23. august 2011

Efterlysning

Her kommer et helt pragmatisk indlæg, og det er kun relevant hvis du bor i kvarteret omkring Syvstjerneskolen i Værløse.

Vi har ikke set vores kat siden i søndags, hvilket slet ikke ligner den. Vi har gået rundt og kaldt og lyttet i timevis uden resultat, og nu må vi prøve noget nyt, omend det er som at forsøge at tråde nålen i høstakken: Hvis du bor i nærheden, og ikke allerede har snakket med os, vil du så ikke være sød at tjekke om den kunne være blevet lukket inde et sted hvor du kan lukke op? Og/eller give en af os et praj hvis du har set eller ser noget der kan lede os på sporet af hvor den er?

Den er en helt tilforladelige, men lidt sky, kastreret hankat af racen maine coon, og den har navnet Indy, omend den nok ikke lyder det. Den er langhåret, har meget mørke farver, og ser sådan ud:



Øremærke EYY014
Chipmærke 752000990011212

Tusind tak :-).

(Det piner hele familien at tænke på hvad der kan være sket. Har den søgt tørvejr og er blevet lukket inde i et skur? Eller er den kommet til skade og ligger et sted og lider? Eller er den af en eller anden grund kommet for langt væk hjemmefra til at kunne finde tilbage igen?).

--
Opdatering 24.08.2011 kl. 17:47:

Stadig ingen kat :-(.

--
Opdatering torsdag 25.08.2011 kl. 18:55:

Og stadig ingen kat ..

--
Opdatering fredag 26.08.2011 kl. 15:09

Indy er stadig ikke kommet. Nu hænger vi plakater op rundt i kvarteret, selvom vi har været rundt en million gange og også stemt dørklokker.

--
Opdatering lørdag 27.08.2011 kl. 21:00

Nope. Ingen kat. Nu skriver jeg ikke mere her, men skulle miraklet sket at den kom tilbage, hører I det. Suk.

6 kommentarer:

Krutters Krøller sagde ...

Åh, hvor jeg kender det! Vi har altså prøvet at vores den ene kat var væk 3 døgn, og kom tilbage...dog lettere forhutlet. Faktisk læste jeg et sted at man kunne lægge efterladenskaber fra kattebakken udenfor hæk/hus, så de ku' finde hjem - men da var vi selvfølgelig også lige flyttet... Bare han snart kommer hjem! ;o(

Janne Møller Olsen sagde ...

Rina, vores forrige kat var væk i fire dage og blev fundet i vores nabos skur, ret dehydreret, men okay, så vi ved godt at den måske pludselig dukker op igen, og at det i øvrigt tit sker. Men vi må GØRE noget, prøve alt vi kan - det er svært bare at vente. Bare han snart kommer, ja, det håber vi på :-).

Lotte (Frodighed.dk) sagde ...

Lad os håbe han er ude at strejfe en tur, på eventyr, og kommer hjem ligeomlidt!

(vi har også kat, og jeg syns ikke det er spor sjovt, hvis der går et døgn uden jeg ser ham... suk!)

Janne Møller Olsen sagde ...

Lotte, ja, vi må håbe .. der er mange ting på spil, og jeg har lovet at være med til at gøre alt hvad jeg kan for at den bliver fundet. Det lader til at dulme lidt ;-).

Anonym sagde ...

Sender de kærligste tanker til dig og dine kære og jeres indy om at finde vejen hjem igen. knus nicole

Janne Møller Olsen sagde ...

Nicole, tak, men åh nej, den er ikke kommet, og det er ret forfærdeligt for os alle herhjemme.

Send en kommentar