Tilbage

Jeg træder varsomt i barndommens land. Kigger ned. I kærlig erindring.

I morgenens overfart midt mellem søvn og vågen tilstand opstår der forvirring i mine oplevelser. Hedder byen Jante eller kom de til at stave mit navn forkert på kirkekontoret?

Dagen kommer, og jeg vågner helt. Byen hedder Middelfart. Jeg hedder Janne. Og jeg har fået livet tilbage ved at fiske i havet

Jeg ved igen hvem jeg er.



Kommentarer

  1. At vide hvem man er- det er en stor ting !
    Jeg tror jeg begynder at ane hvem jeg er :-)
    Rigtig god Skt.Hans :-)

    SvarSlet
  2. Miri, det er godt, at ane, mener jeg. Jeg satte lige et "igen" ind, for på en måde er det ligesom at huske igen, syntes jeg pludselig. Der skal "bare" skrælles nogle lag af - man er stadig derinde :-).

    Også rigtig god aften til dig. Jeg spekulerer på hvor man man køre hen så man kan se ind på en kystlinje med bål, det kunne jeg godt tænke mig i år. Det kan jeg huske fra jeg var barn, hvor vi altid var ude at sejle og drak kaffe i båden sankthansaften.

    SvarSlet
  3. Et godt igen, at ha' :-)
    Hav en dejlig midsommer i middelfart. :-)

    SvarSlet
  4. Lotte, jep ;-).
    Jeg er nu hjemme igen, og vi kom faktisk ingen steder af bare sløvhed og træthed i familien over denne sidste uge inden skolesommerferien starter i dag. Jeg får jo heller ikke min barndoms sankthansaftener tilbage uanset hvad .. jeg tror bare lige jeg var gået i regression eller noget. Ha.

    SvarSlet

Send en kommentar