tirsdag den 9. august 2011

De der sociale medier .. (opdateret 11.08.2011)

.. Eller "de der selskabelighedsmedier", som jeg har lyst til at kalde for eksempel Facebook, Twitter og til en vis grad også blogs som jo for mange har en selskabelighedsfunktion. De er en stor, stor udfordring for mig, for selskabelige sammenhænge er ikke min stærke side. Men samtidig pirrer de medier mig. Gør mig interesseret og udfordrer mig. Jeg kan bruge oceaner af tid på at finde ud af om eller hvordan jeg skal bruge dem, for jeg har både lyst og ikke lyst.

Nu har jeg så for et stykke tid siden hørt om Google+; og forleden lyttede jeg for eksempel med interesse til Trine-Maria her.

Jeg er ikke en del af det eksklusive selskab som har fået en invitation allerede, så jeg har ikke selv Google+ (endnu, altså), men jeg har forstået at det bliver fremhævet at en af de store forskelle mellem Facebook og Google+ er at man på Google+ kan inddele sine venner (hedder det også sådan på Google+?) i circles/netværk og via dem på en nem måde målrette sine opdateringer til en bestemt kreds af personer som altså ikke inkluderer alle venner, men et udvalg som kan have interesse i netop dén opdatering (og udelukke andre kredse som man ikke ønsker at dele den aktuelle opdatering med).

Nu er det så jeg spørger: Gør vi ikke også det på Facebook? Jeg gør i hvert fald. Jeg har inddelt mine venner i lister og bruger den lille menu-pil mellem hængelåsen og Del-knappen til højre under statusfeltet til at vælge den eller de venneliste(r) jeg vil dele den aktuelle opdatering med, hver gang jeg laver en. Jeg tænker: Hvem har jeg lyst til at sige det her til? Hvem, hvis jeg stod over for personerne i virkeligheden, har jeg en forventning om ville lytte med interesse til netop det her? Hvem - hvis det drejer sig om noget jeg regner for at høre til min privatsfære - vil jeg betro det her til, hvem tror jeg på vil modtage det med respekt og anerkendelse?

Nu er jeg ikke mere blåøjet end at jeg godt ved at ALT på Facebook er offentligt. Enhver der ser mine informationer, kan bringe dem videre ud i verden, og Tyttebær-Maja er til stadighed til stede i denne verden, men det lever jeg fint med. Jeg deler ikke noget jeg ikke ville kunne tåle at alle mennesker på hele jorden så, hvis det skulle være. Det har ikke noget med det at gøre. Det har mest noget at gøre med at jeg, fuldstændig som når jeg er sammen med mennesker i virkeligheden, forsøger at tage to hensyn på én gang: 1. At sige noget som interesserer den (ja, jeg taler sjældent med 'dem') jeg er i selskab med, og 2. At tale med nogen om det der optager mig selv, og som jeg har glæde af at udveksle med en anden person som jeg har tillid til og er tryg ved.

Nu kan man så spørge om hvordan hulen jeg kan tro at jeg kan vide hvad andre mennesker er interesseret i at jeg deler med dem? Det kan jeg selvfølgelig heller ikke, og jeg tager formentlig ofte fejl, men så håber jeg at folk bare ignorerer hvad jeg siger, eller bruger "skjul"-faciliteten. Jeg har kun min egen fornemmelse og oplevelse af hvad jeg har lyst til, at gå efter. Men det gør jeg så til gengæld også. Google+ eller ej.

Jeg havde engang en Facebook-profil som jeg slettede, og så oprettede jeg en ny senere af en helt særlig grund og fik efterhånden igen lyst til at være mere aktiv. Måske kunne man også sige lyst til at være mere selskabelig, eller i hvert fald at udfordre min selskabelighed, men jeg kan helt uden slinger sige at det først var da muligheden for at vælge modtagergruppe for hver enkelt statusopdatering gik op for mig, at jeg begyndte at føle at Facebook også var noget jeg kunne bruge til noget.

----

Opdatering 11.08.2011:

Jeg har nu været på Google+ i godt et døgn, og jeg kan lide det! Jeg håber jeg snart kan finde nogle flere jeg kender, dér ..

Der er mange ting jeg kunne sige om Google+, men da det med lister på Facebook og cirkler på Google+ er omdrejningspunktet for det oprindelige indlæg, vil jeg lige gøre en bemærkning specifikt til det her: Det irriterer mig at man ikke kan se på en opdatering på Facebook, hvem den er synlig for. Det er som Bcc-funktionen i mail; den har Fanden også skabt, efter min mening (selvom den også findes i gmail, hø). For eksempel er der for mig som modtager stor forskel på at kommentere på et opslag der er synligt for alle eller kun en mindre kreds, og for mig som afsender er det irriterende at jeg ikke kan vise hvem jeg forsøger at tale til.  På Google+ kan man helt tydeligt se om et opslag er offentligt, eller hvem (op til 21 personer) eller hvor mange det ellers er begrænset til at være synligt for. Dét er efter min mening et godt eksempel på at Google+ er rigtig godt tænkt, og rigtig godt gennemtænkt. Som sagt: Jeg kan lide det!

----
Opdatering 21.09.2011

Google+ for Everyone

9 kommentarer:

tosommerfugle sagde ...

Det er rigtigt at Facebook listerne minder om Google+ cirkler, men i praksis viser det sig at FB har gemt listerne godt nok væk til at langt, langt de fleste brugere ikke anvender dem.

En mere principiel forskel på FB og G+ er at en relation er asymmetrisk. Du kan følge nogen blot fordi du er interesseret, uden at de derfor skal havde dig i deres cirkler. Og omvendt, selvfølgelig.

En anden markant forskel er at G+ ikke har en "wall", altså ikke et sted som andre kan skrive på, og som "sladrer" om dine aktiviteter i forhold til "venner" i netværket. I det hele taget lider G+ ikke af FB sygdommen med at gøre alt så offentligt som muligt.

Disse ting gør at jeg føler mig godt til rette med G+, hvor tanken om at bruge FB aktivt altid har vakt stor modstand hos mig. G+ passer meget bedre til min fornemmelse for "begrænset selskabelighed".

Et godt eksempel kunne være relationer mellem forældre og børn. Skal de være FB venner? På G+ kan de putte hinanden i passende cirkler, som ikke kommer i nærheden af hvad der ikke kommer den anden generation ved!

Har du lyst til en Google+ invitation?
:-)

Lavendel sagde ...

hmmmm... er slet ikke á jour, men på FB skelner jeg ikke. men giver heller ikke seriøse opdateringer. Der er bare venner/bekendte, jeg holder kontakt med på den måde.

Janne Møller Olsen sagde ...

tosommerfugle, nu forstår jeg bedre hvorfor Trine-Maria ikke nævnte det med fb-listerne - hvis det forholder sig som du siger, var det måske klogt ikke at forplumre budskabet med noget der kun er relevant for de meget få? Jeg undrede mig bare sådan over at det slet ikke blev nævnt. Måske skulle jeg også have lagt mere vægt i at hun sagde at G+ gør det nemt at inddele sine venner i cirkler.

For lige at springe lidt i det, så er det præcis det med listerne og muligheden for at vælge modtagere for hver enkelt opdatering, der gør at jeg kan være venner med mine børn på FB :-). Den ene af mine drenge bruger FB en del og har helt styr på det med lister.

De øvrige ting du nævner, nævner Trine-Maria også, og de tiltaler helt bestemt også mig. Det har altid irriteret mig at FB ikke er unilateralt som Twitter (med mindre personer opretter en side) - jeg opfatter det som langt mere redeligt at man ikke forpligter hinanden til at tage stilling til relationen.

Mht. det med at der ikke er nogen væg, at G+ ikke "sladrer" om aktiviteter - at det er mere "rent" (endnu), kalder Trine-Maria det, og ikke har en masse applikationer som spil o.l. - lyder også tiltalende for mig. Det kan være svært at filtrere musikken fra støjen med alt det der vælter ind i ens nyhedsstrøm (og jeg har endda kun 54 venner jeg forsøger at være i selskab med).

Tak for at dele din viden og dine opfattelser; jeg værdsætter det meget :-). Jeg vil rigtig gerne have en invitation, for jeg er ved at dø af nysgerrighed :-). Jeg får måske aldrig andre at putte i en cirkel end dig, og måske kommer jeg aldrig i nogens cirkel, men det er okay. Det ved jeg du ved :-).

Janne Møller Olsen sagde ...

Lavendel, jeg tror der er rigtig mange måder at bruge FB på, og de er alle sammen rigtige fordi vi er forskellige som mennesker :-). Lad endelig være med at skelne, hvis det føles rigtigt for dig - længere er den ikke, tænker jeg. (For mig kan 'seriøs' og 'kontakt' kun vanskeligt adskilles, det er min begrænsning og styrke på samme tid, og det er det jeg skal få min brug af FB til at passe til :-)).

tosommerfugle sagde ...

Så har jeg sendt dig en invitation til legepladsen. Så kan du jo gøre så meget (eller lidt) som du synes er sjovt.

Der er punkter hvor det er tydeligt at G+ er i hvad de selv kalder for "Field trial", mens de stadig arbejder på at gøre det mere helstøbt. F.eks. har flere set det sjove i at en søgemaskinegigant som Google endnu ikke har en søgefunktion i G+ :-)

Sagerne om hvordan nogen (fx politikere og spindoktorer) kommer meget galt af med "kantinebordssnak" på FB viser tydeligt hvordan det med lister er påklistret i FB, og ikke noget som den almene FB bruger finder ud af. Eller med andre ord, du er en nørd!

