Ude og inde

Min verden er lidt rigeligt sammensat for tiden, og så bliver jeg som vanligt tavs. Der er bestemt meget jeg kan glæde mig over, men der hænger også nogle mindre opløftende private hændelser over det hele som tunge skyer. Sådan er det i alle menneskers liv fra tid til anden, og jeg prøver at rumme det og gøre mit bedste for at være konstruktiv, men jeg er træt og trist et sted inde bag det hele. Mest, tror jeg, fordi jeg ikke kan dæmpe skylden og skammen, mine lidt for trofaste følgesvende.

Jeg nyder vejret, lyset, varmen, og der hersker en sommerhusagtig stemning i vores lille rækkehus. Naboerne er ikke hjemme i denne forlængede weekend, og selvom jeg ikke har noget som helst skidt at sige vores naboer på, så er det alligevel meget anderledes at kunne gå ud på terrassen og i haven når man er "alene", end når man skal dele uderummet med andre familier.

Og derude, hvor der er stille og himlen er høj, læser jeg "Ulven" af Katrine Marie Guldager, og det glæder mig, for det er rigtig kvalivarelekture som giver mig en stor oplevelse. Derude har jeg "forpagtet" et stykke af haven til en nabo der manglede plads til at dyrke lidt dild, og det glæder mig, for der er ikke meget ved at se på en brakmark, uanset hvor lille den er. Derude vander jeg mine pelargonier og mine solsikker (som nu er kommet ud af drivhuset), og det glæder mig at jeg trods alt stadig kan holde liv i dem. Derude hækler jeg en lille sommertaske i de fineste farver, og det glæder mig at se den vokse frem næsten præcis som jeg havde tænkt mig, for det er godt for én at skabe noget. Derude serverer jeg snart den rabarberkage jeg har bagt, med flødeskum til, og det glæder mig fordi det glæder en anden.

Det er godt alt sammen derude. Hvis ikke det var for skyerne derinde.

Kommentarer

  1. Der ser ud til at være mange følelser at jonglere med, og jeg tænkte at det trods alt er bedre at skam og skyld følger efter dig og ikke omvendt.
    Du er en haj til at finde de gode bøger, "Ulven" er bare god, jeg ved det, og har dog ikke læst den endnu....også den :)
    Forsat god nydelse derude og inde ordner sig. Kan det mon hjælpe lidt at tænke at du gør dit bedste og det er godt nok ? Og så være kærlig og mild mod dig og lade være med at dømme dig selv.

    SvarSlet
  2. Gitte er en klog kvinde, så jeg tilslutter mig hendes ord:-)
    Og sender dig knus!

    SvarSlet
  3. Gitte og Miri, I er så søde - tak :-).

    Gitte, ja, det er godt at det ikke er mig der er følgesvenden, eller det håber jeg ikke jeg er, jeg prøver i hvert fald at lade være med at lade mig rive med i malstrømmen. Men jeg tænker et og føler noget andet - det er en gammel historie, og mærkværdigvis er det ikke det sidste der falder mildest ud ;-). Men det ordner sig, som du siger .. det ved jeg.
    Ulven er slut nu, og den er både god og mindre god, men mest det første, og hvis man selv kender lidt til ulve og i øvrigt er en smule rystet over sin forælderevne i forvejen, er det måske ikke liiiige den bog man skal kaste sig over. Hø.

    Miri, også et stort knus til dig - jeg ville ønske du boede endnu tættere på så du også få en bid af min uudnyttede have at pusle i. Med egen indgang ;-).

    SvarSlet
  4. Janne... jeg kan ikke finde ud af at skrive en kommentar. Det gik helt ind under huden at læse. Og jeg bliver som altid tavs, når jeg læser hvad du skriver...
    Sender dig et kram!
    :-)

    SvarSlet
  5. Lotte, det er fint ikke at sige noget .. jeg kan mærke dit kram og tusind tak for det ;-).

    SvarSlet

Send en kommentar