Limboløve

Jeg er i besiddelse af en limboløve. Jeg har helt selv - dog uden at jeg rigtigt vidste af det - skabt den i et tilfælde af vanvid, og med jævne mellemrum bliver den uhørt sulten og truer med at æde mig.

Jeg besluttede engang, da jeg godt ved at jeg selv har ansvaret for denne hersens glubske løve, at det aldrig skulle lykkes for den at sluge mig. Helt. Fanden ta' mig. Men lunser har den fået, det skal ikke nægtes, og jeg kan stadig se arene. De bliver især meget tydelige og gør ondt når den brøler ad mig. Så er jeg nogle gange ved at give helt op indtil det øjeblik hvor jeg pludselig tager en dyb indånding og brøler igen af fuld styrke. Når vi begge er blevet trætte af alt brøleriet og til sidst falder udmattede om, gispende efter luft, aer jeg den meget forsigtigt og hvisker stakåndet ind i dens lodne øre at det nok skal gå altsammen, for jeg vil tage mig af den.

Det største problem med min limboløve er dog at jeg ind imellem glemmer at den er min. Nogle gange tror jeg sgu den tilhører andre mennesker, og at de har stopfodret den i en sådan grad at den også vil æde mig bare fordi den ikke kan få nok. Puha, så er den helt ude af proportioner, og Aylas huleløve ville ligne en huskat i sammenligning. Da bliver jeg nødt til meget bestemt at bede den gå ind i vores hus igen så vi kan brøle ad hinanden dér i stedet for ude på gaden eller ovre i en andens hus. Det larmer godt nok forfærdeligt, men jeg foretrækker trods alt dét i det omfang jeg har noget at skulle have sagt



Kommentarer

  1. Og hvis nogen kan tæmme den, så er det dig !
    Jeg savner dig :-)

    SvarSlet
  2. Miri, jeg er sgi lidt i tvivl med hensyn til at tæmme den - men måske kan jeg komme til at holde af den når den nu er kommet for at blive ;-).

    I lige måde ...

    SvarSlet
  3. Men åh, det er også bare en lettelse, når den til tider brøler af andre end en selv. Bare en lille pause...Desværre er det jo så som at tisse i bukserne for at holde varmen... *S* Jeg tror også at den skal have kærlighed, så den lærer at spinde i stedet for at brøle så højt! ;o)

    SvarSlet
  4. Løven skal måske fodres, ikk? Tilbage til historien med de to ulve (altså, versionen i skygge-ford-bogen), er det vigtigt at fodre begge sine ulve, så ingen af dem føler sig 'forrådt'. Jeg er simpelthen så dårligt til at genfortælle og forklare, håber det giver lidt mening. Jeg tænker bare lidt på, at de brølende løver også har noget at give - når jeg ser sådan en meningsfuld collage, og ord, udspringer det jo af løven. Ellers ville det ikke eksistere. Så når løven vil spise dig, er det måske fordi den ikke bliver fodret.
    (F***, bare det her ikke lyder som noget bawl :O))
    Sommetider tænker jeg bare på, at med din dybde, din måde at fortælle i ord, tror jeg på du kunne træde skridtet og skrive skønlitteratur, som ville gå lige i hjertekulen på kvinder, der gerne vil lære og vide. Visdom. Måske skal du bruge løven til det. En muse.
    (så fik jeg sagt det, jeg ofte har tænkt...)

    SvarSlet
  5. Lotte og Rina, der er et eller andet galt med blogger lige nu, og min kommentar røg af sted inden jeg var helt færdig med at skrive den. Jeg fik selv en mail, måske har I også det, men jeg forsøger lige at sende en færdig version også:
    Rina, fnis, ja, det er stakket frist, men den midlertidige virkning skal man ikke kimse af. Desuden skal man jo af og til se det "derude" for at opdage at det er derinde - det er vel nærmest vejen frem i de fleste situationer. Kunsten er ikke at æde nogen fordi man selv fantaserer at man er ved at blive ædt og tror at det hjælper at bide fra sig selv. Suk. :-).
    Lotte, jo, den skal fodres for den mangler tydeligvis at få stillet nogle behov. Og hvis man kigger den her løve ordentligt efter i kortene, vil man - præcis som jeg oplever at du siger? - opdage at den har nogle helt menneskeligt forståelige og passende behov ;-). Og Lotte .. det med at genfortælle .. der er mange andre måder at genfortælle på end ved at bruge ord - de rækker ofte ikke uanset ;-). Men jeg tror jeg forstår, og lige nu sidder jeg og fornøjer mig i stor stil over billedet af en løve der forvandler sig til en inspirerende, smuk kvinde. Det er sgu da genfortælling der vil noget!
    Og Lotte, tak. Jeg hører. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal sige. Jeg må snakke med løven først og høre hvad den har at tilbyde ;-).

    SvarSlet
  6. Nå, og så røg afsnitsformateringen i forsøget - håber I har tålmodighed til at skille den lange smøre lidt ad.

    SvarSlet

Send en kommentar