Applikationer som spil kommer bestemt også på G+, men jeg er overbevist om at Google ikke vil tillade dem at larme så meget som på FB. Og uden FB "nødløsningen" med en ret snigende måde at autofiltrere nyhedsstrømmen på - hvor den stadig proppes med sniksnak om hvad de andre foretager sig.

Jeg forventer at der sker spændende ting efterhånden som Google efterhånden integrerer flere og flere af deres produkter (som fx Calendar eller YouTube) med Google+

Og at G+ presser FB til at gøre tingene bedre, så også "fastlåste" FB brugere får indirekte glæde af G+ :-)

Janne Møller Olsen sagde ...

tosommerfugle, tusind tak! Jeg har fluks tilmeldt mig. Om ti minutter skal jeg ud af døren, og jeg kan næsten ikke vente til jeg kommer hjem i eftermiddag så jeg kan komme ud på legepladsen igen.

Nørd - jeg griner! Ja, jeg er sgu en nørd, og det har jeg altid været, jeg har bare skjult det godt. :-D.

Jeg tændte radioen på P4 for nogle minutter siden mens jeg lige spiser morgenmad, og dumpede ind midt i et indslag om G+. En mand, som jeg ikke nåede at fange navnet på, fortalte lige præcis at fb også har de der lister, men at ingen bruger dem i praksis. Han sagde også at foreløbig er det kun nørder der er på G+. Du har fingeren på pulsen!

Din sidste bemærkning er mageløs - jeg følger din tanke. Faktisk har jeg læst et sted som jeg ikke kan huske, at fb netop lavede liste-faciliteten fordi de havde luret G+'s cirkler. Om det holder vand, ved jeg ikke, men ja, lad os håbe at Google kan være med til at sætte en positiv standard også "eksternt", og imens kan vi nørder jo fornøje os i den bedste af to verdener :-).

Janne Møller Olsen sagde ...

tosommerfugle, eller også var det Buzz som fb havde luret. Nu kommer jeg pludselig i tvivl. :-)

tosommerfugle sagde ...

Jeg tror såmænd ikke at FB lister er "luret" fra Google. De har bestemt også selv ansat folk som kan få ideer, og ligheder behøver ikke være tegn på oprindelse. Jeg tror den stikker dybere. Se:
Privacy no longer a social norm, says Facebook founder

På den anden side har Zuckerberg ikke helt kunnet ignorere det når brugere har krævet selv at få mere styr på hvordan de krænger sig ud på Facebook. Med lister kan det lade sig gøre for "kværluanterne" at styre deres taktik, samtidig med at langt de fleste brugere bliver suget ind i Zuckerbergs vision om at det med privatliv er et fortidigt begreb.

Med andre ord er listerne et holdkæft-bolche til protestanterne, og udtryk for et vellykket design om at at det gerne måtte være besværligt, eller "nørdet". :-)

Nu kommer Google+ så og vender bøtten ved at cirklerne er et helt grundlæggende princip, og noget hvor brugerne starter med at tage stilling. Og det er vi mange der kan se det bedre ved.

Google har det godt med at udfordre andre giganters visioner om lukkede systemer, og hæve overliggeren for hvad brugerne kan forvente at få. Bare se hvordan Gmail, Google Maps og selvfølgelig Google Search ændrede deres respektive markeder totalt. Apple kan også godt mærke presset fra Android, og nyeste iPhone bærer præg af at iPhone "låner" inspiration.

Janne Møller Olsen sagde ...

tosommerfugle, du har nok ret, det stikker dybere. Selvfølgelig har fb folk der kan tænke selv, det kan man vel ikke tage fra fb, men jeg kan da godt blive totalt rystet over hvordan de tilsyneladende tænker. Det har altid været min mest dominerende oplevelse i forbindelse med fb, at det er skabt og bliver udviklet af mennesker der tænker fuldkomment og aldeles forskelligt fra mig, som har fuldstændig anderledes værdier en jeg har som person, og at vi simpelthen ikke taler samme sprog (det siger måske selvfølgelig ikke så meget om fb's bagland som om mig, men alligevel ..). Artiklen, du henviser til, forstyrrer ikke denne fornemmelse - Z.s udtalelser virker fand'me uhyggelige på mig, sådan helt usagligt sagt.

(Derimod har jeg det helt anderledes med google, hvis produkter virker som skabt til mig ;-), sådan har jeg altid haft det, og jeg bruger en lang række af dem fuldstændig "flydende").

Mht. listerne, er jeg så en af dem der har taget holdkæft-bolchet, og mærkeligt nok har jeg ikke tænkt overhovedet at det var nørdet. Jeg synes ikke det er svært eller noget. Men selvfølgelig kræver det omhyggelighed og refleksion, hø.

Vi må se hvordan det går med G+ - jeg kunne unde os alle sammen at det blev en succes, men jeg tror ikke rigtigt på at det kan udkonkurrere fb. De fleste mennesker - altså dem der ikke er lige er nørder eller noget andet udviklingsorienteret - lader til ikke at bryde sig om forandringer, som forhindring nr. 1 :-).

Send en kommentar