19. maj 2011

Rytme og gentagelse

Det samme og det samme igen og igen. Jeg behøver ikke koncentrere mig, men lader tankerne flyde bag arbejdet. Udforsker farverne og nyder dem. 

Jeg ved godt at det med håndarbejde aldrig bliver min stærke side, men jeg har behov for at bruge den side af mig selv alligevel, for det giver mig ro og glæde, og det baner vejen for nye opdagelser, både på det indre og det ydre plan. 

Derfor.

Som når et barn er fuldstændig opslugt af og koncentreret om at tegne en tegning og uden fortrydelse krøller den sammen og smider den i papirkurven bagefter, glad og tilfreds.


På vej via google efter inspiration til hvordan jeg kunne sætte de her grønne blomster sammen, fandt jeg noget helt andet som jeg straks måtte prøve, i Karen Klarbæks Verden. Karen Klarbæk deler så generøst og omhyggeligt ud af sine ideer, design, opskrifter og vejledninger, at det i sandhed er til at tage hatten af for. Nøj. Hvilken rigdom, og hvilken evne til at give fra sig! Armbånd og vimpler - dem måtte jeg fluks prøve:

Karen Klarbæks ide, design og opskrift.

Karen Klarbæks ide, design og opskrift.

Jo, jo, fine sager - især armbåndene er jeg helt vild med og de ryger IKKE i papirkurven. Jeg har haft et på hver dag siden det første blev færdigt, i en farve der passer til mit tøj. Nu ligner jeg da også en million!

4 kommentarer:

Karen Klarbæk sagde ...

Sikke da fint du laver det.
Og tusind tak fordi du linker.
Jeg kan se du tilmed har været i gang med "mine" filtkugler fra Søstrene Grene....

Ja, håndarbejde igen og igen er en herlig afslappende ting :)

Janne Møller Olsen sagde ...

Karen, du skal have tak for alt det du deler - det er enormt inspirerende, og når du så endda kan forklare hvordan man gør, for sådan en som mig, så er det altså stort :-).

Det med filtkuglerne - jeg havde ikke lige været opmærksom på at de var dine, men kan godt se nu at du har billeder i sidebaren. Jeg havde bare set dem i Søstrene Grene og tog nogle med hjem en dag, måske har jeg ikke været bevidst om at jeg var blevet gjort opmærksom på dem via din blog - jeg beklager. Jeg fjerner dem fluks - inspiration går ad mystiske veje og ikke altid via bevidstheden.

Losarinas mor sagde ...

Sikke du kan ! Det er en fryd at se , hvor meget du får hæklet !
Så det der med at håndarbejde ikke lige er dig..Den må du vist revidere :-)

Janne Møller Olsen sagde ...

Miri, det er også en fryd at få hæklet - selv æbletræet har fået blomster i dag :-).

Der er (også) mig at lave håndarbejde, jeg ved også bare at det ikke er det jeg er bedst til. Det er ikke noget jeg beklager eller er ked af, det er bare sådan det er, tror jeg. Selvom det er forbudt at sige sådan, så ved jeg at der er noget jeg er meget, meget bedre til, og jeg er glad for ALT det jeg kan og har mulighed for at bruge mig selv til - så skide være med at jeg ikke er en ørn til det hele :-D.

Send en kommentar