torsdag den 7. juli 2011

Papiris' monolog

I går aftes så jeg "Asterix og Obelix: Mission Kleopatra" sammen med familien. Jeg lå flad af grin som mange gange før over filmens totalt finurlige ordspil og underspillede humor. Vi har set den igen og igen, altid med dansk tale, og oversættelsen fungerer fabelagtigt efter min mening.

Men. I skal lige se mit yndlingsklip som jeg dog kun har kunnet finde i den franske version. Jeg kan ikke selv fransk, men det er heller ikke nødvendigt for at forstå pointen, tror jeg. Det er rigeligt at kigge på personernes kropssprog, både den talende Papiris' og tilhørernes.

Da Linealis præsenterer Mirakulix og skriveren Papiris for hinanden, spørger Mirakulix høfligt konverserende og interesseret Papiris, om det er godt at arbejde som skriver (sådan cirka). Og så er det Papiris svarer (udførligt, engageret og relevant abstrakt efter sin egen mening, forestiller jeg mig).. åh ha .. prøv selv at se:



Nå, og hvorfor mon jeg kommer til at grine overdrevent og samtidig krumme tæer hver gang jeg ser det klip? Jo, fordi jeg selv har en Papiris indeni og liiiige skal bede ham klappe kaje hvis nogen spørger mig om noget der interesserer mig, i en almindelig (overfladisk, undskyld) konversation. Suk.

9 kommentarer:

Losarinas mor sagde ...

Overfladisk snak er der masser af og skal heller være glad for din evnen til at grave dybere og formidle din viden og begejstring.

Janne Møller Olsen sagde ...

Miri, åh, det prøver jeg også. Det er nærmest mit motto at alt har sin tid eller at der er en tid for alting, men Papiris glemmer det ofte i sin selskabelige utilpassethed ;-).

Charlotte Skaaning sagde ...

Længe leve Papiris...og Janne :-)

Krutters Krøller sagde ...

*LOL* JEg glemte at spørge til din Papiris-reference igår. NU forstår jeg! *fnis*
Så kan man jo tænke over, hvorfor man spørger til noget hos andre, hvis man ikke er interesseret i et uddybende og passioneret svar. (medmindre svaret er belærende... men så er der nok en skyggeside, man selv kan kigge nærmere på...) Papiris med Passion! ;O)

Janne Møller Olsen sagde ...

Charlotte, tak ;-). (Og skål - i kaffe :-).

Rina, ja, fnis :-). Det er vel noget med situationsfornemmelse, og min er altså ikke altid lige god, det må jeg indrømme. Sådan virkelig lidt a la Papiris der overhovedet ikke er opmærksom på dem han taler til, men bare ævler løs - til sidst, så vidt jeg husker, også om kærligheden og livet - og slet ikke opdager at de her gallere er stået totalt af (men opfører sig pænt, man har vel respekt når der ikke lige er tale om en romer).
Det med at være belærende, uha. Det er slemt (griner) - OG en af mine skyggesider. Jeg er tit belærende, og jeg hader mig selv når jeg er det. Gys. Og undskyld til hele verden for alle de gange jeg har været det - fanden ta'r ved mig eller noget :-D.

Og nu synes jeg så ellers vi skal skåle med Charlotte og Miri for Papiris med Passion ..

Janne Møller Olsen sagde ...

PS. Taler TIL <> taler MED - det er vel her kæden hopper af ..

Janne Møller Olsen sagde ...

PPS. Monolog <> dialog?

(Ha. Nu er jeg vist ved at være der igen ..).

Krutters Krøller sagde ...

Måske? Eller... Taler Fra Passion? ;o)

Janne Møller Olsen sagde ...

Rina, Taler Fra Passion? Det lyder godt - dem er der bestemt en tid for også (det er bare lige med at finde denne rette tid).

Send en kommentar