fredag den 1. juli 2011

Punktopstilling

  • I går sagde min læge at mit ene ben var længere end det andet. 
  • I dag har jeg ondt bag ørerne efter at have haft læsebriller på i timevis i et vellykket forsøg på at nå mit arbejde inden min egen fastsatte deadline. 
  • For en time siden forærede min søde ven og nabo os en halv hindbærlagkage. 
  • Uden ophør synger min ene unge den her sang og driver mig til vanvid. (Hvor får de det fra?).
  • Nu er det weekend.
  • Alt er godt. Jeg kan mærke at jeg lever. 

9 kommentarer:

Krutters Krøller sagde ...

"Narwhals - underwater unicorns..." Fantastisk tekst! *G*
Mit ene ben er også længere end det andet - siden jeg blev født faktisk...Men jeg elsker stadig hindbær og lagkage. For sådan er livet - lige præcis! Hav en dejlig levende weekend *S*

Janne Møller Olsen sagde ...

Ahjå, Rina - fantastisk tekst! LOL, som de unge siger. Men hold k... hvor sidder den FAST! Shish kebab.
Mit ene ben er vist ikke ret meget længere end det andet, så det går nok - bare spøjs oplysning lige pludselig!
Nu går jeg ned til lagkagen, uhm. Og det samme til dig - ikke mindst ;-).

Lotte, Frodigt-Kreativt-Hjemmeliv sagde ...

Janne... dine øjebliksbilleder gør mig glad. Håber bare ikke det generer, det med benet...

Losarinas mor sagde ...

Livet ER godt !
Og du fortæller det så fint :-)

Janne Møller Olsen sagde ...

Lotte .. det er da godt hvis jeg kan ramme en glædestangent :-). Det med benet - jeg ved det ikke, det er vist ikke ret meget, men det er sådan. Kropsskævheder fascinerer mig - prøv at lægge mærke til hvor manges øjne der ikke er ens, næser der er skæve (mine er, alle tre). Det er som om naturen fortæller os at det perfekte eller hele ikke er det, vi mennesker forestiller os. Vi er på en måde alt for ambitiøse, eller har et "forkert" fokus.

Miri, ja, det ER det nemlig; man taber det bare så nemt af syne .. du skriver det selv så fint i dit eget indlæg ;-).

Donald sagde ...

Det er jo derfor man går i ring? Alle mennesker er lidt forskellige fra den ene til den anden side. Gad vide hvorfor lægen har drillet dig med at nævne det - har du ondt i foden?

Janne Møller Olsen sagde ...

Donald, jeg griner! Selvfølgelig er det derfor vi går i ring :-D.
Jeg ved ikke med lægen - jeg kom mest for at få en henvisning til en fysioterapeut pga. af sådan nogle "iskiastrivialiteter", og så fik hun øje på det med benene. Jeg aner ikke om det betyder noget, det sagde hun ikke noget om (læger er mærkelige, er de ikke?) - jeg sætter min lid til at jeg er mere på bølgelængde med fysioterapeuten og får mere anvendelig viden og nogle relevante øvelser leveret dér ;-).

Donald sagde ...

Det sætter jeg også mine odds på :)

Må vi så høre hvordan det gik?

Janne Møller Olsen sagde ...

Donald, det kan man generelt også roligt, det med oddsene, når det handler om bevægeapparatet - efter min mening.

Jeg kom til at tænke på (for sjov, altså): Hvad nu hvis det er omvendt, hvis vi bliver skæve i kroppen af at bevæge os i ring? Jeg svømmede i ring i dgi-byen forleden, og det blev jeg faktisk skæv af på mere end en måde ..

Det gik fint, og fysioterapeuten var meget kompetent, efter min mening. Min krop er i bedring, men der skal arbejdes. Og det gør jeg så, på min yogamåtte på terrassen, det er ikke så dårligt endda :-). Jeg fik også lidt hjælp til at "slukke" for nogle muskelspændinger som jeg ikke selv kunne "slukke" for længere, med akupunktur, og det virker rigtig godt - det er en meget stor lettelse.

Nu skal jeg så bare huske at tage mig kærligt af de ubevidste følelser der formentlig er/var ophobet i det kropslige symptom, så de ikke kommer til at fare herreløse rundt i verden og gøre skade, når de bliver sluppet løs, men det er en helt anden sag, som fyssen ikke kan hjælpe med, uanset hvor dygtig hun er :-).

Send en kommentar