6. juni 2011

Et skud

Godt så. Skæbnen har villet at jeg har fået en ordentlig dosis endorfiner i dag, og jeg havde lige glemt det, men det stof er jeg altså overbevist om er tusind gange bedre end rødvin og hash og piller (som jeg godtnok aldrig har prøvet, bortset fra vinen) hvis der hænger tunge skyer over hovedet på én. Ikke at endorfiner får skyerne til at gå væk, men virkningen er alligevel ikke til at tage fejl af: De - skyerne - virker pludselig ikke så truende mere, måske kan det ligefrem vise sig at være godt for noget med lidt regn, og under alle omstændigheder er det svært helt at fastholde den følelse at man skulle skamme sig, når man synes ens krop klarer sig okay.

Hvor man køber de der endorfiner henne? Ingen steder, de er for så vidt gratis, hvis man ser bort fra en eventuel udgift til for eksempel løbesko, motionscenter eller cykeludstyr.

Jeg fik mit skud i svømmehallen hvor jeg af forskellige grunde "blev nødt til" at svømme mere end dobbelt så langt som jeg plejer. En tredjedel endda i et ret pænt tempo, hvis jeg må sige det selv. Nu kan jeg dårligt løfte armene nok til at hælde te indenbords, men skidt med det. Mit hoved er til gengæld løftet så meget at jeg kan se skyerne lidt fra oven, og jeg nyder udsigten i fulde drag - så længe jeg har den. Jeg kunne godt gå hen og blive helt afhængig - dér har jeg faktisk været engang med hensyn til motion - men afhængighed har aldrig været løsningen på noget som helst problem eller fjernet nogen som helst skyer, uanset stoffets beskaffenhed. Jeg må dykke ned igen før eller siden, men jeg sætter min lid til at det hjælper på min evne til at finde vej at have set det hele lidt fra oven i et glimt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar