og derved formår at tænde/erindre os andre om vort eget lys.
Kærlig hilsen Nicole

Losarinas mor sagde ...

Det må være den ultimative frihed !
Er katten kommet hjem... ?

Janne Møller Olsen sagde ...

Nicole, jeg mærker dine kvaler, og jeg ved godt fra mig selv hvor rædselsfuldt det er at have det sådan. Det er lidt svært at sige noget egentligt her; jeg håber du har nogen der kan hjælpe dig med at brænde igennem smerten og hive alle de informationerne om hvad der er godt for dig, ud af den. Det er det den er der for :-).

Tusind tak for de pæne ord, jeg er glad for at vide at jeg kan inspirere lidt. Det gør vi alle sammen i virkeligheden når vi deler :-).

Pas godt på dig selv, Nicole.
Janne

Janne Møller Olsen sagde ...

Miri, jep!
Nej, katten er ikke kommet hjem. Vi forsøger at tage det med stoisk ro, men vi er ret berørte af det. Jeg savner den, den er min tro følgesvend og nogle gange den eneste i huset der fortår mig :-).

Lotte, frodighed sagde ...

Janne... meget, meget smukt skrevet...
og hvor jeg genkender... og grubler over hvordan man finder hen til Friheden...

:-)

Janne Møller Olsen sagde ...

Lotte, :-). 'Hvordan' er jeg næppe den rette til at svare på, men alligevel: Hvis (og det er et udtrykkeligt hvis) man får øje på sådan et mønster hos sig selv, så er det - tror jeg - op til én selv at øve sig i at bryde det når man synes man kan og har mod på det. Så kommer der små glimt af frihed efterhånden, og til sidst er der måske lys det meste af tiden?

Jeg tror bare det er rigtig vigtigt at huske at en del af én har skabt og benytter sig af mønsteret for at beskytte én. En del af en tror virkelig det er det bedste man kan gøre for sig selv. Måske skal man også undersøge lidt hvad det er denne del af en forsøger at beskytte sig mod, og prøve at skabe lidt jordforbindelse der eller noget.

Men hvad ved jeg, egentlig? Jeg kan - når det kommer til stykket - kun tale for mig selv. :-).

Janne Møller Olsen sagde ...

En lille rettelse: Måske skal man også undersøge lidt hvad det er denne del af en forsøger at beskytte én mod,

Send en kommentar